Forsker: På trods af den grønne trepart er vi håbløst bagefter Norge og Sverige

I årevis har svenskerne og nordmændene opnået gode resultater ved at integrere NBS i større skala. I

følge en nylig rapport fra Nordisk Ministerråd har Norge og Sverige da også i højere grad end Danmark integreret begrebet NBS i deres politiske rammer. Norge har endda eksplicitte krav til brugen af NBS i visse planlægningsretningslinjer.

Herhjemme ved stort set ingen, hvad begrebet dækker over.

NBS spiller en afgørende rolle

Når jeg nævner NBS, er det, fordi de er karakteriseret ved, at de løser et samfundsproblem, samtidig med at de gør noget godt for biodiversiteten og klimaet. Og selvom de ikke har vedtaget en grøn trepart i Norge eller Sverige, er de foran os på dette område.

De har vist, at en tydelig politisk prioritering og fælles standarder kan sætte skub i udbredelsen af NBS.

Men hvad har NBS med trepartsaftalen at gøre? Meget.

Der er brug for alle typer løsninger, når vi skal håndtere klimaforandringerne, samtidig med at vi passer på naturen.

Nikolai Friberg
Professor og leder af Center for Naturbaserede Løsninger, Aarhus Universitet

NBS vil være væsentligt i det arbejde, der ligger foran os de kommende år. Trepartsaftalen betyder, at store områder med landbrugsjord skal tages ud, og natur skal genoprettes.

Når vi gør det, er det vigtigt, at vi gør det rigtigt. Og her kan NBS spille en afgørende rolle.

Et kendt eksempel på NBS herhjemme er Skjern Å. I 1960’erne blev åen rettet ud, og engene drænet for at give plads til landbrugsjord.

I få år var markerne enormt produktive, men jorden satte sig med tiden, og det betød, at overfladen sank med over en meter. For at bevare markerne skulle landmændene igen pumpe vand væk.

Ikke nok med det – overskydende næringsstoffer fra markerne væltede ud i Ringkøbing Fjord. Den bugtede å, der før havde opsuget mange af næringsstofferne, blev en motorvej direkte ud i fjorden, som blev kvalt af iltsvind. Engene og åen blev desuden ramt af okkerforurening, fordi jernet i jorden pludselig blev iltet. Det ramte dyrelivet hårdt.

I 1998 besluttede Folketinget at genoprette åen. Jeg var selv med til det forberedende arbejde. Åen skulle genetableres, så vi kunne løse forureningsproblemet i fjorden og lokke dyrelivet tilbage. I 2003 stod arbejdet færdigt, og resultaterne taler for sig selv.

Ved at genslynge åen reducerede vi problemet med okkerforurening og iltsvind i fjorden samt fik plante- og dyrelivet tilbage.

Ikke at alle problemer er løst, men vi kom langt. Det er det, en veludført NBS kan.

Begrebet er vigtigt

NBS findes i mange afskygninger – fra græs på taget over sammenhængende bynatur til genetablering af hele økosystemer på jord, som tages ud af landbrugsdrift.

Og der er brug for alle typer løsninger, når vi skal håndtere klimaforandringerne, samtidig med at vi passer på naturen.

NBS finder man mange steder i Danmark, men ofte bruger vi ikke det begreb. Vi kalder i stedet løsningerne for blågrøn infrastruktur eller økosystemtjenester. Tag Aarhus Kommune, som flere steder har anlagt løsninger til at håndtere regnvand, der også kommer biodiversiteten til gode.

Hvilket begreb vi bruger, er vigtigt, men ikke afgørende for de enkelte løsningers positive effekter på naturen. Alligevel skal vi blive bedre til at anvende dette samlende begreb, som rummer flere beslægtede koncepter.

Gør vi det, vil det fremme en holistisk tankegang og mindske forvirringen om de forskellige termer og deres formål – både blandt borgere og politikere.

Jeg frygter, at den forvirring, vi har lige nu, kan spænde ben for den nødvendige omstilling, hvor vi tænker stort nok til at tackle både klima- og biodiversitetskrisen.

Brug for sammenhæng og samarbejde

I dag ved vi meget om, hvad enkeltstående NBS’er kan. Hvor meget regnvand græs på taget kan holde på. Og hvilke insekter det tiltrækker.

Vi ved dog lidt om, hvordan disse enkeltstående NBS’er spiller sammen – og om man kan bygge større sammenhængende systemer, som eksempelvis hjælper med at håndtere regnvand i byerne, samtidig med at det skaber grønne oaser for dyrelivet.

Med den grønne trepart tror og håber jeg på, at der bliver plads til den slags store projekter. Men for at sikre os de rigtige løsninger er det nødvendigt, at vi afprøver og måler på de store sammenhængende systemer.

Men det er, som om disse beslutninger fra højeste politiske niveau endnu ikke er sivet ned i vores forvaltning af miljø og natur.

Nikolai Friberg
Professor og leder af Center for Naturbaserede Løsninger, Aarhus Universitet

Og det kræver samarbejde på tværs.

Som forsker kommer jeg ikke langt, hvis ikke jeg rækker ud til de aktører, der planlægger, finansierer og etablerer NBS’er. Både fordi jeg har brug for samarbejde til at skaffe data fra virkeligheden, og fordi det er gennem samarbejde, at min viden gør forskel.

Hvis vi skal lykkes med at tænke NBS ind som en naturlig del af lokalplaner, anlæg og byggeri, må vi tale sammen på tværs.

Kommunalpolitikere og deres embedsfolk må kende til NBS, når de lægger lokalplaner. Arkitekter skal tænke NBS ind, når de tegner nyt byggeri. Og entreprenører kan ikke efterspørge NBS, hvis de ikke kender dem.

Når jeg mødes med kommunalpolitikere, arkitekter og entreprenører, er der heldigvis stor interesse for NBS. Selvom vi stadig er få, begynder flere og flere at få kendskab til NBS.

Men vi lykkes ikke med projekterne, hvis ikke alle aktører er med.

Vi skal gøre som Norge og Sverige

At slå to fluer med ét smæk er nok ikke den mest velvalgte metafor, eftersom vi skal indrette naturen, så der er plads til flere insekter. Men NBS er en oplagt metode til at løse flere problemer på én gang.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi får sat flere projekter i gang. Som jeg allerede har nævnt, er det vigtigt, at myndighederne kender til NBS og de muligheder, det rummer.

Når de gør det, kan de kræve den slags løsninger, når der bygges nyt, når natur omlægges, eller andre projekter sættes i søen. Danmark har underskrevet resolutioner om øget brug af NBS – både i nordisk regi og gennem FN.

Men det er, som om disse beslutninger fra højeste politiske niveau endnu ikke er sivet ned i vores forvaltning af miljø og natur. En stor del af vores lovgivning er ikke egnet til at understøtte implementering af store NBS-projekter.

I stedet er de løsninger, som støttes gennem tilskudsordninger, ofte rettet mod enkeltproblemer som eksempelvis kvælstofudledning.

I Norge og Sverige er de der allerede. I Danmark har vi lige nu en gylden mulighed for at udnytte det momentum, som den grønne trepart giver. Et momentum, jeg mener, at vi kan udnytte til at blive førende inden for NBS.

Ikke blot foran Norge og Sverige.

Vi kan blive verdens bedste, hvis vi prioriterer det. Det kræver dog en klar politisk prioritering, målrettede finansieringsstrukturer og stærkere institutionelle rammer, som kan understøtte de store projekter, vi har brug for.

Og det kræver, at vi i fællesskab får øjnene op for, hvad NBS er og kan i Danmark. 

Interessen er der. Tiden vil vise, om den bliver omsat til handling.