Camilla Laudrup
Vibe KlarupFolkemødets direktør stopper

Hun har stået i spidsen for Folkemødet i to år, men ved udgangen af oktober stopper Camilla Laudrup som direktør.
Foreningen oplyser i en pressemeddelelse, at opsigelsen er sket i fordragelighed, og at Camilla Laudrup blot har besluttet, at det er tid til at give stafetten videre.
Opsigelsen sker i kølvandet på et ellers succesfuldt Folkemøde 2022, hvor det efter år med corona-udfordringer kunne afvikles normalt. Og det har da også været et personligt mål for Camilla Laudrup at komme igennem krisen og sikre, at Folkemødet også eksisterede på den anden side af pandemien. I en pressemeddelelse kalder den afgående direktør, det at stå i spidsen for Folkemødet for "fantastisk og hæsblæsende".
”Fremover vil min faste base være København, og selvom min familie derfor forhåbentlig kommer til at nyde godt af at se mere til mig, kommer jeg helt sikkert til at savne både Bornholm og Folkemødet,” siger Camilla Laudrup.
Formand for Foreningen Folkemødet, Vibe Klarup, beklager Camilla Laudrups beslutning samtidig med, at hun roser samarbejdet.
"Camilla har styrket organisationen, løftet kvaliteten af produktionen bag Folkemødet og sikret en professionalisering af foreningens arbejde," siger Vibe Klarup.
Inden Camilla Laudrup blev direktør for Folkemødet var hun sekretariatsleder og redaktør i DR. Jobbet som direktør i Foreningen Folkemødet forventes at blive slået op senere på måneden.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Kommunalteknisk Chefforening: Der er behov for en national biodiversitetsordning

















