Debat

IDA og Aalborg Universitet: Danmark kan lære meget om affaldsforebyggelse af andre lande – der er brug for kvantitative og lokale mål

Der er brug for, at man fastsætter politiske reduktionsmål for byggeaffald, elektronik og plast – og hvor meget disse affaldsmængder skal nedbringes og genbruges. Politikerne behøver bare at kigge på vores nabolande for inspiration, skriver IDA og repræsentanter for Aalborg Universitet.

Den hidtidige indsats fra statens side mangler systematik og er utilstrækkelig, der er brug for specifikke mål, hvis der skal handling bag de mange ord, skriver IDA og repræsentanter for Aalborg Universitet.
Den hidtidige indsats fra statens side mangler systematik og er utilstrækkelig, der er brug for specifikke mål, hvis der skal handling bag de mange ord, skriver IDA og repræsentanter for Aalborg Universitet.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Aske Nydam Guldberg
Sine Beuse Fauerby
Arne Remmen
Stig Hirsbak
Michael Søgaard Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gang på gang har FN’s Klimapanel fremlagt rapporter, der understreger behovet for hurtige og effektive CO2-reduktioner. Alligevel oplever vi, at områder, der netop kan levere reduktioner på den meget korte bane, helt eller delvis overses i debatten.

Et af disse områder er affald, eller rettere sagt affaldsforebyggelse: at undgå at noget bliver til affald. For hvis vi kan få vores tøj, cykler, møbler, elkedler, computere – og hvad der nu ellers findes af inventar i danske husholdninger – til at holde længere, kan vi mindske presset for at producere nyt. Til fordel for både vores miljø, natur og klima.

En ting er, at vi bruger løs af jordens ressourcer, som var der ikke en dag i morgen. Men læg dertil, at det kræver energi at udvinde materialer og producere produkter, hvilket i sig selv indebærer en klimabelastning.

Tiltag, der kan bidrage til at undgå affald gennem længere produktlevetid, er derfor én af de hurtige og effektive veje mod en cirkulær økonomi, som samtidig reducerer ressourceforbrug og klimabelastning.

12 millioner ton affald om året

Men hvor meget affald taler vi egentlig om? Ifølge den seneste Affaldsstatistik i 2020 fra Miljøstyrelsen producerer vi i Danmark cirka 12 millioner ton affald om året, og det tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2018.

Fra politisk hold må der fastsættes reduktionsmål for byggeaffald, elektronik og plast – og hvor meget disse affaldsmængder skal nedbringes.

IDA og Aalborg Universitet

I medierne ser vi eksempler på borgere, som ud fra ræsonnementet, ”Det her kan ikke blive ved med at gå,” selv iværksætter tiltag til at reducere familiens forbrug af ressourcer. Typisk ved fokus på mad- og energispild og gennem køb af tøj og inventar via genbrug.

Det er også fint nok, men desværre stadig enkeltstående eksempler. Der er behov for, at vi rykker op på en langt større klinge, hvis forebyggelsen skal batte noget. Det forudsætter blandt andet nationale, og dermed politisk vedtagne, initiativer.

Fra politisk hold må der fastsættes reduktionsmål for byggeaffald, elektronik og plast – og hvor meget disse affaldsmængder skal nedbringes.

Derudover skal der sættes fokus på produktlevetid og genbrug i de grønne offentlige indkøb. Endelig må forskning og innovation styrkes, hvor målet er at fremme lang produktlevetid gennem reparation og genbrug, samt udvikling af nye pantsystemer.

Masser af gode eksempler – fra udlandet

Den gode nyhed er, at politikerne ikke behøver kigge langt for at finde inspiration. I for eksempel Østrig har regeringen i 2022 vedtaget en landsdækkende reparationsordning, der gør det muligt for forbrugerne at få refunderet halvdelen af omkostningerne ved reparation af et elektrisk eller elektronisk produkt.

Og i Tyskland har man lavet en plan for affaldsforebyggelse, som omfatter en lang række sektorer, herunder blandt andet byggeri, anlæg og infrastruktur, industri og produktion, detailhandel, husholdninger, servicesektoren, hoteller med mere og den offentlige sektor.

Frankrig vedtog i 2020 en omfattende anti-affaldslov med bindende mål, der skal fremme cirkulær økonomi. Som en central del af Frankrigs nationale strategi for at øge produkters levetid trådte et nationalt reparationsindeks i kraft i 2021.

Indekset dækker indtil videre kun fem produktkategorier: tv-apparater, smartphones, vaskemaskiner, plæneklippere og bærbare computere. Producenter skal selvdeklarere deres produkter, og forhandlere skal gøre indekset synligt for forbrugere i salgssituationen.

En uafhængig evaluering af det første års erfaringer med reparationsindekset viser stort kendskab hos forbrugerne til indekset, men peger også på behov for en videreudvikling af indekset og kontrol af virksomhedernes selvdeklarering.

Behov for mål der sætter retning

Herhjemme har diskussionen mest gået på kildesortering og de berømte 10 affaldsfraktioner, som borgerne skal sortere affald i – og desværre ikke så meget på, hvad det indsamlede affald skal bruges til, eller hvordan vi minimerer behovet for at hælde noget i affaldsspandene.

Derfor kan der være god grund til at genoplive det ret hensygnende arbejde med affaldsforebyggelse. Danmarks hidtil eneste plan for affaldsforebyggelse – Danmark uden affald II – er fra 2015.

Borgerne og kommunerne skal have tildelt en afgørende rolle i forhold til at forebygge affald.

IDA og Aalborg Universitet

Strategien indeholder ingen kvantitative målsætninger for affaldsminimering eller forebyggelse. I 2021 fik vi med handlingsplan for en cirkulær økonomi ganske vist tilføjet yderligere strategiske tiltag målrettet affaldsforebyggelse, men heller ikke denne plan indeholdt kvantitative mål.

Dermed bevæger vi os stadig rundt om den varme affaldsgrød. Specifikke mål er et afgørende værktøj, hvis der skal handling bag de mange ord. Og de mål må i sagens natur indeholde tal for, hvor meget vi skal reducere og hvor i affaldsdyngerne.

Da det handler om nationale mål, er det også en politisk opgave at fastsætte reduktionsmålene. Det behøver ikke være en ubekvem opgave. Derfor skal borgerne og kommunerne have tildelt en afgørende rolle i forhold til at forebygge affald.

Den hidtidige mangel på systematisk indsats fra statens side viser utilstrækkeligheden i, at ansvaret kun er placeret her. Ved at udstikke mål giver man samtidig bolden op til at borgere, kommuner og andre aktører, fordi de ved, hvad de skal planlægge og handle efter.

Resultatet af dén proces, kan vi forhåbentligt læse i de kommende årlige affaldsstatistikker. Her befinder Danmark sig lige nu på et lidet flatterende niveau. Hvis det forhold skal ændre sig, er vi nødt til at have mål for, hvor vi skal bevæge os hen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00