Kronik

ICROFS: Langsigtede bevillinger er et grundvilkår for bedre forskning i økologi

Politikerne bør tænke strategisk over, hvilken forskning der er nødvendig for at nå målsætningerne om fordobling af økologien, skriver Jørn Jespersen.

Skal vi skabe de bedst mulige forudsætninger for forskning, er der behov for flerårige, forudsigelige og målrettede forskningsbevillinger, skriver Jørn Jespersen.
Skal vi skabe de bedst mulige forudsætninger for forskning, er der behov for flerårige, forudsigelige og målrettede forskningsbevillinger, skriver Jørn Jespersen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jørn Jespersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En intern opgørelse hos ICROFS viser, at de offentlige fondes bevillinger til økologisk jordbrug og fødevaresystemer i 2020 udgjorde 55,7 millioner kroner, hvilket svarer til 8,7 procent af de samlede bevillinger til forskning og innovation inden for landbrug og fødevareproduktion.

Til sammenligning udgør økologien målt på omsætning og areal over 11 procent af det danske landbrug.

Økologien, som mange opfatter som en meget væsentlig del af fremtidens jordbrug, prioriteres altså i forskningsmæssig sammenhæng lavere end dens betydning målt i procenter lægger op til. Omvendt går en meget stor del af forskningsmidlerne til det konventionelle jordbrug.

Det skal straks bemærkes, at en del af de øvrige forskningsmidler går til overordnede formål, som økologien også nyder godt af.

Omvendt går en stor del af de økologiske forskningsmidler til områder, som forventeligt har en positiv afsmitning og effekt på store dele af det øvrige jordbrug. Konklusionen på vores opgørelse skal ikke trækkes længere ud, end den kan tåle.

Forskerne skal have ordentlige muligheder for at skabe viden via langvarige forsøg

Jørn Jespersen, bestyrelsesformand, ICROFS

Ikke desto mindre skal konklusionen på vores opgørelse bruges til at få lidt proportioner ind i debatten om prioritering af forskningsmidlerne til jordbrug og fødevaresystemer.

Det skal samtidig huskes, at politikernes ambitioner på økologiområdet er tårnhøje – økologien skal fordobles inden 2030, når det kommer til areal, omsætning og eksport.

Umiddelbart ser det på den baggrund ud som om, at investeringen i den økologiske forskning ikke står mål med ambitionerne for økologien.

Spørgsmålet er, om økologien kan udvikle sig som ønsket med det nuværende vidensniveau eller med den nuværende indsats på forskningsområdet. Ikke så overraskende er mit svar ’nej’.

Lad mig argumentere hvorfor; hvis økologien skal fordobles på markedsmæssige vilkår, er der en række barrierer af vidensmæssig karakter – hos landmænd, producenter og forbrugere – som skal fjernes gennem mere forskning.

Løsninger på næringsstofudfordringer skal fortsat udforskes

Den markante forøgelse af det økologiske areal udfordrer tilgængeligheden af næringsstoffer til planteavlen, fordi man ikke bruger kunstgødning.

Helt konkret skal de økologiske landbrug blive bedre til at undgå tab og bedre til at recirkulere næringsstoffer.

Desuden skal landbruget blive endnu bedre til at trække CO2 ud af luften og binde kulstoffet til jorden ved at plante flere træer, læhegn og striber med vilde planter.

Forskerne skal have ordentlige muligheder for at skabe viden via langvarige forsøg – det er helt afgørende i forhold til at skabe forbedringer i den økologiske produktion.

Vi skal blive bedre til at forstå langtidseffekterne af samspillet mellem jord, planter og mikroorganismer.

Klimabelastningen per produceret enhed skal ned

Tidligere har økologiens adelsmærke været, at man ikke bruger pesticider, som af mange forbrugere opfattes som en sundhedsrisiko og skadelige for naturen.

I dag vægter klimapåvirkningen lige så tungt for mange forbrugere, og her har økologien, som resten af jordbruget, en udfordring.

Biodiversitet og natur kan blive et salgsargument for økologien

Jørn Jespersen, bestyrelsesformand, ICROFS

Ganske vist er de økologiske jordbrugs klimabelastning per hektar lavere end de konventionelle brugs, men når det kommer til klimabelastning per produceret enhed har også økologien en udfordring.

Snart kommer der et klimamærke på fødevarer, og så vil det være vigtigt for de økologiske fødevarer at klare sig fornuftigt også på dette parameter.

Forbrugernes fortsatte, og stigende, efterspørgsel efter økologiske fødevarer er afgørende for at indfri de politiske ambitioner om vækst i økologien.

Dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning skal gå hånd i hånd

Et andet sted, hvor forskningen fortsat skal arbejde for at forbedre det økologiske jordbrug, er inden for husdyrproduktionen.

Landbruget mangler fortsat viden om, hvordan man på den ene side imødekommer dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov, og på den anden side kan reducere miljø- og klimabelastningen.

Læs også

Dyrevelfærd kan komme til at være en endnu stærkere motor for økologien, hvis man bliver endnu bedre til at udvikle og dokumentere økologiske bedrifters resultater på området.

Biodiversitetstiltag skal i højere grad målrettes

Biodiversitet er en særdeles kompleks størrelse og omfatter i princippet samtlige organismer med deres forskellige krav til habitater og ressourcer.

Men de enkelte landmænd mangler fortsat konkret viden om, hvordan de kan optimere effekten af biodiversitetstiltag på netop deres bedrift og med hensyntagen til deres omgivende landskabers karakteristika.

Lige nu er en gruppe forskere i regi af ICROFS i gang med at undersøge dette. Skal vi skabe bedre vilkår og opnå det fulde potentiale for biodiversiteten, skal vi have flere af sådanne projekter.

Og vi skal kunne dokumentere over for forbrugerne, at økologien også gavner natur og biodiversitet langt ud over fraværet af brugen af sprøjtemidler.

Biodiversitet og natur kan blive et salgsargument for økologien i langt højere grad end i dag.

Hvor skal forskningen i økologi foregå?

Politikerne bør altså tænke strategisk over, hvilken forskning og i hvilket omfang der er nødvendig for at nå målsætningerne om fordobling af økologien. Men man bør også tage stilling til i hvilket regi, forskningen skal foregå.

Ministeriet holder fast i en måde at prioritere midlerne på, som indlysende ikke er hensigtsmæssig

Jørn Jespersen, bestyrelsesformand, ICROFS

Hidtil har ICROFS’ målrettede forskningsprogrammer for økologi været en hjørnesten i udviklingen af nye produkter og metoder i den økologiske sektor, og hovedparten af de offentlige forskningsbevillinger til økologien er blevet finansieret gennem disse målrettede forskningsprogrammer.

Programmerne understøtter udvikling af nye løsninger og tilpasninger i produktionen, som rykker den danske økologisektor mod stadig større bæredygtighed, øget produktivitet og bedre økonomi.

ICROFS har igen i år oplevet en stor interesse for forskning og udvikling af økologien. I alt har 25 projekter tilsammen søgt om sammenlagt 141 millioner kroner gennem forskningsprogrammet Organic RDD, som koordineres af ICROFS – mens selve puljen til projekterne kun er på knap 50 millioner kroner.

Vi har også denne gang set høj kvalitet i ansøgningerne, og vi ser potentialer for en lang række stærke projekter.

Men der kan også ske forskning i økologisk jordbrug i regi af andre ordninger. For eksempel må den nye fond for planteproteiner forudses at ville dirigere en del af sine midler til økologien.

Som politiker kan det givetvis være fristende at sætte nye initiativer i gang – og en vis pluralisme kan nok være sundt – men jeg er overbevist om, at forskningspengene er bedre anvendt, når der sikres kontinuitet i indsatsen.

ICROFS er efterhånden veletableret og kendt blandt de økologiske landmænd, virksomheder og forskerne, og derfor er der gode argumenter for at placere en væsentlig del af midlerne til økologisk jordbrug og fødevaresystemer i de kommende år hos os.

Forskningsindsatsen skal være langsigtet

Hidtil har bevillinger til økologi-forskning kun været etårige og er blevet forhandlet fra forskningsreserven fra år til år.

Skal vi skabe de bedst mulige forudsætninger for forskning og udvikling, er der behov for flerårige, forudsigelige og målrettede forskningsbevillinger, som afspejler ambitionerne for vækst og udvikling i økologien samt bredden i forskningsområderne.

Bemærk at flerårige bevillinger ikke koster ekstra – men blot kræver mere langsigtede prioriteringer.

Til gengæld giver de forskere, landmænd og andre interessenter mulighed for at tænke mere langsigtet og skabe mere innovative projekter med bredere forankring.

Flere andre forskning- og udviklingsprogrammer lider under den samme kortsigtethed, og det kan undre, at man fra ministeriet og politikere holder fast i en måde at prioritere midlerne på, som indlysende ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt.

Så lad os tænke grundigt over, hvordan forskningsmidlerne til økologi anvendes bedst muligt.

Forude venter forskere i samarbejde med rådgivere, landmænd og virksomheder på at komme i gang med at skabe ny viden til gavn for udviklingen af et mere bæredygtigt landbrug og på at bidrage til at nå de politiske mål for økologiens udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Jespersen

Formand, ICROFS, indehaver, JJ Advice
civiløkonom (CBS. 1987), lærer (Blaagaard Seminarium. 1982)