Indsatsen for biodiversitet i skovene dumper

KONKLUSION:

"Med Naturskovsstrategien fra 1992 blev der startet en indsats hvor, skovenes biodiversitet blev sat på dagsordenen. Der er i perioden 1992-2012 blevet udarbejdet strategier, udformet nye love og iværksat en række initiativer i forhold til at fremme biodiversiteten gennem integrering i skovene generelt, men også mere målrettet i forhold til den truede biodiversitet. En direkte effektvurdering i forhold til udvikling i biodiversiteten er ikke mulig, da baseline mangler.

Der har været gjort en væsentlig indsats gennem de seneste 20 år for at gøre skovdriften mere naturvenlig. Denne indsats kan samles under betegnelsen naturnær skovdrift, som blev startet i 2004 på NSTs arealer, fulgt op med en handlingsplan i 2005. Naturnær skovdrift vil samlet set medføre en øget prioritering af skovkontinuitet, hjemmehørende arter og naturlig foryngelse, reduktion af jordbearbejdning og renafdrift, udfasning af pesticider og gødskning samt fremme af dødt ved, evighedstræer og gamle driftsformer som græsnings- og stævningsskov, skoveng og lysåbne skovtyper. Den naturnære skovdrift vil på længere sigt skabe bedre vilkår for naturen på NSTs arealer, herunder også for en række truede arter, men vil ikke være tilstrækkelig til at sikre skovenes biodiversitet i Danmark. En vigtig hensigt med den naturnære skovdrift er således at skabe en naturvenlig matrix indenfor hvilken de øvrige mere specifikke naturbeskyttende tiltag kan fungere, men effekterne mangler at blive dokumenteret. Virkemidlet skovrejsning øger ganske vist skovarealet i Danmark og skaber på lang sigt større sammenhængende skove, men den gavner ikke umiddelbart skovens truede arter indenfor en tidsramme på mindst 100 år.

Nogle private skove anvender elementer af den naturnære skovdrift, men omfanget og effekten heraf kan ikke opgøres. Der er sket en øgning af skovarealer certificeret efter såvel FSC (ca. 196.000 ha) som PEFC (ca. 250.000 ha), herunder NSTs arealer, der er certificeret efter begge ord- ninger. Certificering indeholder en række naturbeskyttende elementer, men effekten på skovens truede arter er usikre og endnu ikke dokumenteret.

Sammenlignet med indsatsen for at rejse ny skov og dyrke skoven naturnært, har der været brugt færre ressourcer på målrettet at standse tabet af truede skovlevende arter og levesteder i perioden. Når det gælder en fokuseret indsats for den truede natur, mangler både en kortlægning af skovenes biodiversitet og en indsats baseret på omkostningseffektive arealudpegninger og virkemidler. Når man sammenholder den økonomiske og arealmæssige prioritering af virkemidler med den geografiske fordeling af truet biodiversitet og med virkemidlernes vurderede effekt på den truede biodiversitet, må det sammenfattende konkluderes, at indsatsen for skovenes biodiversitet og specielt de truede arter ikke har været målrettet og omkostningseffektiv."