Grønne organisationer: Regeringen skal gøre Biodiversitetsrådet permanent på samme niveau som Klimarådet

Da Danmark fik Biodiversitetsrådet i 2021 skete det i erkendelse af, at det trods mange politiske løfter ikke er lykkedes at vende det voldsomme tab af biodiversitet.

Rådets opgave er at holde skiftende regeringer og Folketinget på rette kurs med stærk faglig rådgivning, og det blev bredt anerkendt som et vigtigt skridt i kampen for at bevare og fremme naturen i Danmark.

Alligevel har regeringen med dens seneste forslag til finanslov ikke afsat penge til at sikre rådet efter 2024. Herved sår regeringen tvivl om Biodiversitetsrådets fremtid, og risikerer at svække rådets arbejde igennem hele 2024, fordi rådet uden en langsigtet bevilling vanskeligt vil kunne adressere de komplekse udfordringer tilfredsstillende.

Samme status som Klimarådet for at nå EU og FN

Det hele skal ses på den ulykkelige baggrund, at Danmark allerede har mistet omkring 400 arter, mens mere end 1.800 flere står på rødlisten over arter, vi risikerer at miste i fremtiden, hvis vi ikke handler.

Det er i vores optik ikke et spørgsmål om at afveje naturhensyn overfor klimahensyn, som statsministeren ellers sagde i sin åbningstale til Folketinget

grønne organisationer

Danmark kan ikke længere se passivt til, men skal naturligvis bidrage seriøst til EU's og FN's mål om at beskytte naturen i langt højere grad end i dag.

EU fastslår, at 30 procent af EU’s land- og havareal i 2030 skal være effektivt beskyttet og forvaltet, og heraf skal en tredjedel være ”strengt beskyttet”. FN har et globalt naturmål om 30 procent beskyttet natur i 2030. Danmark skal således ikke skrue ned for ambitionerne, men vi skal derimod op i fart.

Ligesom Klimarådet er Biodiversitetsrådet et uafhængigt og forskningsbaseret ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan regeringen iværksætter fagligt velfunderede naturindsatser.

Og ligesom Klimarådet bør Biodiversitetsrådet derfor også sikres en permanent rolle, hvor det løbende vurderer og evaluerer indsatserne på naturområdet og kommer med anbefalinger til konkrete tiltag og virkemidler.

Biodiversitetsarbejdet er gået i stå

Biodiversitetsrådet blev nedsat som en del af natur- og biodiversitetspakken fra 2020. Og opgaven var blandt andet at understøtte implementeringen af netop indsatserne fra natur- og biodiversitetspakken, ikke mindst udlægning af de 75.000 hektar urørt skov og 15 naturnationalparker.

De indsatser halter imidlertid gevaldigt. Ikke en eneste naturnationalpark er endnu etableret – tværtimod synes arbejdet af uforklarlige årsager at være gået helt i stå.

I Danmarks grønne organisationer er vi stærkt foruroligede over den tydeligt manglende handling, og vi ser ligeså den manglende bevilling til Biodiversitetsrådet som et bekymrende politisk signal om, at naturen heller ikke under denne regering har den fornødne prioritet.

Uden den rette forskning og data, kan vi ikke finde de rette løsninger for naturen

grønne organisationer

Vi foreslår derfor regeringen ikke alene at gøre Biodiversitetsrådet permanent, men også at styrke rådet, så det kan bistå med at løse den enorme – og enormt vigtige – forpligtelse, et grønt foregangsland ikke kan undslå sig.

I forhold til opgaven er Biodiversitetsrådet lige nu stærkt underfinansieret. Dets årlige bevilling på beskedne 4 millioner kroner svarer til 1/6 af Klimarådets, og det er slet ikke tilstrækkeligt til, at det kan levere den nødvendige rådgivning. Bevillingen skal øges markant, så Biodiversitetsrådet kan iværksætte analyser, dér hvor vi mangler viden.

Faglig støtte til lovgivningen

For vi skal selvfølgelig finde og anvende de bedste og mest omkostningseffektive tiltag. Biodiversitetsrådet peger selv i deres rapport fra 2022 på nogle oplagte steder, hvor der mangler viden.

Først og fremmest er der behov for, at vi samtænker vores klima- og biodiversitetsindsatser. Det er i vores optik ikke et spørgsmål om at afveje naturhensyn overfor klimahensyn, som statsministeren ellers sagde i sin åbningstale til Folketinget i starten af oktober.

Vi skal derimod have iværksat de virkemidler, der kan bidrage til at løse begge kriser hånd i hånd. Men det kræver selvfølgelig viden og faglig rådgivning. Uden den rette forskning og data, kan vi ikke finde de rette løsninger for naturen.