Ekspert advarer mod pesticid-kaos
Anders Jerking
RedaktionschefPesticid-forbruget skal fremover gøres op efter metoden 'belastningsomfang' og ikke som nu efter 'behandlingshyppighed'. Det foreslår regeringen i Grøn Vækst. Men det er en rigtig dårlig ide helt at sløjfe behandlingshyppigheden, mener en af landets førende pesticid-eksperter, professor Peter Esbjerg, Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er uenig.Hvis man fjerner behandlingshyppigheden, mister man hele grundlaget for at holde styr på, hvad der sker pesticid-mæssigt.
Peter Esbjerg
Professor, KU
Peter Esbjerg mener, at man i mindst ti år bør bruge begge opgørelsesmetoder parallelt.
"Hvis man fjerner behandlingshyppigheden, mister man hele grundlaget for at holde styr på, hvad der sker pesticid-mæssigt. Det er meget bekymrende for naturen i agerlandet, der jo udgør 60 procent af vores land. Det kan være fornuftigt at indføre belastningsomfang, men man må ikke fjerne behandlingshyppigheden," siger han.
Betydning for fødekæderne
Behandlingshyppigheden beskriver populært sagt, hvor ofte landmanden sprøjter, mens belastningsomfanget i stedet fokuserer på, hvor farlige midler der sprøjtes med.
Mulige konsekvenser ved at indføre ny indikator
"PestNaB bestemmer den potentielle naturbelastning blandt andet ud fra forekomsten af natur i nærheden af de sprøjtede marker. Det betyder, at hvis natur bliver fjernet/nedlagt, så vil belastningen falde. Samtidig betyder det også, at hvis samfundet eller den enkelte landmand opretter ny natur eller giver mulighed for etablering af natur vil dette uden forandring af sprøjteadfærden betyde, at det fremgår i indikatoren, at naturbelastning er steget.
Det er naturligt, at hvis der bliver mere natur nær det dyrkede areal vil der være en større påvirkning. Det er dog uheldigt, fordi det ud fra en naturbeskyttelsessynsvinkel er vigtigt både at reducere belastningen fra sprøjtemidler men også give incitamenter til at forøge naturarealet.
Det kan imødegås ved, at indikatoren benytter det samme landskab i en periode.
I forbindelse med en opdatering skal referencescenariet opdateres og forandringer i landskabet afrapporteres. Det betyder, at der med jævne mellemrum er en supplerende indikator for landskabet. Det kortgrundlag, der er blevet brugt i forbindelse med naturkarakteriseringen, opdateres løbende af Kort og Matrikelstyrelsen, således at 20 % af landskabet bliver opdateret årligt og hermed er hele landet opdateret hver 5 år. Derfor foreslår vi at landskabet "låses" for en periode af minimum 5 år."
Kilde: "Indikator for pesticiders belastning af naturen." Miljøprojekt Nr. 1248 2008, side 56.