Grønne organisationer vinder vandløb-sag

AFGØRELSE: Klagenævn afviser kommuners plan om at skrue op for grødeskæring. Det vækker glæde hos grønne organisationer. Vi kæmper videre for at sikre afvanding fra markerne, lyder det fra lokalpolitiker.

Kommuner får ikke lov til yderligere grødeskæring i Simested Å.

Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort.

Dermed får Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforening medhold i sagen.

”Det er vi rigtigt glade for. For hvis kommunerne havde fået tilladelsen, ville det have skadet fiskebestandene og have udsat opfyldelsen af de mål, vi er forpligtet til,” siger Lars Brinch Thygesen, der er natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det hele udspringer af, at Rebild Kommune og Mariagerfjord havde besluttet at ændre vedligeholdelsen af 2,2 kilometer af Simested Å med det formål at forbedre afvandingen fra landbrugets marker. I forvejen bliver åen grødeskåret én gang om året med en motor-le. Men kommunen ville give lov til to årlige skæringer og samtidig gøre brug af en for naturen mere hårdhændet maskinel metode.

Negative konsekvenser for naturen
Kommunerne har selv vurderet, at der kan forventes en række negative konsekvenser i vandløbet. Og at der er risiko for en egentlig tilstandsændring af selve vandløbet, der har mål om at opnå god økologisk tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet mener dog ikke, at der er nogen særlige omstændigheder, som kan retfærdiggøre den øgede grødeskæring og har derfor afvist kommunens plan.

”Nævnet har særlig lagt vægt på, at afgørelsen alene er båret af hensyn til en landbrugsmæssig og økonomisk interesse i at forbedre afvandingen i området, samt at den ekstra grødeskæring og indførsel af mulighed for maskinel skæring kan medføre negative påvirkninger af vandløbets tilstand,” lyder begrundelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Skelsættende afgørelse
Lars Brinch Thygesen mener, at ”det er en rigtig vigtig afgørelse”, fordi den skaber præcedens for, hvad man kan tillade sig andre steder i landet.

”Det er lidt grotesk, at man går ud med hårdere materiel i et vandløb, hvor der i dag ikke er målopfyldelse,” siger han, men understreger også, at han godt kan forstår frustrationerne blandt landmænd med oversvømmede marker:

”Men der må kunne findes nogle andre løsninger for landmændene, så de ikke lider tab.”

Danmarks Naturfredningsforening udtrykker i sit nyhedsbrev også tilfredshed med afgørelsen, som bliver betegnet som ”skelsættende”.

Lokalpolitiker: Det er alvor
I Rebild Kommune er det særligt venstrefolk, der har kæmpet for at få fjernet mere grøde i Simested Å. En af dem er Thomas Simoni Thomsen, der er medlem af kommunens teknik- og miljøudvalg. Han er ikke tilfreds med afgørelsen.

”Det er ærgerligt, for der er nogle lodsejere, der ikke kan få afvandet deres jord,” siger Thomas Simoni Thomsen.

Han beretter om en samtale sidste fredag med en landmand et andet sted i Rebild Kommune, som for første gang i 52 år ikke kan høste på sin jord.

”Det er alvor. Det er ekspropriation ind ad bagdøren, hvis man ikke kan få lov til at dyrke sin jord,” siger han og afviser i øvrigt, at naturen vil lide nogen synderlig skade af mere grødeskæring.

”Vi tror ikke på, at vi ikke kan gøre noget uden at noget tager skade. Naturen tilpasser sig de forhold, den bliver budt. Den stopper ikke med at ændre sig,” siger Thomas Simoni Thomsen.

Kæmper videre
Men der er vel ikke nogen tvivl om, at den foreslåede grødeskæring vil skade naturen i vandløbet?

”Det skader i nuet. Selvfølgelig påvirker grødeskæring. Det gør al aktivitet. Men man kan sagtens både afvande og have fisk i åen,” siger Thomas Simoni Thomsen.

Hvad skal der ske fremadrettet?

”Vi har ikke tanker om at overskride loven, så vi er nødt til at efterleve det, der er besluttet. Men vi kommer til at kæmpe videre for at lave den grødeskæring, som vi mener er nødvendig i andre vandløb. Det vil vi bestemt ikke stoppe med,” siger Thomas Simoni Thomsen.

Forrige artikel Esben Lunde vil stoppe ”uacceptable” rovfugledrab Esben Lunde vil stoppe ”uacceptable” rovfugledrab Næste artikel DF tilfreds med Cowi-redegørelse DF tilfreds med Cowi-redegørelse
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Hovedformål: Vandafledning

    Vandløbsloven er formuleret således:
    ”Formål m.v.
    § 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.
    Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.”

    I Vandløbslovens formulering er afvandingsfunktionen prioriteret højest:
    § 1 stk. 1 omtaler udelukkende vandafledningsfunktionen.
    Først derefter præciseres i stk. 2, at foranstaltninger, der iværksættes efter loven, skal ske under hensyntagen til miljømæssige krav efter anden lovgivning.

    Det er krystalklart, at vandafledningen har den højeste prioritet.

    Så det er dem, der nedprioriterer afvandafledningen, der tilsidesætter loven.

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Sikke en dejlig nyhed

    Det var dog en dejlig nyhed at stå op til.

    Så må man bare håbe at DSF og DN har ressourcer til at forfælge de mange andre sager rundt om i landet - nu hvor der rasles med sablerne og der skrues op for den samfundsmæssigt bekostelige grødeskæring rundt omkring.

    PT betaler skatteborgerne 285 millioner om året - penge som nok godt kunne bruges på noget som har en beviselig effekt.

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Venstre og skatteborgernes penge

    Interessant at V på den ene side vil give skattelettelser samtidig med, at de vil bruge skattekroner på meningsløs vis. Grødeskæring er som at tisse i bukserne. Det luner kortvarigt, men er ubehageligt på den lange bane. Det er dokumenteret af videnskaben gentagne gange. Tænk hvis V ville anvende EU midler til at tage lavtliggende arealer ud af drift og kompensere lodsejere for de arealer, der tages ud. Men så længe V og de øvrige partier i Blå Blok stædigt holder fast i fortidens forældede metoder og principper mister deres kernevælgere penge og naturen får skylden. Kom nu ind i kampen V og Co det kan kun gå for hurtigt hjælp jeres vælgere og naturen.

  • Anmeld

    Jan Pedersen · Biolog

    Vandløbet mange love..

    Poul Vejby-Sørensen peger i sin kommentar på prioriteringerne som han han læser dem i vandløbsloven. Sagen der omtales drejer sig bare om en masse andet, nemlig også naturbeskyttelseslovens § 3, vandplanernes målsætning om at nå "god økologisk tilstand", var det ikke senest 2015 (?) og så videre. Faktuelt kredsede problemerne omkring sandvandring i vandløbet. Og sand har man trods alt ikke ret til at aflede efter den fremhævede vandløbslov..

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Vandløbsloven fortsat

    "§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
    Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.
    Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.
    Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i."

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Tror vi skal dvæle lidt ved §3... I naturbeskyttelsesloven

    "Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb."

    Og da der er tale om dejlige beskyttede vandløb såååååeh....

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Dvæl endelig...

    ".... Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb."

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    ... som i dette tilfælde ikke er "sædvanlige"

    ...

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    ... fordi loven ikke følges.

    ...

  • Anmeld

    AllanC · PHD

    Bønderne bør overveje ikke at leje ud til sportsfiskernee

    Når der jubles over at de selvsamme bønder lider store tab!! Pyt med DN - de er udenfor pædagogisk rækkevidde!
    Men der må en lovændring til. Der er kun tabere lige nu!

  • Anmeld

    Jan Pedersen · Biolog

    Gratis faktatjek

    1) Problemet var og er sandvandring
    2) Vandløbsloven giver ikke lov til afledning af sand
    3) Alle var og er enige om, at det der blev søgt om var en ændret vedligeholdelse
    4) Lille DK har lovet storebror i EU at vi nok skal få vores vandløb i "god økologisk tilstand", var det ikke oprindeligt inden 2015 (?), hvorefter vi fik en forkølet udsættelse til 2027, hvilket stadig bliver svært, men ikke umuligt, at nå til tiden
    Derfor burde man i stedet for at komme med forslag til at få lokal dansk lov til at passe en erhvervsgruppes ensidige syn på sagen, se fremad og indrette sig på EU målopfyldelse og gradvis udtagning af lavbundsjorde med stadig dårligere prognose for dyrkningssikkerhed. I øvrigt tit lavbundsjorde med stort CO2 udslip, så to fluer med en line...

  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Skil tingene ad AllanC

    Jeg tror ikke der er nogen som jubler over bøndernes tab. Men lad os slå fast at bøndernes tab skyldes kunstigt oppumpede priser på deres jorde, dræning og efterfølgende sætning af jorderne mere end det skyldes en dyr og ineffektiv grødeskæring. 285 millioner skattekroner om året er immervæk en del.
    Bare fordi at der er organisationer der kæmper for et godt og sundt vandmiljø behøver man ikke skyde dem i skoene at"de hader landmænd".

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Vandløb

    Hvor er biodiversiteten blevet af, når man læser om disse vandløb, noget halter gevaldigt her, der er jo dette faunaindeks, ingen nævner dette.
    Så det er måske ikke en del af dette vandrammedirektiv, en god økologisk tilstand fodre altså også en god biodiversitet, men det er fuldstændig glemt.
    Vandløb som i fortiden er blevet rettet ud, bør da igen få deres svingninger. Få så denne biodiversitet ind i debatten om fremtidens vandløb i DK, vårfluer og slørvinger kræver også deres plads.

  • Anmeld

    Jørgen H. Poulsen

    Er det landbrugsjord?

    Er problemet i bund og grund ikke blot at arealerne ikke er egnede til intensiv landbrugsdrift?

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Hvem jubler over at landbruget mister penge Allan C?

    Jeg har ikke set nogen jubel. Tværtimod tror jeg de fleste er triste over landbrugets krise. Men når jordpriserne har været over 250.000kr PR hektar og indtjeningen slet ikke kan dække den pris. Så skal det gå galt. Ejendomsselskabet gik ned på stribe, og det samme er sket for landbruget og sker fortsat. Hver gang er det en tragedie for familier. Så ingen grund til jubel og heller ikke til at tage gidsler. Det er ikke miljøkrav, men dårligt Købmandsskab og rådgivning, der er skyld i krisen. Det er bare ikke fedt at sige jeg har dummet mig, så er det bedre at give miljøet skylden.