Forsker: Der er ikke tale om et læk af miljøtal

Af Henrik Fossing
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Under overskriften ”Vandmiljøet går tilbage” illustrerede Altinget den 9. november udviklingen i klorofyl-koncentrationen i de marine områder. Klorofyl er en af Vandrammedirektivets indikatorer for den økologiske tilstand i vores fjorde, kystnære vandområder og det åbne hav.

Samme dag udtrykker Erling Bonnesen i Altinget, at han undrer sig ”… meget over, at såkaldte forskere lækker tal, som endnu ikke er færdigbehandlede.”

Den 20. november glæder Erling Bonnesen sig over målinger af næringsstoffer i to vandløb, mens han igen refererer til de omtalte klorofyl-tal som ”lækkede, foreløbige og ikke færdigbehandlede tal”. Samme dag omtales klorofyl-tallene i Effektivt Landbrug som ”lækkede tal fra Aarhus Universitet”.

Der er ikke tale om et "læk"
Det er ikke tal fra Aarhus Universitet, der er ”lækkede”, og heller ikke Aarhus Universitet, som har lækket tal. Tallene ligger nemlig offentligt tilgængeligt og opdateres dagligt sammen med øvrige miljødata på Danmarks Miljøportal (www.miljoeportal.dk), der er et samarbejde mellem kommuner, regioner og Miljø- og Fødevareministeriet. Og det er ikke foreløbige tal, men de endelige målte klorofyltal, der kan findes i portalen.

Så alle, der ønsker at kende klorofyltallet i havet, kan regne på klorofyltallene fra 2016, og resultatet er klart: Klorofylkoncentrationen i havet er steget.

Vi vil rigtig gerne have de sidste brikker på plads i puslespillet, så billedet af det danske havmiljø 2016 står helt klart.

Henrik Fossing
Forsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har dog ikke offentliggjort resultatet af disse beregninger – endnu. Klorofyltallene skal nemlig fortolkes, og her mangler vigtig viden om næringsstoftilførslen til havet i 2016. Vi ved ikke, om koncentrationerne af kvælstof og fosfor i havet et steget eller faldet fra 2015 til 2016, fordi der ifølge Miljøstyrelsen hersker tvivl om sikkerheden på disse analyser.

Det undersøger Miljø- og Fødevareministeriet, om der kan rettes op på, men vi ved endnu ikke, om det vil lykkes. Derfor tøver vi også med at offentliggøre beregningerne af alle miljødata – også landsresultatet for klorofyl. Vi vil rigtig gene have de sidste brikker på plads i puslespillet, så billedet af det danske havmiljø 2016 står helt klart. Det vil gøre det mere sikkert at tolke resultaterne.

Vi venter stadig på det fulde billede
Klorofylkoncentration er steget i 2016. Men kan årsagen til stigningen så også forklares? Nærliggende er det at antage, at næringsstofkoncentrationen i havet er steget fra 2015 til 16, men vi mangler, som skrevet, de endelige beregninger for at være helt sikre.

Så mens der med spænding ventes på den landsdækkende afrapportering af miljøtilstanden i 2016, kan ventetiden bruges på at dykke ned i Danmarks Miljøportal, og her kan hentes miljødata, som endda kun er få uger gamle.

Her vil alle – også Erling Bonnesen og miljø- og fødevareministeren – kunne konstatere (med forbehold for manglende miljødata for november og december), at klorofyltallene for 2017 med stor sandsynlighed vil være på niveau med tallene i 2016 – heller ikke det er en hemmelighed for dem, der kan finde rundt i Danmarks Miljøportal.

Det fulde billede af havmiljøet 2017 fås dog først, når alle data er færdigbehandlede, og miljøpuslespillet lægges engang i 2018.