Steen Gade: Borgermøder er slet ikke nok, hvis treparten skal blive det demokratiprojekt, Jeppe Bruus taler om

Forleden - på talerstolen til Grøn Omstillings konference om havmiljø - udråbte Jeppe Bruus Christensen treparten til Danmarks største demokratiprojekt. Vel fordi trepartsforhandlingerne nu flytter ud i landet.
Ud i kommunerne. Det helt rigtige sted, hvis treparten skal blive et så stort demokratiprojekt, som det - efter min mening - fortjener.
Men det kommer ikke af sig selv ved at treparten holder flyttedag. Mange synes i forvejen, at trepartens fødsel var rigelig lukket.
Hvis processen i kommunerne, hvor tallene i treparten skal oversættes til ændringer i landskabet, hvor vi bor, bliver næsten lige så lukket, vil det risikere, at blive oplevet som nærmest det modsatte af demokratisk. Også selv om der indlægges et par borgermøder.
En stor kortlægning
Lige nu er kommunerne i gang med at fastlægge de første faser af trepartsforhandlingerne. Det er derfor nu, de kan gøre projektet til danmarkshistorien største demokratiprojekt.
For første gang har de mulighed for at invitere alle borgere til at drøfte, hvordan landskabet og naturen skal se ud, der hvor de bor.
Det er den proces alle borgere bør inviteres med ind i, for det er jo deres landskab, der skal tegnes.
Steen Gade
Fhv. medlem af Folketinget (SF) , tidl. direktør for Miljøstyrelsen
I min levetid - og det er lang tid - har det med et par undtagelser været modsat. At forandringerne af naturen er sket uden, at jeg som borger fik indflydelse. Med monokulturer, nedlæggelse af læhegn, omfattende dræning, opdyrkning af lavbundsjorde og alt det, som Keld Hansen beskriver i sin bog om 'Det tabte land'.
Foruden at genlæse og blive inspireret af 'Det tabte land', vil jeg opfordre alle kommuner til at offentliggøre alle de vigtige kort om natur, miljø, biodiversitet og klima, som de allerede har - eller som de må se at få lavet i en fart.
Det handler om kort over, hvor lavbundsjordene ligger og hvilke arealer, der er bedst egnede til skovtilplantning, samt de arealer, hvor kommunen ved, at der er stor kvælstofudvaskning.
De kort skal så ses i sammenhæng med de kort, kommunerne har over, hvor der skal laves restriktioner eller ændres drift af hensyn til grundvandssikring. Og endelig kort over områder, der bedst vil sikre øget biodiversitet, samt oplysningerne om, hvor man skal ændre landskabet af hensyn til klimatilpasning.
Borgernes landskab
Alle disse kort kan man så med fordel placere oven på hinanden for at finde ud af, hvor man opnår de fleste og bedste miljøfremskridt for de mange penge, som skatteyderne skal betale i de kommende år.
En proces som de lokale treparter under alle omstændigheder bør lave, så det hele ikke ender med, at man blot planlægger efter, hvor der er landmænd, som gerne vil sælge jord. Det kan man blive nødt til i første række at lave rækkefølge efter, men vi har brug for reel planlægning - øgte miljøplaner.
Det er den proces alle borgere bør inviteres med ind i, for det er jo deres landskab, der skal tegnes. Derfor skal disse kort og oplysninger lægges åbent frem, så alle borgere kan være med til at planlægge.
Kommunerne bør engagere det lokale foreningsliv, oplysningsforbund og borgere bredt til at gå ind i processen og fremsende ideer og forslag til den officielle trepart.
Borgermøder er også nødvendige, men slet ikke nok, hvis det skal blive det demokratiprojekt, som trepartsministeren taler om.
Indvendinger holder ikke
Landsbyerne kan dermed få en chance for at gentænke, hvordan fremtidens landsby ser ud for dem. For en del af treparten handler jo om, at de arealer, der er robuste, fastholdes i en meget intensiv landbrugsdrift.
Jeg tror, at det værste, der kan ske for landsbyerne, vil være, at de fastholdes i at omgive sig med intensivt landbrug helt ind i baghaven. Her vil ingen bo i fremtiden.
Jeg er overbevist om, at treparten kun er første fase af en længere proces, hvor der skal mere land ud af drift.
Steen Gade
Fhv. medlem af Folketinget (SF) , tidl. direktør for Miljøstyrelsen
Fremtidens landsby skal helst have natur omkring sig, direkte adgang til større naturområder og så videre. Den lokale trepart kan således blive en chance for landsbyerne, helt modsat den udbredte falske fortælling om, at den skader lokal bosætning og job.
Jeg ved, at der vil være indvendinger:
- Det skal gå hurtigt så der er ikke tid til så megen inddragelse, vil blive et argument. - Men hvorfor kommer det til at tage ekstra tid , hvor kommunen spørger de lokale oplysningsforbund om de vil tilbyde studiegrupper?
- Det vil kunne blive meget konfliktfyldt, vil sikkert blive fremført. - Men er det ikke bedre at normaliser de konflikter, der alligevel vil komme.
- Vi kan drøfte det i forbindelse med kommunalvalgkampen i stedet for. - Men er det ikke langt mere konfliktfyldt, hvis det sker uden at de mange har haft mulighed for at sætte sig ind problemerne før valgkampen.
Jeg tror kort sagt ikke på, at indvendingerne holder. Især fordi jeg er overbevist om, at treparten kun er første fase af en længere proces, hvor der skal mere land ud af drift.
Både fordi vi allerede nu godt ved, at det aftalte ikke er tilstrækkeligt til god økologisk tilstand i fjorde og havet, og fordi vi ved, at klimatilpasning kommer til at kræve meget mere i de kommende år.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




















