Friluftsrådet: Begrænset adgang kan ødelægge folkets opbakning til naturen

REPLIK: Folkets adgang til naturen er afgørende for, at man vil passe godt på den. Derfor er det også helt skævt, når blandt andre Rune Engelbreth sætter spørgsmålstegn ved, om der bør afsættes midler til friluftsliv i de nye naturnationalparker, skriver Niels-Christian Levin Hansen.

Af Niels-Christian Levin Hansen
Formand for Friluftsrådet

Stor natur skal selvfølgelig give mulighed for storslåede naturoplevelser og bedre friluftsliv for hele befolkningen. Derfor er friluftsliv heller ikke nice to have i naturnationalparkerne. Det er en nødvendig investering, hvis vi skal sikre folkelig opbakning til naturindsatser på lang sigt.

Det er derfor helt skævt, når Rune Engelbreht Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening og Hans Henrik Bruun, lektor på Københavns Universitet, i en artikel i Altinget, sætter spørgsmålstegn ved, om der bør afsættes midler til friluftsliv, når vi skal have nye naturnationalparker. 

Anledningen er et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvoraf det fremgår, at en naturnationalpark vil koste mellem 32 og 42 millioner kroner at etablere og cirka fem til seks millioner kroner om året at drifte.

Heraf har ministeriet indregnet fem millioner kroner per park til friluftsliv i etableringsfasen og 0,5 millioner til friluftsliv i driftsfasen. Langt den største udgift i både etablerings- og driftsfasen går dog til opsætning af hegn og udsætning af dyr.

Behov for investeringer i stier
Men friluftsliv er ikke bare "nice to have" i naturnationalparkerne, som Hans Henrik Bruun mener. Når der udlægges områder til vildere natur, blandt andet naturnationalparker, er det afgørende, at der også afsættes midler til at give befolkningen mulighed for at opleve naturen på tæt hold, og at naturindsatserne – og nødvendigheden af dem - formidles.

Stor natur skal selvfølgelig også blive til storslåede naturoplevelser og bedre friluftsliv for hele befolkningen, og der skal være mulighed for andet end at gå tur og kigge på udsatte dyr.

Langt de fleste besøg i naturen foregår ad stier og veje. Faciliteter skaber mulighed for flere naturoplevelser, og større naturforståelse kræver naturformidling.

Der er derfor også behov for investeringer i bedre og flere stier, faciliteter, skilte og andre formidlingstiltag, ligesom der kan være behov for tilpasninger til den ændrede naturforvaltning med for eksempel omlægning af stier.

Den gode historie må ikke blive udhulet
Hvis vi skal sikre folkelig opbakning til naturen i fremtiden, så er det vigtigt, at vi har gode muligheder for at komme ud i den. For at opbygge en kærlighed til naturen, skal vi kunne se og mærke den på egen krop. Når man først har et nært forhold til naturen, så vil man også passe godt på den.

Derfor vil det være snæversynet og kortsigtet, hvis man ikke tænker friluftsliv og befolkningens oplevelser med i naturindsatserne fra start. Man risikerer, at gå glip af de muligheder, der er for at gøre vildere natur til en folkesag.

Det ville være ærgerligt, hvis vores fælles sag om rigere natur og den gode historie om naturnationalparkerne bliver udhulet af, at folk ikke har mulighed for at bruge naturen.

Hvis befolkningens friluftsliv skal begrænses, bør det ske på et veldokumenteret grundlag, både i forhold til friluftslivets effekter på naturen, men også i forhold til begrænsningernes effekt på friluftslivet.

Tænk også langsigtet
I Friluftsrådet vil vi appellere til, at de politiske partier i forhandlingerne om naturnationalparkerne tænker både kort- og langsigtet.

Der skal investeres i konkrete indsatser for naturen her og nu, men det er også nu, at der skal investeres i de indsatser, der sikrer befolkningens fremadrettede opbakning til mere og bedre natur på langt sigt. Ellers er der fare for, at man måske nok vinder slaget, men taber kampen om at prioritere naturen på lang sigt.

Derfor er der brug for politikere, der handler og leverer løsninger på kort sigt, men samtidig tænker visionært og langsigtet. Der er både brug for investeringer i naturforbedrende indsatser og i friluftsliv i naturnationalparkerne.

Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Og det tror vi heldigvis også, at både regering og støttepartierne forstår.

Drop de halvhjertede løsninger
De relativt små investeringer i friluftsliv i naturnationalparkerne er ikke kun godt for friluftslivet, befolkningens grønne velfærd og den folkelige opbakning til indsatserne for den danske natur.

Investeringer i friluftsliv kan også være med til at realisere turismepotentialet ved naturnationalparkerne, som flere grønne organisationer ser et potentiale i.

For at udløse det store potentiale, der er, er det i høj grad vigtigt, at der investeres i reel adgang til naturen ved at lave stier og faciliteter til friluftsliv, da turister i høj grad sætter pris på gode muligheder for at vandre, cykle eller et sted at nyde madpakken.

Kyst- og naturturister udgør, med sine 71 procent af alle overnatninger og med en omsætning på 63 milliarder kroner årligt, det største forretningsområde i dansk turisme. Desuden er det er gå- og vandreture i naturen og korte cykelture, der topper listen over de foretrukne ferieaktiviteter.

Alene af den grund er det nok ikke en god idé at holde igen med investeringerne i friluftsliv i naturnationalparkerne. Dertil kommer gevinster i forhold til fysisk og mental sundhed, livskvalitet, børns læring og meget andet, som vi også kan nyde godt af, hvis friluftsliv tænkes ind fra start.

Så lad os tænke langsigtet og sikre, at vi som samfund får mest ud af investeringerne i naturnationalparkerne på både kort og langt sigt. Lad det ikke være et enten-eller mellem natur og friluftsliv, som Rune Engelbreth Larsen og Hans Henrik Bruun lægger op til.

Den danske natur er for vigtig en sag til kortsigtede og halvhjertede løsninger.

Forrige artikel Miljøforkæmpere: Et langt spor af problemer følger med australsk minegigants entre i Grønland Miljøforkæmpere: Et langt spor af problemer følger med australsk minegigants entre i Grønland Næste artikel Aalborg: Kommunerne har et kæmpe råderum til biodiversiteten Aalborg: Kommunerne har et kæmpe råderum til biodiversiteten