Martin Hjort Jensen
Thor Gunnar Kofoed
Lone AndersenLandbrug & Fødevarer finder Thor Gunnar Kofoeds erstatning som viceformand

Det er Martin Hjort Jensen, der er ny viceformand for Landbrug & Fødevarer.
Det oplyser landbrugets erhvervsorganisation.
Den nye viceformand blev valgt ved afstemning blandt de delegerede på et delegeretmøde.
Valget stod mellem Martin Hjort Jensen og modkandidaten Torben Povlsen.
"Jeg ser personligt frem til at tage arbejdshandskerne på for det arbejde, der nu skal i gang. Jeg håber, vi alle kan arbejde sammen fremadrettet mod de udfordringer, vi står over for," siger Martin Hjort Jensen.
Med sejren træder Martin Hjort Jensen et skridt op ad stien, da han kommer direkte fra stillingen som formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ.
Klar til at tage over
Martin Hjort Jensen overtager, efter at Thor Gunnar Kofoed valgte ikke at genopstille som viceformand for Landbrug & Fødevarer efter seks år.
Thor Gunnar Kofoed røg tidligere på året rundt i medierne efter at have kaldt professor Stiig Markager for "sindsforvirret" i et interview til Altinget.
Som ny viceformand skal Martin Hjort Jensen stå i spidsen for medlemmerne i Landbrug & Fødevarer sammen med formand Søren Søndergaard og viceformand Anders Lynge Kjær.
Ud over Thor Gunnar Kofoed stopper Lone Andersen også som viceformand og formand for Familielandbruget.
"Mit sidste delegeretmøde, som en del af formandskabet i L&F, er netop afviklet, og det har været en stærk og bevægende oplevelse at repræsentere vores medlemmer for sidste gang," skriver hun på Linkedin.
Omtalte personer

Martin Hjort Jensen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer, landmand, Mariesminde

Thor Gunnar Kofoed
Fhv. viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, TystofteFonden, fhv. MF (V)

Lone Andersen
Borgmester (V), Ringkøbing-Skjern Kommune, fhv. viceformand for Landbrug & Fødevarer, fhv. formand for Familielandbruget, formand, Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet


















