Debat

Forening: Engangserstatninger er et godt værktøj til bæredygtige landskaber

Muligheden for engangserstatninger til landbruget frem for mindre beløb af flere omgange skaber en bedre incitamentsstruktur for landmænd. Det er et centralt værktøj i at skabe bæredygtige landskaber, skriver Søren Møller.

Landbrugets driftsformer skal indrettes efter landskabets præmisser, skriver Søren Møller.
Landbrugets driftsformer skal indrettes efter landskabets præmisser, skriver Søren Møller.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

10. marts udsendte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en nyhed om, at landmænd, kommuner og andre lodsejere, der er klar til at omdanne lavbundsjorde til naturprojekter, fremover får hele betalingen fra staten på én gang i stedet for 20 små beløb over 20 år.

Muligheden indtræder med landdistriktsprogrammet, der træder i kraft i 2023 som en del af den nye landbrugsreform.

Det er en rigtig god nyhed, der skåner landmænd for meget tidskrævende papirarbejde.

Der er eksempler på, at det ikke kan betale sig for lodsejere at deltage i samfundsønskede projekter, fordi erstatningen for at deltage er lavere end lønudgifterne til landbrugsrådgiveren, som hvert år skal igennem de komplicerede procedurer for at få erstatningen udbetalt til lodsejeren.

Engangserstatninger er en farbar vej mod mange konstruktive løsninger. Fødevareminister Rasmus Prehns (S) indførelse af udbetaling af engangserstatninger til udtagning af lavbundsarealer går i tidligere fødevareminister Mette Gjerskovs (S) fodspor. Hun indførte engangserstatninger for naturtiltag, men potentialet for anvendelse af engangserstatninger er slet ikke udtømt.

Når landbrugets driftsformer indrettes efter landskabets præmisser, så er det den enkleste, billigste og mest effektive måde at drive landbrug på og samtidigt opfylde mål for klima, natur og miljø.

Søren Møller
Formand, Fremtidens Bæredygtige Fællesskaber, Collective Impact

Intelligent anvendelse af landskaber kræver bedre incitamentsstruktur
EU’s landbrugsstøtte har i mange år været indrettet efter at belønne landmanden for at producere varer på alle arealer, også de arealer, som uden den økonomiske støtte fra EU ikke ville betale sig at dyrke.

Men de arealer har langt større værdi for samfundet, når de bruges til at skabe sammenhæng i naturen, beskytte åer og vandløb mod næringsstofudvaskning samt til at forbedre CO2-regnskabet. Når landbrugets driftsformer indrettes efter landskabets præmisser, så er det den enkleste, billigste og mest effektive måde at drive landbrug på og samtidigt opfylde mål for klima, natur og miljø.

Der er brug for en vifte af gensidigt understøttende indsatser, der vil optimere indfrielsen af samfundsmål i arealanvendelsen.

Parterne i Fremtidens Bæredygtige Landskaber har ved mange lejligheder argumenteret for, at multifunktionel jordfordeling er et centralt redskab i værktøjskassen, fordi bedre brug af det lokale landskab til enhver tid vil være afhængig af berørte lodsejeres positive medvirken.

Læs også

Lodsejeren bytter sig til arealer, som har større værdi for landbrugsdriften og bedriftens likviditet. Det er første skridt til at lægge et mere intelligent puslespil, hvor driftsformerne arbejder med landskabet og ikke mod landskabet.

Næste skridt er at kombinere jordfordeling med en langt mere offensiv brug af éngangserstatninger for indsatser, der tinglyses på arealerne.

Lodsejernes udsigt til erstatning for værditab vil være afgørende for, at arealer, hvor driften ekstensiveres, kan omsættes i en jordfordeling. En enkelt løsning er at kunne dække værdiforringelse af arealer ved et accepteret tab i forbindelse med køb og salg af puljejord.

Den mulighed eksisterer ikke i pilotprojekter under den Multifunktionelle Jordfordelingsfond, som administreres af Landbrugsstyrelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00