Ejrnæs: Dyrenes Beskyttelse måler dyrevelfærd ud fra landbrugets målestok
Man må håbe, Dyrenes Beskyttelses holdninger til dyrevelfærd i naturnationalparkerne skyldes, at de ikke ved bedre, for det er svært at få øje på empatien for dyrene, skriver seniorforsker Rasmus Ejrnæs.
Rasmus Ejrnæs
Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4Britta Riis refererer mit indlæg i Altinget om dyrevelfærd og medgiver, at døden er et grundvilkår for os alle sammen. Det er jeg glad for.
Jeg vil til gengæld understrege, at dyrenes velfærd ligger mig mindst lige så meget på sinde, som det gør for Dyrenes Beskyttelse.
Britta Riis lægger dernæst op til, at vi skal tage ansvar for dyrenes liv og død gennem proaktiv forvaltning. Det betyder, at antallet af dyr skal tilpasses inden vinteren kommer.
Nu er "tilpasses" jo en omskrivning af, at dyrene skal dræbes inden vinterens komme. Det afføder nødvendigvis spørgsmålet, hvorfor Dyrenes Beskyttelse mener, det er i dyrenes interesse at få afkortet deres liv? Selv i trange tider eller sultkatastrofer i verdens fattige lande, kunne vi vel ikke forestille os en etisk anbefaling om at aflive mennesker for at tilpasse befolkningen til fødegrundlaget.
Det virker, som om Dyrenes Beskyttelse anbefaler at overlade ansvaret for dyrene til en teknologisk og professionel aflivningsmekanisme, som i mine øjne er alt andet end dyrevenlig.
Det virker, som om Dyrenes Beskyttelse anbefaler at overlade ansvaret for dyrene til en teknologisk og professionel aflivningsmekanisme, som i mine øjne er alt andet end dyrevenlig.
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Landbrugets målestok
Hvor bliver empatien for dyrene af? Det er svært ikke at få en mistanke om, at Dyrenes Beskyttelse reaktionært måler dyrevelfærd ud fra landbrugssamfundets målestok for produktionsdyr, som alligevel skal slagtes før eller siden. Efter denne målestok er det en selvfølge, at dyrene slagtes, samt at dyrene altid skal have nok at æde.
Men sådan fungerer naturen ikke, og hvis vi i Danmark ønsker at slippe dyrene løs i frihed, uden at vi skal slagte dem, malke dem og pelse dem, så er vi efter min opfattelse også nødt til at tænke lidt dybere over, hvad der egentlig er i dyrenes egen interesse.
Hvis Dyrenes Beskyttelse oprigtigt mener, at dyr i hegnede naturreservater ikke kan leve et frit dyreliv, så håber jeg, det er, fordi de ikke ved bedre.
Jeg vil gerne tilbyde Dyrenes Beskyttelse en rundvisning på Molslaboratoriets 120 hektar, så de kan forvisse sig om, at dyrene lever et ægte frit dyreliv, så milevidt anderledes end brugsdyrene i rideskoler og produktionsanlæg.