Bliv abonnent
Annonce

EFSA sender sig selv i høring

28. august 2014 kl. 13.58

EFSA’s arbejde med risikovurdering er blevet sendt i høring for at sikre størst mulig gennemsigtighed omkring EFSA’s arbejdsprocesser. Det er på baggrund af debatoplægget Transformation to an Open EFSA, som EFSA selv har udarbejdet, at man nu vælger at sætte debatten til høring.

EFSA vil bruge de modtagne svar og forslag, når organisationen går i gang med at udfærdige retningslinjer for åbenhed og transparens i organisationen. Man vil med høringen forsøge at kortlægge, hvilke forventninger samarbejdspartnere, interessenter samt den brede offentlighed har til EFSA’s arbejde med risikovurderinger, der spænder over hele jord-til-bord fødekæden.

Høringen skal give svar på, om det er let tilgængeligt at kommunikere med EFSA’s videnskabelige paneler. Foruden dette vil man også prøve at belyse, hvordan EFSA kan øge adgangen til data og dokumenter, som er brugt i risikovurderinger, samtidig med at man har for øje, at kommercielt følsomme oplysninger bliver beskyttet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026