Rådet for Grøn Omstilling: S bør lytte til EU's klokkeklare kritik af dansk landbrugsplan

EU-Kommissionen har kritiseret, at Danmarks landbrugsplan halter efter EU's klimamål. Det bør vi tage til efterretning, skriver Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Placeholder image
Kommissionens svar på den danske plan minder på sin vis om den slags feedback på en skoleopgave, man som elev ikke har udpræget lyst til at vise forældrene efterfølgende, skriver Niklas Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU's landbrugsstøtte, der udgør cirka en tredjedel af EU's samlede budget, er blevet reformeret gældende fra 2023.

Fra at have en EU-fastsat ramme, der gjaldt alle medlemslande, til at hvert enkelt land udarbejder en plan for, hvordan deres andel skal anvendes mellem 2023 og 2027.

Alle EU-medlemslande havde deadline for at indsende deres respektive udkast til en national plan lige før jul.

Siden da har Kommissionen gennemgået dem og er nu vendt tilbage med en skriftlig udtalelse til de enkelte lande – de såkaldte 'observation letters'. Medlemslandene har nu et vist tidsrum til at korrigere planerne, før de endeligt skal godkendes af Kommissionen.

Kommissionens svar på den danske plan minder på sin vis om den slags feedback på en skoleopgave, man som elev ikke har udpræget lyst til at vise forældrene efterfølgende.

Kommissionen påpeger igennem 34 sider med 237 nedslag, at der er en lang række elementer i planen, der ikke tydeligt passer med de strategiske mål; eller hvor den grønne ambition bør hæves markant for at understøtte EU's Green Deal målsætninger.

Det er en løftet pegefinger og en påmindelse om, at landbruget ikke er fritaget ansvar

Niklas Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Læser man udtalelsen til Danmark, efterlades man med indtrykket af, at de fra Kommissionens side tydeligt savner grøn ambition og vilje til at implementere regulering og indsatser, der skal få Danmark til at bidrage helhjertet til EU's grønne målsætninger.

Det er en løftet pegefinger og en påmindelse om, at landbruget ikke er fritaget ansvar. Det samme indtryk gør sig gældende i flere andre lande på baggrund af deres observation letters.

Tag tyren ved hornene

Kommissionen kritiserer eksempelvis Danmark for, at klimagasudledninger fra husdyrproduktionen slet ikke adresseres, og at dette er en meget stor mangel.

Det er da heller ikke til at komme uden om, at vores enorme husdyrproduktion er den største barriere for at nå klima- og miljømålsætninger overordnet set.

Det er helt essentielt at tyren tages ved hornene, og det nytter ikke at forsøge at smyge sig uden om ved at undlade at nævne den største udfordring. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen kalder den forelagte plan for utilstrækkelig på dette område.

Derudover slås der, berettiget, ned på flere markante punkter. Der mangler kvantificerede nationale mål, der flugter med EU's grønne målsætninger i jord-til-bord og biodiversitetsstrategierne – herunder eksempelvis halvering af næringsstofudledning og kemiske pesticider. Det eneste eksisterende kvantificerede mål er for økologien.

Og det er ifølge Kommissionen endda sat et par procentpoint for lavt: 22,6 procent fremfor EU-målet om 25 procent i 2030.

Det påpeges, at hensyn til anden EU-regulering såsom NEC-direktivet og vandrammedirektivet ikke medtages tilstrækkeligt.

Direktivforpligtelser, der blandt andet har med ammoniak- og næringsstofudledning at gøre, og på den måde hænger tæt sammen med, hvordan vi bedriver landbrug.

De grønne ambitioner bør skrues op. Det gælder også Danmark

Niklas Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Blandt andet mindes der om Danmarks forpligtelse til at sørge for god tilstand i søer, vandløb og havet langs kysterne inden 2027 – et mål som vi er milevidt fra på grund af landbrugets store udledninger af kvælstof og fosfor.

Der påpeges, at der mangler initiativer på netop dette område. Initiativer der jo kunne tilvejebringes eller styrkes via landbrugsstøtten.

Skru op for klima, miljø og natur

Det er vigtigt for den videre udvikling af EU's landbrugsstøtte, at Kommissionen påpeger de konkrete mangler, og at de viser overfor medlemslandene, at friheden til at planlægge landbrugsstøtten nationalt er frihed under ansvar.

Alle medlemmer er ansvarlige for, at vi i fællesskab når klima- og miljømålsætningerne.

De nationale udmøntninger af landbrugsstøtten bør derfor som minimum leve op til EU's grønne målsætninger. Men de er samtidigt en mulighed for at hæve ambitionen yderligere og gå forrest i den grønne omstilling.

Udbetaling af landbrugsstøtten kunne eksempelvis som udgangspunkt betinges af, at det landbrug der drives, bidrager positivt til klima-, miljø- og naturmålsætninger på både nationalt og EU-plan.

Der tegner sig et billede af, at der, med Kommissionens øjne, overordnet set er lavet utilstrækkelige planer blandt medlemslandene, og at de grønne ambitioner bør skrues op. Det gælder også Danmark.

Vi bør derfor tage Kommissionens kritik til efterretning og fremlægge en grønnere og mere gennemsigtig plan for, hvordan vi vil bruge de omkring syv milliarder kroner, vi årligt vil modtage frem til 2027.

Omtalte personer

Niklas Sjøbeck Jørgensen

Landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Cand.soc Politisk Økologi og BSc i Antropologi

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser