Frie Grønne: Ny politisk aftale svigter det skånsomme kystfiskeri og naturen i havet

Den netop indgåede aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet, der fordeler EU-midler à cirka 300 millioner kroner om året fra 2021 til 2023, gør ikke nok for at genetablere og styrke havets mangfoldighed.

Grundlæggende forbigår aftalen en alletiders mulighed for at støtte op om det skånsomme kystfiskeri og en presserende genopretning og beskyttelse af havmiljøet.

Aftalen er udmøntet som en pulje, som blandt andet virksomheder og forskere kan søge midler fra. De endelige krav til puljens formål og laveste fællesnævner for, hvilke projekter der kan finansieres af den, ligger langt nede på havets bund. Regeringen og alle de andre partier arbejder med en forståelse af bæredygtighed, som, vi i Frie Grønne mener, ikke er ambitiøs nok.

Aftalen åbner op for en fortsættelse af business as usual med et fokus på økonomisk vækst med minimale teknologiske forbedringer af et enormt skadeligt erhverv

Susanne Zimmer
Fiskeriordfører, Frie Grønne

Det Europæiske Råd har pointeret overfor medlemsstaterne, at formålet med EU-midlerne blandt andet er at hjælpe "fiskere og kystsamfund med at fortsætte omstillingen til stabile, rentable og miljøvenlige værdikæder".

Hvad man forstår ved "bæredygtighed" og "miljøvenlig," afhænger dog af, om man spørger det store profitorienterede fiskerierhverv eller marinebiologer, små skånsomme kystfiskere og grønne organisationer. Og her abonnerer aftalen ikke på den rette forståelse af bæredygtighed og miljøvenlighed.

Business as usual
Vor herre bevares, der er nogle gode takter i den færdige aftale. Men de overskygges af et generelt lavt ambitionsniveau, der ikke står på mål for de faktiske udfordringer, som vores havmiljø, fiskebestande og klode står over for.

Havet står for halvdelen af den ilt, der produceres på kloden, og er hjem for en meget stor del af den samlede biodiversitet med et væld af planter og dyr.

Og den aktuelle aftale var en oplagt mulighed for at give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til vores havnatur og til at fremme skånsomme fangstmetoder, hvor der arbejdes med naturen og ikke imod den.

Regeringens egen analyse er da også, at der er behov for en større indsats for klima og bæredygtighed både i forhold til erhverv, udvikling, miljøforbedring og naturbeskyttelse, og understreger, at fremme af bæredygtigt fiskeri og bevarelse af havets biologiske ressourcer skal være en hovedprioritet i udarbejdelsen af rammerne for den finansielle pulje.

Det behov adresseres dog ikke i den endelige aftale. I stedet bærer den mere præg af visionerne hos Det Blå Klimapartnerskab, hvor eksport og vækst er hovedprioriteten.

På trods af det har man med den nye aftales ordlyd ikke valgt at stramme op på kravene og derved hæve ambitionerne for den bæredygtige omstilling af fiskerierhvervet.

I Frie Grønne ser vi, at aftalen åbner op for en fortsættelse af business as usual med et fokus på økonomisk vækst med minimale teknologiske forbedringer af et enormt skadeligt erhverv, hvor trawl pløjer havbunden op og ødelægger biodiversiteten.

Havde man læst konklusionerne i de rapporter, der er udarbejdet af forskere fra eksempelvis DTU, ville man vide, at en af de største trusler mod dyre- og plantelivet i havet netop er fiskeri med bundslæbende redskaber. Altså trawl.

Ja til skånsomt fiskeri, stenrev og en mangfoldig havnatur
I Frie Grønne har vi de langsigtede briller på og har presset på for at bruge EU-midlerne langt mere visionært.

Vi ville gerne have afsat midler til genetablering af stenrev i de danske farvande. Der er rigtig mange gode erfaringer, som viser, at når man genetablerer stenrev, opstår der nye oaser og økosystemer fulde af både planter og dyr.

Vi ser det som en nødvendighed at genoprette den marine natur både for at bremse den galopperende klimakrise og for at opretholde sunde fiskebestande

Susanne Zimmer
Fiskeriordfører, Frie Grønne

Stenrev sikrer hjem for truede arter og er medvirkende til at opretholde ellers truede fiskebestande. Et stenrev ved Als har i løbet af ét år 100 doblet antallet af torsk i området.

Vi ser det som en nødvendighed at genoprette den marine natur både for at bremse den galopperende klimakrise og for at opretholde sunde fiskebestande, så fiskeriet stadig har noget at leve af mange år ud i fremtiden.

I Frie Grønne har vi også presset på for at øremærke en del af midlerne til det skånsomme kystfiskeri. Det skånsomme kystfiskeri er relativt klimavenligt, skånsomt for biodiversiteten og har en relativt lille bifangst, da der fanges med redskaber som snurrevod, tejner og garn og ikke bundslæbende redskaber.

Hvis man havde målrettet eller øremærket dele af puljen til skånsomt kystfiskeri, ville man sikre sig en garanti for, at midlerne ikke bare går til trawlere, der skal have nye garn for at reducere deres bifangst en smule, men som stadig pløjer havbunden op og efterlader golde havbundsørkener, hvor de har været. Det er nemlig det, som nogle af erfaringerne fra EHFF – forløberen til den nuværende aftale – viser.

Kun politisk signalværdi
Det er dog lykkedes at få skånsomt fiskeri nævnt flere gange i aftalen, men det er mere signalværdi uden politisk prioritering og er slet ikke nok.

Det er nu, at vi skal tage ambitiøse skridt og også støtte op om en adfærdsændring og muligheder for at skånsomme kystfiskere af mindre skala kan leve af deres bæredygtige forretning.

Frie Grønne er derfor ikke med i fiskeriaftalen, fordi den mere afspejler et uambitiøst kompromis for det miljøskadelige fiskerierhverv, end den fremmer biodiversitet og et sundt havmiljø, som er grundlag for fremtidens fiskebestand.