Dyrenes Beskyttelse: Vi må ikke overlade dyrevelfærden til erhvervets selvkontrol

Kontrollen skal følge milliarderne

Med et støt stigende antal offentligt ansatte er det forståeligt, hvorfor regeringen ønsker at spare. Men med et erhverv, som modtager en landbrugsstøtte, der forventes at stige til 16,3 milliarder kroner årligt i 2030, er det også nødvendigt, at vi som samfund har indsigt i, hvad vi får for pengene og sikrer, at kravene til dyrevelfærd overholdes.

Kontrolbesøg hos landmænd er en vigtig del af arbejdet med at sikre dyrevelfærd og overholdelse af reglerne.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Det er i dag ikke sådan, at det industrielle landbrug er underlagt et specielt stort kontroltryk. Faktisk kan der ifølge Fødevarestyrelsen gå flere år mellem, at der føres tilsyn med en dyrebesætning.

Men kontrolbesøg hos landmænd er en vigtig del af arbejdet med at sikre dyrevelfærd og overholdelse af reglerne. At gennemføre et tilsyn er en højt specialiseret opgave, der kræver erfaring og myndighedsressourcer.

Kontrollanten skal bruge tid på at få adgang til besætningerne, hvilket kan forsinke kontrollen eller begrænse dens omfang. Selve kontrollen er omfattende og indebærer en meget lang række kontrolpunkter.

Der skal indsamles en stor mængde dokumentation – for eksempel både klinisk beskrivelse, omfattende billedmateriale og selvfølgelig partshøring.

Risikere at skubbe ansvaret

For godt et halvt år siden kunne danskerne med egne øjne se, hvordan tilsyn foregår i danske svinebesætninger, da TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene” rullede over skærmen.

Dokumentaren medførte stærke reaktioner – både politisk, hvor fødevareminister Jacob Jensen (V) på et samråd lovede, at der skulle strammes op, og fra Landbrug & Fødevarer, der i en udtalelse kom med den sjældne erkendelse, at der er behov for at “se på kvaliteten i kontrollen”. 

Problemerne understreges yderligere af, at Rigsrevisionen 21. maj 2025 meddelte, at de havde indledt en undersøgelse af, om “Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris og Ministeriet for Grøn Treparts tilsyn med dyrevelfærd i grisebesætninger er tilfredsstillende”.

Vi afventer nu undersøgelsens resultat – forventeligt i begyndelsen af 2026. 

Et opgør med bureaukrati er en værdig ambition – og den kan med fordel gennemføres i mange offentlige sektorer.

Men kontrollen med dyrevelfærd er en af de få måder, hvorpå vores samfund helt konkret sikrer, at dyr ikke udsættes for unødig lidelse i erhvervsmæssig drift.

Hvis det arbejdsprogram, som finansministeren har lanceret, også skal gennemføres i Fødevarestyrelsens kontrolfunktion, risikerer vi at skubbe ansvaret over på forbrugerne og erhvervets egne ordninger – og det er ikke holdbart.

Dyrene er prisgivet

Forbrugerne har ikke adgang til staldene og kan ikke selv sikre, at dyrevelfærdsloven overholdes. Og industriens egne ordninger – eksempelvis dyrevelfærdsmærkning – baserer sig i høj grad på offentlig kontrol og tilsyn.

En afvikling af kontrolmyndighedernes ressourcer vil derfor også underminere det arbejde. 

Vi skal huske på, at der er tale om levende væsener, og at landbrugets dyr ikke har mulighed for at klage over deres forhold. Dyrene er prisgivet den hjælp og beskyttelse, som samfundet vælger at give dem.

Det er vigtigt at understrege, at kontrollen med dyrevelfærd ikke er et bureaukratisk unødvendigt lag – det er fundamentalt for den tillid, vi som samfund skal kunne have til landbrugets håndtering af dyr.

Derfor er vores klare opfordring til regeringen og Folketinget:

Undtag dyrevelfærdskontrollen fra de foreslåede besparelser. Tværtimod bør området styrkes.

Hvis man vil frisætte ressourcer i staten, bør det ske der, hvor kontrollen ikke handler om grundlæggende etiske værdier – men hvor det udelukkende drejer sig om procedurer og papirarbejde.

Når det kommer til dyrevelfærd, bør vi i stedet øge kontrollen – og sikre, at vi som samfund faktisk ved, hvordan dyrene har det. Det skylder vi dem.