Grønt lys til omstridt gasledning

30. november 2018 kl. 16.05
Baltic Pipe vil ikke kun reducere forbrugernes gasregninger i Polen og Danmark. Den nye gasforbindelse vil yderligere styrke og integrere det europæiske gasmarked. Desuden kan Baltic Pipe bidrage til at nå de europæiske klimamål.
Thomas Egebo
Adm. direktør i Energinet
Baltic Pipe-gasrørledningen bliver en realitet.
Fakta
Baltic Pipe-projektet
Et er samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM S.A. Gasrørledningen består bl.a. af 800-950 km nye gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. Baltic Pipe planlægges med henblik på at være klar til drift i 2022. Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Til sammenligning var det samlede danske gasforbrug 2,5 milliarder kubikmeter i 2016.
Baltic Pipe vil omfatte disse tekniske anlæg og installationer:
Et er samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM S.A. Gasrørledningen består bl.a. af 800-950 km nye gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. Baltic Pipe planlægges med henblik på at være klar til drift i 2022. Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Til sammenligning var det samlede danske gasforbrug 2,5 milliarder kubikmeter i 2016.
Baltic Pipe vil omfatte disse tekniske anlæg og installationer:
- En 105-110 km ny offshore gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen til modtageterminal i Nybro nord for Varde
- Udbygninger af det danske transmissionssystem med ca. 210-230 km ny gasrørledning mellem Egtved i Jylland og Sydøstsjælland.
- En kompressorstation på Sydøstsjælland. Kompressorstationen øger trykket og gasflowet i gasrørledningen i Østersøen.
- GAZ-SYSTEM står for at etablere en gasrørledning i Østersøen mellem Danmark og Polen.
- GAZ-SYSTEM foretager de nødvendige udbygninger af det polske transmissionssystem.
Kilde: Energinet
Fra oktober 2022 skal der dermed flyde norsk gas til Polen via Danmark. Det har Energinet og det polske GAZ-SYSTEM truffet endelig beslutning om, efter de sidste aftaler er faldet på plads. Den danske del af investeringen løber op i cirka seks milliarder kroner.
Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















