Enhedslisten og SF: Miljøministerens lovforslag beskytter ikke landsbyer og natur mod kyniske svineproducenter

Men pludselig kan drømmen blive ødelagt. Det har vi desværre set mange tilfælde af de seneste år, hvor landbrugsproduktionen er blevet samlet på stadig færre hænder, og bedrifterne blevet stadig større og mere industrialiserede.

Storproducenter af svin, køer og kyllinger har fået udvidelsesfeber, og pludselig kan fabriksanlæg med plads til en årsproduktion på 20.000 slagtesvin og et areal på størrelse med en fodboldbane skyde op klos op ad en idyllisk lille landsby.

Mere stank og forurening i landsby

Det er, hvad borgerne i landsbyen Rislev i Næstved Kommune lige nu frygter, kommer til at ske. 

Vi vil have lukket hullet i loven, så der bliver sat en stopper for, at kyniske svineproducenter kan lave matrikelfinter.

Carl Valentin og Søren Egge Rasmussen
Medlemmer af Folketinget for hhv. SF og Enhedslisten

Den lille landsby med 400 indbyggere er bekymrede for stanken, mere tung trafik på små smalle veje og for den tunge sky af ammoniakforurening, der via luften breder sig fra svinefabrikken til områdets sårbare natur, hvor der findes truede orkideer og beskyttede dyrearter.

Landsbyen er allerede ramt af stank og forurening. For der blev allerede i 2020 bygget en anden stor svinefabrik under en kilometer fra bygrænsen.

Her producerer virksomheden Tybjerggaard Breeding fra Herlufmagle årligt 120.000 smågrise, og nu ønsker virksomheden altså at bygge endnu en kolossal fabrik lige ved siden af.

For at omgås miljøreglerne har Tybjerggaard Breeding været kreative. De har udnyttet et hul i loven, den såkaldte matrikelfinte, der gør det muligt at splitte sin ejendom op i to ejendomme, så stanken og forureningen ikke skal lægges sammen, når de søger kommunen om miljøtilladelse til at bygge en svinefabrik mere.

På den måde kan virksomheden fordoble sin stank og ammoniakforurening, mens både politikerne på Næstved Rådhus og de lokale borgere ser magtesløse til.

Minister lovede at lukke hul i loven

Sagen fra Næstved er desværre ikke enestående. Miljøministeriet anslår, at der er fem til ti lignende sager om året.

Det er indlysende forkert, og da miljøminister Magnus Heunicke (S) besøgte Rislev i september, lovede han over et veldækket kaffebord, at han ville lukke hullet i loven. Og vi var mange, der fejrede den melding.

Desværre lever lovforslaget, som ministeren fremsatte før jul, ikke op til hans smukke løfter ved kaffebordet, og en deputation af skuffede borgere fra Rislev tog derfor i sidste uge vejen til Christiansborg, hvor de havde søgt foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Her delte lokalpolitikeren fra Socialdemokratiet i Næstved sin frustration over som folkevalgt ikke at have mulighed for at sige nej til et massivt industrianlæg, som ødelægger et skønt og levende lokalområde.

Frygt for landsbyens fremtidige liv

Skolelederen fra den lokale friskole fortalte om sin frygt for, at skolen vil blive tvunget til at lukke eller flytte, fordi skolevejen bliver for farlig, og stanken i skolegården for tung. 

Desværre ligner Magnus Heunickes lovforslag mest af alt symbolpolitik, der fuldstændig lader både sårbar natur og borgere i stikken.

Carl Valentin og Søren Egge Rasmussen
Medlemmer af Folketinget for hhv. SF og Enhedslisten

Og den lokale borger, som har boet 40 år i landsbyen, fortalte, at han frygter for selve landsbyens liv.

Vi deler det ønske, som Magnus Heunickes udtrykte ved kaffebordet i Rislev.

Vi vil have lukket hullet i loven, så der bliver sat en stopper for, at kyniske svineproducenter kan lave matrikelfinter.

Det er derfor dybt skuffende, at ministeren nægter at være med til at forenkle loven, så kommunerne fremover kun skal bevise, at forureningen rammer det samme område, for at de kan behandle to ejendomme med samme ejer som én ejendom.

Hvis loven skal virke, er det vigtigt, at den er effektiv og enkel at bruge, næste gang en svineproducent forsøger at smyge sig uden om miljøkrav.

Symbolpolitik lader borgere i stikken

Desværre ligner Magnus Heunickes lovforslag mest af alt symbolpolitik, der fuldstændig lader både sårbar natur og borgere i stikken, der fulde af håb modtog ministeren i deres hjem.

At lukke dette hul i loven ville være et indlysende første skridt for at sikre bedre beskyttelse af naturen, borgerne og levende landsbysamfund i landdistrikterne.

Dette kan dog langt fra stå alene. Der er behov for at forbedre lovgivningen for at sikre omgivelserne mod forurening generelt - og ikke kun som med denne lov i de tilfælde hvor forureningen kommer fra samme ejer.

For omgivelserne er stanken og skaderne på naturen jo akkurat lige alvorlig, uanset om der er en eller flere ejere.