
29. april 2025 kl. 16.41
Frederikshavn Kommune har fritstillet Rune Asmussen som teknisk direktør efter Plan- og Miljøudvalget har meldt ud, at de ikke længere har tillid til den forvaltning, som Rune Asmussen er direktør for.
Det bekræfter kommunaldirektøren over for Nordjyske.
"Det er helt galt, at vi som udvalg ikke kan stole på de informationer vi får af forvaltningen," skriver formand for Plan og Miljøudvalget, Peter E. Nielsen, på Facebook, i forbindelse med en sag om en ny lokalplan.
Det er nu byrådet, der skal tage endelig stilling til, om Rune Asmussen skal afskediges.
Rune Asmussen har siden november 2023 været teknisk direktør for Center for Plan og Miljø og Center for Ejendomme, Park og Vej i Frederikshavn Kommune.
Læs også
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet


















