Bliv abonnent
Annonce
Debat

Friluftsrådet: Campingpladser skal ikke være ferieresorts i vandkanten

Vi skal ikke give frit slag for ejerne til at udvide, indrette og bygge på campingpladserne. Det skriver Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.
Vi skal ikke give frit slag for ejerne til at udvide, indrette og bygge på campingpladserne. Det skriver Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.Foto: Torkild Jensen
17. maj 2017 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lars Mortensen
Formand, Friluftsrådet

Campingrådets bøn til politikerne i de aktuelle forhandlinger om campingpladser, som de fremstilles i Altinget 10. maj 2017 kræver en kommentar.

For Friluftsrådet er ærlig talt noget betænkelige ved muligheden for at campingpladser udvikles til egentlige ferieresorts med hyttebyer, hoteller, sommerhuse og svømmehaller.

Som Danmarks Naturfredningsforening også peger på i artiklen, så er campingpladsernes beliggenhed tæt på naturen et væsentligt argument for at tænke sig om: Tre ud af fire campingpladser i Danmark ligger med tæerne i vandkanten – halvdelen ligger på søsiden af strandbeskyttelseslinjen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

For 70 procent af turisterne i Danmark er naturen hovedårsagen til at vælge Danmark som feriemål. Derfor er der god mening i at bevare naturen og ikke give frit slag for ejerne til at udvide, indrette og bygge på campingpladserne.

Campinglivet skal være tæt på naturen
Der er fortsat brug for en regulering, der sikrer andre samfundsinteresser end de erhvervsmæssige ejerinteresser.

Forslaget kan blive en væsentlig barriere for offentlighedens adgang til og langs kysten, og så forsvinder en del af charmen ved Danmark som ferieland.

Lars Mortensen
Formand, Friluftsrådet

Hvis der skal bygges ferieresorts, mener vi ikke, at skal det skal ske ved særregulering i Campingreglementet, men efter de bestemmelser, som gælder for alle andre byggerier - nemlig planloven og byggelovgivningen.

Så er det samme vilkår som for feriecentre og feriebyer og ikke unfair konkurrence i forhold til andre ferieresorts. 

Når vi er imod en udbygning til egentlige ferieresorts i luksusklassen på campingpladserne i strandkanten, er det fordi, det kan blive en væsentlig barriere for offentlighedens adgang til og langs kysten, og så forsvinder en del af charmen ved Danmark som ferieland med værdifuld natur og gode muligheder for at besøge den.

Så nej tak herfra til uregulerede ferieresorts på stranden. Det kender vi fra en række andre lande.

Friluftsrådet vil gerne arbejde konstruktivt for, at flere får glæde af campinglivet som en ferieform tæt på naturen - og vi vil også gerne arbejde for campingpladsernes muligheder for at tilgodese nye ferieønsker – men vi mener fortsat, at indretningen af campingpladser bør reguleres i campingreglementet.

Der er i forvejen gode muligheder for udvidelser i det nuværende campingreglement, som slet ikke er udnyttet tilstrækkeligt.

Det nuværende campingreglement differentierer heldigvis mellem de forskellige campingpladser alt efter deres beliggenhed.

Når campingpladsen ligger i et naturskønt område, så må dette respekteres, og der må sættes snævrere grænser end på campingpladsen, som ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, kystzonen og beskyttede naturområder. Og sådan må det gerne blive ved med at være.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026