EU genopliver kontroversielt GMO-forslag

I næste uge skal Unionens miljøministre for første gang i to år diskutere muligheden for, at hvert land selv kan bestemme, om de vil plante GMO-afgrøder på deres marker.

En omdiskuteret ordning skal give hvert land individuel mulighed for fra gang til gang at sige nej til dyrkning af GMO-afgrøder. Også selvom de har fået det blå stempel af EU.

Det græske formandskab for Ministerrådet ser forslaget som en mulighed for at løsne den stagnerede GMO-debat op.

"Forventningen er, at diskussionen bliver lidt mindre polariseret, fordi alle lande vil have sikkerhed for, at de kan stå uden for den enkelte GMO, hvis de ønsker det," siger Petros Varelidis, miljøattaché hos det græske EU-formandskab.

Britisk opblødning
Forslaget blev sidst diskuteret under det danske formandskab i 2012, men her strandede forhandlingerne, fordi et antal lande anført af Tyskland, Frankrig og Storbritannien blokerede.

Nu ser det dog ud til, at briterne er kommet på andre tanker.

"På den lange bane er vi nødt til at finde en løsning, hvor de medlemslande, der ønsker at dyrke GMO-afgrøder, kan gøre det, mens dem, der ønsker at fastholde et forbud, også har den mulighed," sagde den britiske europaminister, David Lidington, på et møde i Bruxelles i februar.

Hidtil har det været nærmest umuligt for landene at finde et flertal for eller imod godkendelse af nye GMO'er. Dermed har det været op til EU-Kommissionen at træffe den endelige beslutning.

Mere smidigt indre marked
I Danmark mener miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at forslaget, der også er kendt under navnet Barroso-forslaget, kan være med til at gøre godkendelsesprocessen for GMO'er mere effektiv.

"Forslaget vil i sidste ende medføre et mere smidigt indre marked. Som situationen er nu, bliver ingen GMO-planter godkendt til dyrkning, fordi medlemslandene ikke kan blive enige. Ethvert tiltag, som kan opbløde denne situation, som for eksempel Barroso-forslaget, vil være i virksomhedernes interesse, fordi de kan få lov at dyrke og udvikle GMO-er i de lande, der måtte acceptere det," siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.dk

Hun glæder sig derfor over, at det nu ser ud til, at Danmarks kæphest fra 2012 får en chance mere.

Juridisk limbo
I dag vurderes GMO-afgrøder ud fra sundhedsmæssige og miljømæssige kriterier, før de godkendes. For at det eksisterende system ikke undergraves af det nye forslag, vil medlemslande, der ønsker at slippe for GMO, skulle begrunde det ud fra andre kriterier.

Ifølge det danske kompromisforslag fra 2012 kan det eksempelvis være socio-økonomiske, kulturelle eller etiske hensyn.

Kritikere af modellen mener dog, at individuelle undtagelser er uforeneligt med principperne om det indre marked. Desuden rejses der fra flere sider spørgsmål om, hvorvidt medlemslande med GMO-forbehold risikerer at komme i klemme hos verdenshandelsorganisationen WTO.

Usikkerheden kommer blandt andet til udtryk i EU-Kommissionens og Misterådets egne Juridiske Tjenesters konklusioner.

Ifølge et notat fra Miljøministeriet vurderes det, at "et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de af Kommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og at visse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng".

En konklusion, som industrien ifølge tidligere høringssvar er utrygge ved.

"En eventuel retssag (i WTO-regi, red) kunne være langvarig og have konsekvenser for både eksport og arbejdspladser, mens den stod på," skriver Landbrug og Fødevarer.

Forslag skal stå sin prøve
Kirsten Brosbøl understreger dog, at kommer det til en dansk sag ved WTO, står Danmark ikke alene.

"Vi skal nemlig som medlemsland orientere Kommissionen om begrundelserne for et konkret forbud, og hvis Kommissionen ikke har indsigelser mod dem, så har Kommissionen givet udtryk for at ville bistå medlemslandet i en eventuel WTO-sag," skriver hun.

Hos det græske EU-formandskab, der er ansvarlig for at lede forhandlingerne, erkender man, at juraen er svær på området. Petros Varelidis mener dog, at forslaget rammer inden for skiven.

"Vi mener, at forslaget overholder de juridiske regler, men det mangler selvfølgelig stadig at stå sin prøve i praksis," erkender Petros Varelidis.

Greenpeace: En lappeløsning
Hos den internationale miljøorganisation Greenpeace er den landbrugspolitiske direktør på EU-kontoret kritisk over for medlemslandenes løsning.

Han mener, at det er nødvendigt at reformere godkendelsesprocessen, sådan at de socio-økonomiske hensyn tages med i vurderingen af alle nye GMO'er, før de kan tillades på EU-plan.

Desuden ændrer Barroso-forslaget ikke på, at hele processen i dag er demokratisk uholdbar, mener Marco Contiero.

Han henviser til den markante, men resultatløse, modstand i Ministerrådet mod godkendelsen af den seneste GMO-majs.

Her sagde 19 ud af 28 medlemsstater nej, men fordi en række store lande stemte ja, eller afstod fra at stemme, var det ifølge reglerne ikke nok til at blokere.

"På et spørgsmål så følsomt, komplekst og omdiskuteret er vi nødt til at have en seriøs beslutningsproces. Det er langt vigtigere end at give enkelte medlemslande muligheden for at slippe for GMO-planter på deres egen jord," siger han.

Mulig aftale til sommer
Mandag den 3. marts mødes EU's miljøministre for at diskutere, om det er relevant at genoptage forhandlingerne om Barroso-forslaget.

En politisk aftale i Rådet forventes at kunne komme til afstemning i juni måned.

Derefter skal forslaget forhandles på plads med Europa-Parlamentet. Her har et flertal tidligere krævet, at forslaget i højere grad tillader, at medlemslande kan inddrage miljømæssige hensyn, når anmodningen om undtagelse sendes afsted til EU-Kommissionen.