
Det ukrainske parlament har godkendt, at den tidligere viceudenrigsminister, Andrij Sybiha, bliver ny udenrigsminister.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, ifølge Berlingske.
Læs også
Sybiha erstatter Dmytro Kuleba efter onsdagens nyhed om, at han trækker sig fra posten som Ukraines udenrigsminister.
Dmytro Kulebas afskedsbegæring skete dagen efter at fire andre ministre havde forladt Ukraines regering. Det drejer sig blandt andet om Ukraines justitsminister.
Ministerafgangene skete forud for en varslet ministerrokade.
Den nye udenrigsminister, Sybiha, er en erfaren diplomat, der har arbejdet flere år for præsident Volodymyr Zelenskyj.
Han har haft ansvar for udenrigspolitik og strategiske partnerskaber.
Læs også
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet





















