DN: Uden politisk handling overfor landbruget kollapser livet i fjordene

Skandalen bølger ind på kysterne, hvor døde skrubber, ål og muslinger skvulper rundt i slimede dyner af rådnende alger.

Havet er brunt af fedtemøg og stanken af svovlbrinte hænger tungt over Johannes V. Jensens fagre danske kyster. Smilet er borte og livet i de engang så levende fjorde er under kollaps.

Det nationale center for Miljø og Energi, DCE, har netop udsendt de seneste tal for iltsvind i de indre danske farvande: "Iltsvindet i de danske farvande er i år startet tidligere, og det er mere udbredt og mere intenst end på samme tid sidste år," lyder det fra DCE.

Det er så forbandet trist.

En farlig kurs

Årets iltsvind tegner til at blive rigtigt slemt, men der har været iltsvind omkring de danske farvande næsten lige så længe, jeg har levet. Det er ellers slået fast igen og igen af forskerne: Fra i dag at udlede 60.000 tons kvælstof til havet, skal udledningen ned på maksimalt 38.000 tons.

Årtiers tovtrækkerier og milliarder af kroner viser, at landbruget i sin nuværende form ikke kommer til at levere på de ydelser, vi som samfund har behov for.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Det mål er vedtaget og danner grundlag for de vandplaner, der blandt andet skulle sikre livet i det kystnære vand. Men de danske politikere har kun modstræbende og aldrig fyldestgørende leveret på de planer. Så iltsvindskatastrofer er forudsigelige. Hvis ikke i år, så næste år eller næste igen.

Det er en farlig kurs. Ålegræsset, der er vuggestuer for fiskeyngel og fødegrundlag for millioner af trækfugle er stort set udryddet og samtidig med, at vi kvæler fjordenes store græsenge, ødelægger vi også et af naturens mest effektive våben til at binde kulstof og kvælstof. I takt med at havene bliver varmere, forstærkes problemerne og det bliver stadigt sværere at rette op på dem.

Iltsvind smadrer ikke alene havnaturen, men også et helt erhverv, der førhen levede af det kystnære fiskeri. I dag er torsk, rødspætter og ising stort set borte fra kystvandene og som en sportsfisker så sørgeligt præcist rammer alvoren ind, så dør selv de ellers hårdføre hundestejler nu også i de voldsomme iltsvind.

Vi skal sige stop

Jeg er sikker på, at havde den samme forurening, som vi nu ser i havet, ramt på land, ville politikerne snuble over hinanden for at stoppe ødelæggelserne. Men havet og livet i fjordene har i årtier været efterladt i et politisk ingenmandsland og når de svære beslutninger skal træffes, siver det politiske mod som vand mellem hænderne.

For det kræver nemlig et opgør med et højindustrielt, intensivt, gigantisk svinelandbrug, der producerer tonsvis af gylle, der skal spredes på vores jord og hvor 80 procent af landbruget bruges til at producere foderafgrøder, selvom det kræver så store mængder gødning, at det er uforeneligt med livet i vores indre danske farvande.