DN vinder pris for omdiskuteret kystkampagne

Danmarks Naturfredningsforening har modtaget en pris for sin kystkampagne.
Prisen uddeles af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, og gives til Danmarks Naturfredningsforening for at have årets mest effektive fundraising-kampagne.
Kampagnen betegnes som en af de største i foreningens hundredårige levetid. Den bestod blandt andet af tweets, videoer, debatindlæg og en massiv presseomtale. Det skulle få danskerne til at skrive under på en mistillid mod Venstres plan om at skrotte reglerne for strandbeskyttelseslinjen.
Kampagnen førte også til demonstrationer på flere danske strande. Her samlede borgere og flere røde politikere sig om bål og fakler for at vise deres modvilje over for regeringens plan om, at strandsbeskyttelseslinjen kun skulle gælde for sammenhængende natur, og at kystnærhedszonen skulle ophæves og erstattes af regler for landzoner.
”Vi opdagede hurtigt, at vi ikke stod alene. Der var en overvældende opbakning, og de mange underskrifter gav foreningen en stærk stemme i den politiske debat. Med kampagnen viste vi, at man stadig kan bruge traditionelle metoder som underskriftindsamlinger,” siger Lene Smith, medlemschef i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.
Beskyldt for at være manipulerende
Mens kampagnen var på sit højeste, lagde Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, ikke fingre imellem, da hun i en artikel på Altinget kaldte kampagnen ’hamrende useriøs’ og ’manipulerende’. Hun beskyldte den for at få folk til at skrive under på noget, som hun ikke mente, reelt var blevet foreslået.
Danmarks Naturfredningsforening lagde op til en bevarelse af strandbeskyttelseslinjen på 300 meter, men ifølge Pia Adelsteen gav kampagnen et forkert indtryk af Venstres planer på området.
”Uden at man skriver det direkte, får man det indtryk, at vi vil plastre alle strande til som i Sunny Beach. Og det irriterer mig, at man laver en underskriftsindsamling om noget, vi slet ikke snakker om,” udtalte Pia Adelsteen (DF) og fortsatte:
”Reelt ønsker vi et opgør med, at folk ikke kan få lov til at plante æbletræer, og at de ikke må lave et højbed. Alle de små vanvittige ting, som ingen mennesker forstår. Der er ingen, der siger, at nu skal vi have en masse store hoteller.”
Selv mente Danmarks Naturfredningsforening, at kystkampagnen blot gjorde op med det udspil, Venstre kom med forud for valget.
Omtalte personer
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning













