12 forskere og aktører: Fremtidens skove skal etableres på mod og fleksibilitet

Assisteret naturlig regenerering (ANR) er her en central metode til at genskabe artsrige skovlandskaber gennem fremme af spontan eller assisteret tilgroning.

Metoden lader så vidt muligt naturen gøre arbejdet, mens menneskelige indgreb fokuserer på at genetablere frøkilder for lokalt manglende og ønskede arter, men kan også inkludere supplerende tiltag som at fjerne invasive og uønskede arter.

Ved målrettet at introducere holme med økologisk vigtige træ- og buskarter kan tilgroningen fremskyndes, CO2-bindingen styrkes og biodiversiteten fremmes. Sådanne diverse nye skove vil også have øget robusthed i forhold til fremtidigt pres fra klima, sygdomme og skadedyr.

Omstillingsparate skove

Fremtidens skove skal kunne modstå hastige og ekstreme klimatiske ændringer. Her er variation – på mange niveauer og parametre – de bedste bud på robusthed overfor en klimausikker fremtid.

Dette kræver et strategisk fokus på høj artsrigdom og høj genetisk diversitet blandt træerne, primært med fokus på hjemmehørende arter, men man kan også inddrage nøje udvalgte fremmede arter og genpuljer.

De nuværende regler er formet af en produktionskultur, selv når det gælder etablering af ny urørt skov.

Jørgen Nimb Lassen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen.

Tørketolerante træarter og genetisk berigelse kan understøtte skovens robusthed under fremtidige klimaforhold. Derudover må strukturel variation og miljømæssigt variable forhold også forventes at fremme robustheden.

For at sikre skovens udvikling i retning af høj økologisk integritet kræves løbende overvågning og justering af forvaltningspraksis. Dette inkluderer at måle biodiversiteten, skovens kulstoflagring og dens modstandsdygtighed overfor klimaændringer, skadedyr og sygdomme.

Adaptive strategier er essentielle for at kunne reagere hurtigt på uforudsete udfordringer. Ved at følge disse principper kan vi skabe nye skovlandskaber, der ikke bare bidrager til biodiversitet og kulstofbinding, men som også er robuste og fleksible i forhold til fremtidens klimaudfordringer.

De kan supplere eksisterende skove og binde landskabet langt bedre sammen til gavn for både natur- og miljømæssige samt produktive og rekreative formål.

Endelig vil planteskolerne også kunne reservere forædlet plantemateriale til den mere intensive skovplantning, hvor træproduktion er i højsædet.

Barrierer i nuværende regler og ordninger

Trods de store potentialer ved fokus på naturlige processer i skovrejsningen, hæmmes udviklingen ofte af eksisterende lovgivning og administrative praksisser.

De nuværende regler er formet af en produktionskultur, selv når det gælder etablering af ny urørt skov, hvilket begrænser mulighederne for at skabe dynamiske og selvforvaltende skove. Nogle af de væsentligste barrierer inkluderer følgende:

Lovgivningen på skov- og naturområdet er opdelt, hvilket kan gøre det svært at integrere lysåbne og våde naturtyper i skovene.

Skovloven tillader også kun i begrænset omfang naturlige dynamikker, såsom succession og græsning, hvilket hæmmer udviklingen af naturlige mosaiklandskaber.

Naturbeskyttelsesloven beskytter lysåben natur, og naturlig opvækst af træer og buske ses som i modstrid med beskyttelsen, selv når det er en del af en naturlig succession.

En fjernelse af muligheden for, at natur kan "vokse ud" af beskyttelsen, vil åbne op for det dynamiske samspil mellem forskellige naturtyper, som er en nødvendighed i vilde skovlandskaber.

Beskyttelseslinjer omkring vandløb og søer kræver ofte dispensation til etablering af skov, selv når projekterne sigter mod at forbedre biodiversitet og miljøtilstand. Det bør afsøges, om etablering af urørt skov ved naturlige processer i konkrete tilfælde kan begrunde dispensation med henvisning til naturforbedrende tiltag.

Selv mindre naturgenopretningsprojekter kan udløse omfattende miljøvurderinger og krav om dokumentation, der både er ressourcetunge og tidskrævende. Dette hæmmer implementeringen af innovative metoder som ANR.

Mulighed for at blive et foregangsland

Fremtidens skove – og især de nye urørte skove – bør bygges på principperne om naturlige processer og økologisk integritet. Dette kræver modet til at lade naturen tage føringen og skabe fleksible rammer for skovens etablering og udvikling.

Assisteret naturlig tilgroning, genopretning af naturlig hydrologi og integration af store planteædere er her centrale metoder, der især kan fremme skovens biodiversitet og robusthed.

Samtidig skal vi arbejde for at fjerne lovgivningsmæssige barrierer, så biodiversitetsfremmende tiltag kan implementeres uden unødvendige benspænd.

Ved at prioritere naturlige processer, økologisk genopretning og langsigtet overvågning kan vi sikre, at fremtidens skove bliver artsrige og dynamiske økosystemer, der også vil fungere som robuste kulstoflagre.

Derudover vil det gavne vores fælles drikkevand og vandmiljø samt tilbyde en stor variation af oplevelsesmuligheder for friluftslivet. Danmark har derved mulighed for at blive et foregangsland for bæredygtig skovrejsning – men det kræver handling nu!