Kommentar af 
Rune Engelbreth Larsen

I årevis har forskere understreget behov for mere græsning

Forskning gennem de seneste 20 år taler sit tydelige sprog. Vi skal have flere store dyr og mere græsning i dansk natur og både i skov og lysåben natur, skriver Rune Engelbreth Larsen.

De forskellige store dyr bidrager til at variere naturen, og jo mere varieret, desto flere og mere varierede levesteder til desto flere forskellige arter – og dansk natur skriger på variation, skriver Rune Engelbreth Larsen.
De forskellige store dyr bidrager til at variere naturen, og jo mere varieret, desto flere og mere varierede levesteder til desto flere forskellige arter – og dansk natur skriger på variation, skriver Rune Engelbreth Larsen. Foto: Privatfoto
Rune Engelbreth Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er hundredtusindvis af rådyr og titusinder af krondyr i Danmark, og de har en afgørende funktion i naturen, fordi de græsser, nipper, tramper og lægger lort, hvilket bidrager til andre arters overlevelse. Trævækst holdes nede i lysninger og på græsland, hvilket gavner blomsterrigdommen, der gavner insektlivet, som igen gavner fuglene og så videre.

Men i årevis har forskere påpeget, at der mangler flere store dyr og mere græsning i dansk natur. Ikke alene bliver titusindvis af hjorte skudt og kørt ned på vejene hvert år, hvorfor tætheden nogle steder er ringe og deres betydning for naturen derfor ikke tilstrækkelig. Men andre steder er den til gengæld unaturligt stor og fører til ensretning af vegetationen.

Det sidste skyldes, at de hjorte, der lever i Danmark i dag, ikke har de samme økosystemfunktioner som andre store dyr, vi historisk har udryddet herhjemme, blandt andet vildsvin, europæisk bison, elg og bæver. Ikke bare er deres adfærd forskellig, men der er også stor variation i fødevalg og foretrukne naturtyper.

Ingen krondyr bygger dæmninger og ændrer vandløb som bæveren, ingen rådyr kan nippe kviste i tre meters højde eller gå til birketræer på en højmose som en elg, ingen dådyr transporterer frø så effektivt som vildsvinets pels og roder så effektivt rundt i skovbunden til gavn for masser af blomster. Og så videre.

De forskellige store dyr bidrager til at variere naturen, og jo mere varieret, desto flere og mere varierede levesteder til desto flere forskellige arter – og dansk natur skriger på variation.

I den forbindelse er det ikke mindst af betydning at komme førne-ophobning til livs på masser af store ensformige naturarealer, hvor et tykt tæppe af død vegetation i dag umuliggør blomster og insekter. Det er ikke mindst fraværet af store dyr, som skaber problemet, fordi de jo ville æde af vegetationen og forhindre, at kolossale mængder plantemateriale bare visner, hober sig op og kvæler naturens mangfoldighed.

Danske forskere de seneste ti år understreget vigtigheden af ambitiøse naturtiltag, heriblandt naturlig hydrologi meget mere urørt skov og flere store dyr.

Rune Engelbreth Larsen, medlem af repræsentantskabet, Etisk Rå

Også dyrenes efterladenskaber er livsvigtige for utallige arter, først og fremmest den såkaldte møgfauna, der lever i eller af dem – men naturligvis også de arter, der lever af møgfaunaen.

Nogle arter kan kun leve i kraft af én slags lort, for eksempel den sjældne stor priksvamp, der udelukkende gror på tørre hestepærer, ikke mindst i klitterræn. Og nogle typer lort er af en særlig biodiversitetskvalitet – for eksempel er frøspiringen tre gange så hyppig i en bison-lort som i en lort, der er lagt af højlandskvæg.

Uden tilstrækkelige mængder lort svinder et vigtigt led i økosystemerne ind, og store dyr er ganske enkelt uundværlige storleverandører af lort, hvis vores økosystemer skal fungere optimalt til mange andre arters gavn.

Men nok om lort.

Danske forskere de seneste ti år understreget vigtigheden af ambitiøse naturtiltag, heriblandt naturlig hydrologi meget mere urørt skov og flere store dyr. Førstnævnte tiltag leder ikke til megen debat – det gør de to andre. I denne omgang koncentrerer jeg mig primært om, hvad forskere siger om græsning:

I 2012 fremlægger syv danske forskere fra fire forskellige forskningsmiljøer de "højest prioriterede virkemidler" for at forbedre Danmarks biodiversitet. Et af disse virkemidler er græsning, hvorom forskerne blandt andet fastslår: "Nøglen er atter at få græssende dyr (vilde eller tamme) i den danske natur. Mange danske naturtyper opretholdes via græsning. Den manglende græsning gør, at den biologiske mangfoldighed falder. Dette forhold gælder både for åbne naturtyper og for skovene. Et flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation i græsningen. Strategisk brug af vilde og forvildede arter vil også kunne bidrage positivt til disse arters egen bevarelse."

Blandt de syv forskere er Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kaj Sand-Jensen og Jens-Christian Svenning: ’Danmarks biodiversitets fremtid’ (2012).

I 2013 fremlægger 18 forskere fra fem forskellige forskningsmiljøer en rapport om 20 års skovforvaltning i Danmark og påpeger blandt andet: "Udlæg af ikke forstlig drevet skov med store mængder død ved og naturlig hydrologi er det virkemiddel, der gavner flest aspekter af skovenes biodiversitet. Græsning i skove med for eksempel kvæg, hest, bison, krondyr, dådyr, nedlæggelse af dræn/grøfter og andre fysiske forstyrrelser kan sammen med ophørt drift være en forudsætning for at beskytte visse artsgrupper, ikke mindst karplanter og sommerfugle".

Blandt de 18 forskere er Vivian Kvist Johannsen, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs og Anne Eskildsen: ’Evaluering af indsatsen for biodiversitet i danske skove 1992-2012’ (2013).

I 2018 er otte forskere fra fire forskellige forskningsmiljøer enige om en række anbefalinger til en ny biodiversitetsforvaltning i skov, blandt andet: "Vi anbefaler, at der arbejdes med flere forskellige planteædere – for eksempel kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyrvildsvin og bæver, det vil sige dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald. Hegning vurderes i de fleste tilfælde at være en forudsætning for at kunne opnå en naturlig funktion af græsning, fordi dyrkede marker oftest ligger i tæt nærhed af skoven".

Blandt de otte forskere er Peter Friis Møller, Rita Buttenschøn, Rasmus Ejrnæs og Carsten Rahbek: ’Anbefalinger vedr. omstilling af forvaltning af skov til biodiversitetsformål’ (2018).

I 2019 skriver seks forskere forskere fra fem forskellige forskningsmiljøer i et fælles debatindlæg: "Naturlig helårsgræsning er den bedste løsning generelt, fordi vores danske økosystemer netop er udviklet sammen med store planteædere i naturlige tætheder over millioner af år, og som hverken er blevet fodret eller taget på stald om vinteren. Den eneste grund, vi kan få øje på, til at fravælge helårsgræssende pattedyr i naturlige tætheder uden fodring er, at det nogle steder ikke kan lade sig gøre af politiske eller økonomiske årsager, eller fordi et naturområde er for lille eller ensformigt".

De seks forskere er Rasmus Ejrnæs, Jens-Christian Svenning, Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen, Carsten Rahbek og Morten D.D. Hansen: ’Biodiversiteten er i tilbagegang – også på statens arealer’ (Altinget.dk, 22.1.2019).

Vigtigheden af flere store dyr er en fælleserfaring for dyreholdere, naturnørder og fageksperter. Der er en tydelig observérbar positiv biodiversitetsforskel på arealer, hvor der går heste og kvæg året rundt.

Rune Engelbreth Larsen, medlem af repræsentantskabet, Etisk Råd

I 2019 skriver fire forskere fra fire forskellige forskningsmiljøer om de vigtigste virkemidler for naturen, blandt andet: "De store pattedyrs funktioner afhænger af at vi tillader at dyrene har en naturlig adfærd og i særdeleshed finder deres føde i naturen. Ud over dyrenes græsning, nipning og oprodning, er det også vigtigt at dyrene tramper, støvbader og bygger bo (især bæver). Det er dog ikke nok at dyrene har naturlig adfærd, de skal også optræde i naturlige tætheder. Det betyder i praksis at der skal være så mange dyr som planteproduktionen kan understøtte – men heller ikke flere end det. I praksis er man nødt til at hegne dyrene inde eller markerne ude."

De fire forskere er Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen og Beate Strandberg: ’Virkemiddelkatalog for natur’ (2019).

I 2020 skriver 15 forskere i en Ekspertudtalelse om genopretning af biodiversitet blandt andet: "Både i skove og på lysåbne arealer bør græsning fremmes for at bevare biodiversiteten. Vildsvin, kvæg, heste, elg, bæver og hjorte er eksempler på store dyr med vigtige økosystemeffekter i Danmark. Da naturlige tætheder af store planteædere vil være uforeneligt med landbrug, skovbrug og trafik, vil hegning som oftest være nødvendig."

Blandt de 15 forskere er Anders Barfod, Camilla Fløjgaard, Carsten Rahbek og Jens-Christian Svenning: ’Genopretning af biodiversitet og økosystemer’ (2020).

Altså masser af fagligt velbegrundede påpegninger af vigtigheden af flere store dyr og mere græsning i dansk natur, både i skov og lysåben natur.

Er der ingen, der er uenige? Jo, sådan er al forskning. Og antallet og sammensætningen af dyr er naturligvis noget, der bør drøftes fra sted til sted, hvor der ikke altid er faglig enighed. Men hovedtendensen er klar, og det bør afgjort afspejles i dansk naturpolitik og dansk naturforvaltning: Forskellige store dyr er et af de afgørende virkemidler, der er alt for få af i dag.

Derfor har der også i årtier været tusindvis af heste og kvæg som naturplejere på talrige statslige, kommunale og private naturarealer, hvor tilgroningen ellers ville kvæle biodiversiteten.

Vigtigheden af flere store dyr er også en fælleserfaring for masser af dyreholdere, naturnørder og fageksperter, der i årevis er kommet i danske naturområder. Der er med andre ord en tydelig observérbar positiv biodiversitetsforskel på arealer, hvor der for eksempel går heste og kvæg året rundt.

Alene i Danmark har vi allerede gode langtidserfaringer, der forskellige steder strækker sig over fem til 15 år. Variationen og blomsterrigdommen responderer hurtigt, og den udvikling bliver generelt synligere med tiden, både på små, mellemstore og store arealer.

Kom selv ud og se.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Engelbreth Larsen

Medlem af repræsentantskabet, Danmarks Naturfredningsforening og Det Etiske Råd, forfatter, foredragsholder, naturfotograf, digter, klummeskribent for Altinget
cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 1998)

Carsten Rahbek

Professor, centerleder, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, professor, Imperial College, London, Professor, Peking Universitet, medlem, det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem, Biodiversitetsrådet
ph.d. i biologi (Københavns Uni. 1995)

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.