Forening: Engangserstatninger er et godt værktøj til bæredygtige landskaber

10. marts udsendte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en nyhed om, at landmænd, kommuner og andre lodsejere, der er klar til at omdanne lavbundsjorde til naturprojekter, fremover får hele betalingen fra staten på én gang i stedet for 20 små beløb over 20 år.

Muligheden indtræder med landdistriktsprogrammet, der træder i kraft i 2023 som en del af den nye landbrugsreform.

Det er en rigtig god nyhed, der skåner landmænd for meget tidskrævende papirarbejde.

Der er eksempler på, at det ikke kan betale sig for lodsejere at deltage i samfundsønskede projekter, fordi erstatningen for at deltage er lavere end lønudgifterne til landbrugsrådgiveren, som hvert år skal igennem de komplicerede procedurer for at få erstatningen udbetalt til lodsejeren.

Engangserstatninger er en farbar vej mod mange konstruktive løsninger. Fødevareminister Rasmus Prehns (S) indførelse af udbetaling af engangserstatninger til udtagning af lavbundsarealer går i tidligere fødevareminister Mette Gjerskovs (S) fodspor. Hun indførte engangserstatninger for naturtiltag, men potentialet for anvendelse af engangserstatninger er slet ikke udtømt.

Når landbrugets driftsformer indrettes efter landskabets præmisser, så er det den enkleste, billigste og mest effektive måde at drive landbrug på og samtidigt opfylde mål for klima, natur og miljø.

Søren Møller
Formand, Fremtidens Bæredygtige Fællesskaber, Collective Impact

Intelligent anvendelse af landskaber kræver bedre incitamentsstruktur
EU’s landbrugsstøtte har i mange år været indrettet efter at belønne landmanden for at producere varer på alle arealer, også de arealer, som uden den økonomiske støtte fra EU ikke ville betale sig at dyrke.

Men de arealer har langt større værdi for samfundet, når de bruges til at skabe sammenhæng i naturen, beskytte åer og vandløb mod næringsstofudvaskning samt til at forbedre CO2-regnskabet. Når landbrugets driftsformer indrettes efter landskabets præmisser, så er det den enkleste, billigste og mest effektive måde at drive landbrug på og samtidigt opfylde mål for klima, natur og miljø.

Der er brug for en vifte af gensidigt understøttende indsatser, der vil optimere indfrielsen af samfundsmål i arealanvendelsen.

Parterne i Fremtidens Bæredygtige Landskaber har ved mange lejligheder argumenteret for, at multifunktionel jordfordeling er et centralt redskab i værktøjskassen, fordi bedre brug af det lokale landskab til enhver tid vil være afhængig af berørte lodsejeres positive medvirken.