Grønne aktører: Naturen og klimaet må ikke blive endnu to af krigens ofre

Krigen i Ukraine bliver brugt som undskyldning for at stoppe grønne tiltag i EU. De kan skade fødevaresikkerheden, lyder argumentet. Men udvandet grøn lovgivning løser ikke problemet, skriver Greenpeace, Verdens Skove, Nyt Europa og Verdensnaturfonden.

Placeholder image
En udvandet EU-lov mod afskovning er ikke løsningen på at begrænse konsekvenserne af krigen i Ukraine. Fødevaresikkerheden kan sikres gennem grønne tiltag, skriver Greenpeace, Verdens Skove, Nyt Europa og Verdensnaturfonden. Foto: Kaan Soyturk/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I februar blev Europa ramt af krig. Ruslands invasion af Ukraine kom som en overraskelse for de fleste. Ukrainske byer er lagt i ruiner og flere millioner af mennesker sendt på flugt, og den globale fødevaresikkerhed er bragt i fare med voldsomme konsekvenser langt ud over Ukraines grænser.

Forfatterne bag debatindlægget
  • Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove
  • Kristine Clement, kampagneleder hos Greenpeace
  • Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver hos Verdensnaturfonden (WWF)
  • Lone Loklindt, forperson hos Nyt Europa. 

Når et land som Ukraine, der er en af verdens største producenter og eksportører af fødevarer som hvede og solsikkeolie, rammes af krig, kan det mærkes i hele verden. Også i EU hvor især debatten om fødevare- og energisikkerhed har fyldt meget.

Desværre bliver krigen brugt som undskyldning for at stoppe en række grønne tiltag med argumentet om, at det kan skade fødevareforsyningen til verdens fattige.

EU's braklægningsordning er sat på pause. EU's naturgenopretningslov er blevet udskudt på ubestemt tid. Og vi frygter, at den nye EU-lov, der skal stoppe import og handel med varer, der har medført afskovning, vil blive udvandet.

Vigtigere end nogensinde før

Løsningen på at sikre fødevarer til verdens fattige er ikke at stoppe de grønne lovforslag, der skal bremse afskovning og tab af biodiversitet. Tværtimod. Klimakrisen er den største trussel mod fødevaresikkerheden globalt, og verdens skove er et af vores vigtigste værn mod en klimakatastrofe.

En udvandet EU-lov mod afskovning er ikke løsningen på at begrænse konsekvenserne af krigen i Ukraine. Fødevaresikkerheden kan sikres ved at skære ned på kødforbruget, begrænse madspild og stoppe med at bruge råvarer som majs, korn og sukker til biobrændstoffer. Det er løsninger, der samtidig vil fjerne incitamenterne til afskovning.

EU's lov mod afskovning er vigtigere end nogensinde før

Lone Loklindt, Kristine Clement, m.fl., se faktaboks

Derfor skal EU fortsætte arbejdet med loven mod afskovning. Det er en lov, som Danmark heldigvis bakker op om skal være ambitiøs. Loven har et enormt potentiale, der kan være med til at sikre, at EU endelig tager ansvar for vores globale fodaftryk og er med til at stoppe afskovning globalt.

Krigens omkostninger er enorme. Den grønne omstilling og loven mod afskovning må ikke også blive krigens ofre. Hvis vi vil undgå en endnu større fødevarekrise i fremtiden, er vi nødt til at stoppe afskovningen nu. Derfor er EU's lov mod afskovning vigtigere end nogensinde før.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser