Hestefolk og ryttere: Heste vil være et fremragende bidrag til genopretning af vores natur

Vi er en gruppe hestefolk og ryttere fra hele landet, der forundret har fulgt den ophedede debat om naturnationalparkerne. Især den del, der handler om vildtlevende heste i dansk natur. Vi mener, at heste vil være et fremragende bidrag til genopretning af vores natur.

Mere end 600 millioner fugle er forsvundet i Europa siden 1980'erne. Det hænger sammen med, at der er langt færre insekter at leve af, og det hænger igen sammen med, at insekternes levesteder er blevet mere og mere indskrænkede.

Over tre fjerdedele af Danmarks areal er dækket af land- og skovbrug og de fleste skove er dyrkede plantager. Begge steder ønskes naturligt nok maksimalt udbytte.

Desværre betyder det, at naturen har det virkelig dårligt i Danmark; vi ligger og skraber bunden sammenlignet med de andre EU-lande. Biodiversiteten er truet, og vi er i følge FN vidne til den sjette masseuddøen. Den femte masseuddøen fandt sted, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.

Nu sker der heldigvis endelig noget på den front. Folketinget har besluttet at gøre en indsats for naturen, ved at indføre naturnationalparker, NNP'er – og herunder sætte store græssere som vildtlevende heste ud.

Brandmandens lov

I naturgenopretningen tager man udgangspunkt i 'Brandmandens lov', der går ud på at sikre de største værdier først. Derfor er planen at oprette naturnationalparker der, hvor der stadig er mange arter at redde.

Drømmen om udsættelsen af vildtlevende hesteflokke i fremtidens NNP'er er affødt af, at vi mangler store græssere i naturen. Det er ret tydeligt at se, at der på de lysåbne arealer i skovene vokser masser af græs – også her om vinteren.

Hvis der ikke er nogen græsædere, der spiser det, bliver det til førne, vissent græs, der så lægger sig som en tyk, dækkende måtte ovenpå jorden. Desværre dækker førnen derved også for de fleste af de blomster, som insekter og sommerfugle gerne skulle leve af.

Derfor har vi brug for græsædende dyr tilpasset det antal, der om vinteren kan overleve på et indhegnet areal af blandt andet græs, førne, siv og brombær. De store græsædere forsyner også møgfaunaen, altså de smådyr, der lever af dyrenes efterladenskaber, og som er aktive næsten hele året.

Hegnet er vi nødt til at have, ellers løber dyrene ud på markerne og spiser landmandens afgrøder i stedet for vintergræsset, og så gør de ingen gavn for naturen, men skader landbruget og trafikken i stedet for. I øvrigt vil de store områder, der kommer til at udgøre naturnationalparkerne, få langt færre hegnskilometer end i dag, da alle indre hegn bliver fjernet.

Gode, vilde og frie liv

Heste er nogle af de bedste græssere, vi har. De kan let overleve udendørs, det har vist sig over hele verden, hvor heste er forvildet – måske fordi heste er dét af vores husdyr, der genetisk er ændret mindst siden urtiden. De store græssere i vores biogeografiske område er blandt andet kvæg, til en vis grad hjortevildt og heste.

Vi håber, at man vil sætte heste ud og sørge for, at de trives i så mange af naturnationalparkerne som muligt.

I Danmark havde vi senest vilde heste i bronzealderen, men deres rolle i naturen blev helt op til 1800-tallet udfyldt af deres nære og tætte slægtninge, mere eller mindre halvvilde tamheste – såkaldte skovøg og udgangsøg, som er i slægt med nutidens norske og islandske heste (bondeøg).

De exmoorponyer, konikheste med videre, man har tænkt sig at sætte ind i naturnationalparkerne, stammer fra andre vildtlevende flokke.

De nye naturnationalparker har en meget varieret plantesammensætning og bliver mange tusind gange større end de fleste hestefolde, hvilket giver hestene et utal af muligheder for at søge føde. De hestetyper, man vil anvende, blandt andet exmoorponyer, er særligt egnet til at klare sig naturligt.

Heste er fra naturens hånd udviklet evolutionært til at bevæge sig over store områder og variere deres fødegrundlag alt efter tilgængelighed og årstid.

Desværre ser det ud til, at man i de nuværende projektforslag ikke ønsker helt naturligt ynglende bestande, men vil bruge kastrerede dyr. Det mener vi rent dyrevelfærdsmæssigt er en dårlig idé. Dyr i naturen har brug for at udleve deres naturlige instinkter med parringsliv, fødsler og opvækst af ungdyr.

Derved sker der også en videreførelse af erhvervede evner til at leve i naturen og undgå farer og giftige planter. Derfor anbefaler vi ynglende dyr fremfor kastrerede dyr.

Flere heste i den vilde natur

Under alle omstændigheder håber vi, at man vil sætte heste ud og sørge for, at de trives i så mange af naturnationalparkerne som muligt. Vi, som hestefolk, er sikre på, at de nøjsomme heste, man har planer om at udsætte i naturnationalparkerne, vil få et dejligt, frit liv i overensstemmelse med deres natur.

Naturen har det virkelig dårligt i Danmark. Vi ligger og skraber bunden sammenlignet med de andre EU-lande.

Heste er meget sociale dyr. De trives bedst i familieflokke med fri fødesøgning, store områder at bevæge sig rundt på, og frihed til selv at vælge hvornår de vil hvile, æde og vandre – og meget gerne også parre sig og få føl.

Dyrene vil ikke blive pakket ind i vat og bekvemmeligheder, men vi er fra politisk hold blevet lovet, at man vil sørge for, at de trives, og at man i forvaltningen vil gøre sig umage med dyrevelfærden. Det vil vi holde dem fast på.

Samtidig er vi blevet lovet, at der vil være fri adgang for naturelskere til NNP'erne. Der vil komme mange låger og færiste, man kan køre på cykel, man kan gå tur, og man kan sågar ride derinde, hvis man undlader at gå, køre eller ride lige ind i en dyreflok. Det siger sig selv.

De udvalgte områder udgør kun en ganske lille brøkdel af landets areal, og hvis nogle af os er betænkelige ved at ride derinde, lader vi være, og håber på kompenserende ridestier.