Debat

Grakom svarer Forbrugerrådet: Jeres modstand mod Nej Tak-ordningen bygger på myter

Kritikken af reklameordningen Nej Tak er baseret på myter. Den alternative Ja Tak-ordning vil gå ud over detailhandlen, små lokalsamfund og ældre borgere, skriver Thomas Torp i en replik til Forbrugerrådet Tænk.

Reklamer i postkasser er i mange andre europæiske lande et morads uden klare regler. Vores danske ordning er til gengæld uhyre effektiv og nøjagtig, og stort set alle danskere kender den, skriver Thomas Torp.
Reklamer i postkasser er i mange andre europæiske lande et morads uden klare regler. Vores danske ordning er til gengæld uhyre effektiv og nøjagtig, og stort set alle danskere kender den, skriver Thomas Torp.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Thomas Torp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Butiksdød skal ikke bekæmpes med ressourcespild, skriver Forbrugerrådet Tænks politiske chef Uffe Rabe Krag i et debatindlæg, hvor han argumenterer for indførelsen af en ny ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser.

Modstanden mod den nuværende og i øvrigt uhyre velfungerende Nej Tak-ordning bygger dog på myter.

Lad os få nogle facts på plads: Vores danske Nej Tak-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser, vil jeg påstå, er verdens bedste.

Reklamer i postkasser er i mange andre europæiske lande et morads uden klare regler. Vores danske ordning er til gengæld uhyre effektiv og nøjagtig, og stort set alle danskere kender den. Det er nemt at tilmelde sig ordningen, og den virker faktisk.

Det er en myte, at tilbudsaviserne er uønskede. Langt de fleste modtagere læser faktisk tilbudsaviserne. 99 procent af danskerne kender Nej Tak-ordningen. Cirka halvdelen af danske husstande har tilmeldt sig, og den anden halvdel har fravalgt at tilmelde sig.

Det er en myte, at danskere i stor stil bærer reklamer direkte fra postkassen til genbrugscontaineren.

Det har logikken imod sig: Det er langt nemmere med to klik på internettet at framelde sig reklamer end uge efter uge at smide dem til genbrug. Det giver simpelthen ikke mening – og det er heller ikke sandt.

Rigtigt mange danskere er imod reklamerne, men de har jo netop mulighed for at fravælge dem – hvilket de også har gjort.

Tilbudsaviserne er vigtige for detailhandlen

Det er også en myte, at tilbudsaviserne er overflødige og kan erstattes med digital markedsføring. Tilbudsaviserne er vigtige for detailhandlen.

Tusindvis af ikke-digitale pensionister finder aldrig vej til internettet for at tilmelde sig tilbudsaviserne. De mister dem bare.

Thomas Torp
Adm. direktør, Grakom

For mange mindre virksomheder er det reelt den bedste måde at markedsføre sig over for forbrugere på. Alternativet er at gå ind i kampen om reklamepladsen hos de globale techgiganter, der bliver de eneste vindere i den kamp.

Det duer ikke for de lokale butikker, der har brug for lokal markedsføring, hvilket de lokale butikker senest har gjort opmærksom på i et debatindlæg i Finans 14. September.  

Tilbudsaviserne er vigtige for de små lokalsamfund. Hvis tilbudsaviserne forsvinder, så forsvinder lokalavisen også. For lokalavisen omdeles sammen med reklamerne, og hvis avisen selv skal betale for hele distributionen, fordi reklamerne er væk, så smadrer det økonomien på lokalavisen.

Samtidig vil det gå ud over de små butikker, der ikke ligesom de store centre, onlinebutikkerne og de store kæder kan satse stort på onlinemarkedsføring og tv-reklamer.

Tilbudsaviserne er dermed en del af det, der skaber lokal sammenhængskraft i de små lokalsamfund uden for hovedstaden.

Og det er altså ikke alt, der skal handle om hovedstaden, hvor man kan sidde trygt i sin lejlighed på Østerbro med akademisk uddannelse og god indkomst og tænke ”Kan de ikke bare gå i Irma eller købe ind på nettet?”

En Ja Tak-ordning vil ramme de ældre

Reklamerne er dog ikke vigtige for alle, og derfor er det godt, at de kan fravælges. Tilbudsaviserne er mest populære blandt børnefamilier, ældre og lavindkomstgrupper, og så er de mest populære uden for de største byer.

Det er de grupper, der har størst behov for at finde de gode tilbud, og det er også de grupper, der generelt er mindst digitalt kompetente.

Læs også

En Ja Tak-ordning vil betyde, at de mindst digitale danskere – de ældre – skal gå på internettet for at fortsætte med at få de fysiske tilbudsaviser, som de plejer. Det er da den omvendte verden. Særligt når man husker på, at vi over de seneste mange år har bedt de digitale danskere om at tilmelde sig en Nej Tak-ordning.

Det har halvdelen af danskerne gjort. Nu vil man så bede den mindst digitalt orienterede halvdel af danskerne om også at gå på nettet, men for at tilmelde sig en Ja Tak-ordning. Når vi er færdige, har alle danskere være på nettet for at tilmelde sig det ene eller det andet.

Det giver ikke mening, og i virkeligheden kommer det heller ikke til at ske. For tusindvis af ikke-digitale pensionister finder aldrig vej til internettet for at tilmelde sig tilbudsaviserne. De mister dem bare.

Det giver slet ikke mening i denne tid, hvor vi har galoperende inflation, og behovet for gode tilbud har nået nye højder.

Hvorfor i alverden skal vi overhovedet diskutere, om vi skal fjerne pensionisters og børnefamiliers tilbudsaviser i en tid, hvor de ikke har råd til et varmt bad?

Lad os hellere tale om, hvordan vi hjælper de pressede familier med at få økonomien til at hænge sammen. Det er i hvert fald ikke ved at fjerne deres adgang til at finde gode tilbud i de lokale butikker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Torp

Fhv. adm. direktør, Grakom, fhv. chef for politisk-økonomisk sekretariat og pressechef for Konseravtive
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1994)

Uffe Rabe Krag

Politisk chef, Trygt forbrug, Forbrugerrådet Tænk
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00