Om  
Mike Villa Fonseca
Lean Milo
Karin Liltorp

Fire måneder senere: Moderaterne udpeger ny kulturordfører

I slut april fandt Moderaterne Jon Stephensens afløser Lean Milo. Han sendes nu retur til Københavns Storkreds, da Mike Villa Fonseca udvælges til partiets nye kulturordfører.

<div>Mike Villa Fonseca bliver kulturordfører i Moderaterne, da Lean Milo skal tilbage til Københavns Storkreds.</div>
Mike Villa Fonseca bliver kulturordfører i Moderaterne, da Lean Milo skal tilbage til Københavns Storkreds.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Det er ikke mere end fire måneder siden, at Moderarterne skiftede kulturordfører.

Nu udpeges en ny person til posten i forbindelse med en større rokade af ordførerskaber.

Mike Villa Fonseca bliver Moderaternes nye kulturordfører og overtager stafetten fra Lean Milo.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse.

Vender hjem til Københavns Storkreds

Lean Milo blev 25. april på en og samme tid udnævnt til kulturordfører og medlem af Folketinget, efter at tidligere kulturordfører Jon Stephensen valgte at gå på selvbetalt orlov i april, kort tid efter at det kom frem, at han har sendt upassende beskeder til en 19-årig partifælle.

En sag, der landede efter en række andre møgsager omhandlende magtmisbrug, dokumentfalsk og dårlig ledelse. I april lød det, at Lean Milo skulle overtage Jon Stephensens plads i Folketinget frem til oktober.

Men ordførerrokaden betyder, at Lean Milo vender tilbage til Københavns Storkreds før end forventet, hvor han fremadrettet vil arbejde for at styrke Moderaternes position frem til næste kommunalvalg. Derfor tildeles Lean Milos resterende ordførerskaber til henholdsvis Jeppe Søe, der bliver udenrigsordfører og Nanna W. Gotfredsen, der bliver Grønland- og Færøerneordfører.

Den nye kulturordfører Mike Villa Fonseca er næstformand for Indenrigsudvalget og har flere ordførerskaber. Han er blandt andet indenrigsordfører, ældreordfører og epidemiordfører. Derudover er han medlem af forskellige udvalg – heriblandt forsvarsudvalget og boligudvalget.

Til dagligt bestrider han stillingen som sygeplejerske i akutafdelingen på Køge Sygehus, Sjællands Universitetshospital.

Som noget nyt har Moderaterne valgt at tilføje et ekstra ordførerskab på klimaområdet, der har fokus på global klimapolitik. Karin Liltorp tildeles rollen som Moderaternes nye globale klima- og miljøordfører.

Få det fulde overblik over fordelingen af Moderaternes nye ordførerskaber her:

Karin Liltorp

  • Global klima- og miljøordfører.
  • Civilsamfundsordfører
  • Energiordfører
  • EU-ordfører
  • Forskningsordfører
  • Forsyningsordfører
  • Uddannelsesordfører

Henrik Frandsen

  • Klima-, energi- og forsyningsordfører
  • Ordfører for landdistrikter og øer
  • Finansordfører

Tobias Grotkjær Elmstrøm

  • Beskæftigelsesordfører

Jeppe Søe

  • Udenrigsordfører
  • Digitaliseringsordfører
  • IT-ordfører
  • Kirkeordfører
  • Værdiordfører

Mike Villa Fonseca

  • Kulturordfører
  • Beredskabsordfører
  • Epidemiordfører
  • Indenrigsordfører
  • Ældreordfører

Nanna W. Gotfredsen

  • Grønland- og Færøerneordfører
  • Boligordfører
  • Udsatte-ordfører

Monika Rubin

  • Politisk ordfører
  • Sundhedsordfører

Charlotte Bagge Hansen

  • Erhvervsordfører
  • Fødevarerordfører
  • Miljøordfører

Mohammed Rona

  • Indfødsretsordfører
  • Integrationsordfører
  • Skatteordfører
  • Udlændingeordfører

Peter Have

  • Forsvarsordfører
  • Landdistrikt- og ø-ordfører
  • Transportordfører

Rasmus Lund-Nielsen

  • Børneordfører
  • Psykiatriordfører
  • Trivsel
  • Undervisningsordfører

Rosa Eriksen

  • Ligestillingsordfører
  • Socialordfører

Tobias Grotkjær Elmstrøm

  • Retsordfører

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Villa Fonseca

MF (løsgænger), fhv. sygeplejerske, Sjællands Universitetshospital, brandmand
sygeplejerske

Lean Milo

Midlertidigt medlem, Folketinget (M), grundlægger, Citrusmedia og The Office Spot, Investor, ducksuite, formand, Københavns Storkreds (M)
Marketing (Cph West 1993)

Karin Liltorp

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), MF (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00