Torben Friis Lange
Jørgen Christian Skeel
Bent SimonsenHedeselskabet udpeger ny topchef
Hedeselskabet er nu klar med navnet på den nye administrerende direktør. Valget er faldet på Torben Friis Lange, der kommer fra en stilling som koncerndirektør i AAK.
Det skriver Hedeselskabet i en pressemeddelelse.
Derfor er bestyrelsen også begejstret for valget af ny administrerende direktør.
"Resultaterne i hans lange karriere taler for sig selv, men hvad der er mindst lige så vigtigt er, at Torben er en person, som matcher Hedeselskabet på mere end faglighed. Hans personlige kompetencer passer godt ind i Hedeselskabet, hvor historie og forretning går hånd i hånd," udtaler bestyrelsesformand i Hedeselskabet, Jørgen Skeel.
Torben Friis Lange er uddannet mejeritekniker og har en HD i afsætning samt en række ledelsesprogrammer i baggagen.
"Jeg glæder mig til at bidrage til, at vi i de kommende år udnytter Hedeselskabets helt unikke position til at lede den grønne udvikling og agenda. Hedeselskabets forståelse af og kompetencer inden for miljø, natur, landskab, der er opbygget siden 1866, giver en evne og forpligtelse til fortsat at påvirke samfundets udvikling," lyder det fra den nyudnævnte direktør, der fortsætter:
"Hedeselskabet er en førende virksomhed inden for grøn teknologi med meget kompetente medarbejdere. Jeg ser meget frem til at møde alle kolleger personligt og i fællesskab udvikle og fortsætte vores forretning."
Torben Friis Lange tiltræder posten 1. juli eller tidligere og overtager dermed efter konstitueret administrerende direktør Bent Simonsen.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Forbrugerrådet Tænk og Radikale: Vi er nødt til at skubbe på for skærpede regler for problematisk kemi
- Dansk Skovforening: Udvidet adgang til naturarealer vil svække skovejernes lyst til at rejse ny skov



















