Energistrategi åbner for CO2-lagring i undergrunden

CCS: Regeringen er stadig åben over for at lagre CO2 i undergrunden, fremgår det af Energistrategi 2050. Grønne organisationer ærgrer sig over, at "fossilfri" er skiftet ud med "drivhusgasneutral".
Fra "fossilfri" til "drivhusgasneutral" - grønne organisationer ærgrer sig over, at regeringen er åben over for lagring af CO2 i undergrunden.
Fra "fossilfri" til "drivhusgasneutral" - grønne organisationer ærgrer sig over, at regeringen er åben over for lagring af CO2 i undergrunden.Foto: Hasse Ferrold
Ida Skytte
Fra
Fra "fossilfri" til "drivhusgasneutral" - grønne organisationer ærgrer sig over, at regeringen er åben over for lagring af CO2 i undergrunden. (Foto: forsiden af regeringens nye energiudspil) Foto:

Og bare det, at CCS i forbindelse med kul står i strategien, undergraver regeringens mål om at blive fossilfri.

Tarjei Haaland
Energi- og klimamedarbejder, Greenpeace

Lagring af CO2 i undergrunden er en del af regeringens energistrategi 2050, som blev offentliggjort torsdag. Men ifølge klima- og energiminister Lykke Friis (V) har regeringen endnu ingen konkrete planer om, hvor meget CCS-teknologien skal fylde.

"Vi siger kun, at vi forbeholder os retten til at se på CCS, hvis det skulle vise sig, at der er tale om en miljømæssig sikker teknologi, og at den vel at mærke også er omkostningseffektiv. Men det er ikke noget, vi har planer om. Vi holder bare en dør åben," siger Lykke Friis.

Fra fossilfri til drivhusgasneutral
I strategien hedder det blandt andet:

"Regeringens mål kan sammenfattes som en drivhusgasneutral energisektor, som anvender 100 procent vedvarende energi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CCS."

Og:

"Regeringen vil f.eks. ikke på forhånd udelukke en vis anvendelse af kul med CCS, hvis det viser sig at være en omkostningseffektiv og miljømæssigt forsvarlig løsning i en grøn omstilling. Og skulle det vise sig teknisk og økonomisk uholdbart at omlægge hele transportsektoren til ikke-fossile alternativer, er man også nødt til at håndtere forsyningssikkerhedsproblemet og klimabelastningen på anden vis."

Grønne organisationer dybt kritiske
Strategien falder sammen med, at regeringens CCS-lovforslag i dag, fredag, skal førstebehandles i Folketinget, og at Danmarks Naturfredningsforening har foretræde i Energiudvalget for at forklare, hvorfor CCS i deres øjne ikke er vejen frem.

Hovedargumentet, som også andre grønne organisationer slår på, er, at teknologien ikke vil gøre Danmark fossilfri, så længe der er tale om CO2 fra kul. Desuden mener modstanderne, at teknologien er for dyr at udvikle, og at der er for stor usikkerhed forbundet med den.

"Og bare det, at CCS i forbindelse med kul står i strategien, undergraver regeringens mål om at blive fossilfri," siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace.

Tænketank: Nødvendig teknologi
Ifølge tænketanken Concito kan CCS blive en nødvendig teknologi at anvende:

"Fordi verdenssamfundet næppe vil holde fingrene fra at brænde de fossile brændsler af. Især kullet, som der er så rigeligt af, udgør en stor trussel i forhold til at øge atmosfærens indhold af CO2. Derfor kan det blive nødvendigt i en overgangsperiode på måske 50-100 år at lagre CO2'en i undergrunden," siger direktør Thomas Færgeman.

"Derudover er der perspektiv i, at man ved at brænde biomasse af og lagre CO2'en i jorden faktisk kan trække CO2 ud af atmosfæren. Dog vil det være mere begavet at recirkulere kulstoffet ved at bruge vindstrøm til at spalte vand i ilt og brint, og så lade brinten og CO2'en fusionere, hvormed man dels lagrer vindstrøm, dels recirkulerer kulstof," lyder det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Friis

Direktør, Tænketanken Europa, præsident, Kræftens Bekæmpelse, formand, Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR)
master i europæiske studier (London. 1992), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Tarjei Haaland

Klima- og energiekspert, Greenpeace Danmark, medstifter, OOA
BA i geologi og geografi

0:000:00