Grønne aktører: Naturen og klimaet må ikke blive endnu to af krigens ofre

Lone Loklindt, Kristine Clement, m.fl.
Se faktaboks
I februar blev Europa ramt af krig. Ruslands invasion af Ukraine kom som en overraskelse for de fleste. Ukrainske byer er lagt i ruiner og flere millioner af mennesker sendt på flugt, og den globale fødevaresikkerhed er bragt i fare med voldsomme konsekvenser langt ud over Ukraines grænser.
- Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove
- Kristine Clement, kampagneleder hos Greenpeace
- Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver hos Verdensnaturfonden (WWF)
- Lone Loklindt, forperson hos Nyt Europa.
Når et land som Ukraine, der er en af verdens største producenter og eksportører af fødevarer som hvede og solsikkeolie, rammes af krig, kan det mærkes i hele verden. Også i EU hvor især debatten om fødevare- og energisikkerhed har fyldt meget.
Desværre bliver krigen brugt som undskyldning for at stoppe en række grønne tiltag med argumentet om, at det kan skade fødevareforsyningen til verdens fattige.
EU's braklægningsordning er sat på pause. EU's naturgenopretningslov er blevet udskudt på ubestemt tid. Og vi frygter, at den nye EU-lov, der skal stoppe import og handel med varer, der har medført afskovning, vil blive udvandet.
Vigtigere end nogensinde før
Løsningen på at sikre fødevarer til verdens fattige er ikke at stoppe de grønne lovforslag, der skal bremse afskovning og tab af biodiversitet. Tværtimod. Klimakrisen er den største trussel mod fødevaresikkerheden globalt, og verdens skove er et af vores vigtigste værn mod en klimakatastrofe.
En udvandet EU-lov mod afskovning er ikke løsningen på at begrænse konsekvenserne af krigen i Ukraine. Fødevaresikkerheden kan sikres ved at skære ned på kødforbruget, begrænse madspild og stoppe med at bruge råvarer som majs, korn og sukker til biobrændstoffer. Det er løsninger, der samtidig vil fjerne incitamenterne til afskovning.
EU's lov mod afskovning er vigtigere end nogensinde før
Lone Loklindt, Kristine Clement, m.fl.
Se faktaboks
Derfor skal EU fortsætte arbejdet med loven mod afskovning. Det er en lov, som Danmark heldigvis bakker op om skal være ambitiøs. Loven har et enormt potentiale, der kan være med til at sikre, at EU endelig tager ansvar for vores globale fodaftryk og er med til at stoppe afskovning globalt.
Krigens omkostninger er enorme. Den grønne omstilling og loven mod afskovning må ikke også blive krigens ofre. Hvis vi vil undgå en endnu større fødevarekrise i fremtiden, er vi nødt til at stoppe afskovningen nu. Derfor er EU's lov mod afskovning vigtigere end nogensinde før.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning












