Ekspert advarer mod pesticid-kaos

GRØN VÆKST: Regeringen vil indføre et nyt belastnings-omfang. Det kan være nyttigt, men man skal fortsætte med at opgøre behandlingshyppigheden, ellers mister man overblikket over pesticid-forbruget, advarer ekspert. Venstre afviser kritikken.
Anders Jerking

Hvis man fjerner behandlingshyppigheden, mister man hele grundlaget for at holde styr på, hvad der sker pesticid-mæssigt.

Peter Esbjerg
Professor, KU
Pesticid-forbruget skal fremover gøres op efter metoden 'belastningsomfang' og ikke som nu efter 'behandlingshyppighed'. Det foreslår regeringen i Grøn Vækst. Men det er en rigtig dårlig ide helt at sløjfe behandlingshyppigheden, mener en af landets førende pesticid-eksperter, professor Peter Esbjerg, Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er uenig.

Peter Esbjerg mener, at man i mindst ti år bør bruge begge opgørelsesmetoder parallelt.

"Hvis man fjerner behandlingshyppigheden, mister man hele grundlaget for at holde styr på, hvad der sker pesticid-mæssigt. Det er meget bekymrende for naturen i agerlandet, der jo udgør 60 procent af vores land. Det kan være fornuftigt at indføre belastningsomfang, men man må ikke fjerne behandlingshyppigheden," siger han.

Betydning for fødekæderne 
Behandlingshyppigheden beskriver populært sagt, hvor ofte landmanden sprøjter, mens belastningsomfanget i stedet fokuserer på, hvor farlige midler der sprøjtes med.

Dokumentation

Mulige konsekvenser ved at indføre ny indikator

"PestNaB bestemmer den potentielle naturbelastning blandt andet ud fra forekomsten af natur i nærheden af de sprøjtede marker. Det betyder, at hvis natur bliver fjernet/nedlagt, så vil belastningen falde. Samtidig betyder det også, at hvis samfundet eller den enkelte landmand opretter ny natur eller giver mulighed for etablering af natur vil dette uden forandring af sprøjteadfærden betyde, at det fremgår i indikatoren, at naturbelastning er steget.

Det er naturligt, at hvis der bliver mere natur nær det dyrkede areal vil der være en større påvirkning. Det er dog uheldigt, fordi det ud fra en naturbeskyttelsessynsvinkel er vigtigt både at reducere belastningen fra sprøjtemidler men også give incitamenter til at forøge naturarealet.

Det kan imødegås ved, at indikatoren benytter det samme landskab i en periode.

I forbindelse med en opdatering skal referencescenariet opdateres og forandringer i landskabet afrapporteres. Det betyder, at der med jævne mellemrum er en supplerende indikator for landskabet. Det kortgrundlag, der er blevet brugt i forbindelse med naturkarakteriseringen, opdateres løbende af Kort og Matrikelstyrelsen, således at 20 % af landskabet bliver opdateret årligt og hermed er hele landet opdateret hver 5 år. Derfor foreslår vi at landskabet "låses" for en periode af minimum 5 år."

Kilde: "Indikator for pesticiders belastning af naturen." Miljøprojekt Nr. 1248 2008, side 56.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00