Bliv abonnent
Annonce

Fire miljøforkæmpere mister livet hver uge

Ifølge en rapport, der er lavet af universitetet i Sussex, bliver der hver uge dræbt fire miljøaktivister.
Ifølge en rapport, der er lavet af universitetet i Sussex, bliver der hver uge dræbt fire miljøaktivister.Foto: Yiannis Kourtoglou/Reuters/Ritzau Scanpix
1. november 2019 kl. 01.00

Drabstallet har nu nået et niveau, som inden for andre områder ville have påkaldt sig betydelig mere opmærksomhed. De 1.738 miljøforkæmpere, som er blevet slået ihjel siden 2002, svarer til halvdelen af det antal amerikanske soldater, der er blevet dræbt i Irak og Afghanistan.

Gry Bossen
Politisk koordinator i Verdens Skove

Klokken var lidt i syv om aftenen på den første septemberfredag i 2019, da brasilianske Maxciel Pereira dos Santos blev skudt ned foran sin kone og datter midt på byen Tabatingas travleste gade.

Her, i grænseområdet mellem Brasilien, Colombia og Peru, havde han i 12 år kæmpet for at beskytte nogle af Amazonas' oprindelige stammer og regnskoven mod ulovlig rydning og dyrkning, og alene det seneste år havde han ifølge lokale organisationer været udsat for fire angreb. To skud i baghovedet dræbte ham på stedet.

Maxciel Pereira dos Santos blev dermed en del af statistikken over myrdede miljøforkæmpere – en bred gruppe, som dækker over både jurister, fagforeningsfolk, journalister eller medlemmer af ngo'er og ledere af lokalsamfund.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026