JA: Gentænk grænseværdierne for pesticider i drikkevandet

Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I Danmark er vi vant til, at vi uden betænkeligheder kan drikke det vand, som kommer ud af vandhanen.

Det er indiskutabelt et meget vigtigt gode, som det selvfølgelig er helt afgørende at værne om nu og for fremtidige generationer.

Men det er faktisk ikke destilleret vand, der kommer fra vandværket.

Grundvandet indeholder altid forskellige stoffer i større eller mindre mængder. Disse stoffer kommer blandt andet fra jordlagene omkring grundvandet, udskilt fra planter, eller stammer fra menneskelige aktiviteter.

Derfor bliver grundvandet normalt behandlet, inden det kommer ud til forbrugerne.

Lad os erkende, at det ikke er destilleret vand, der kommer ud af vandhanen, og fokusere på, at vores vand med sikkerhed kan drikkes både af os, vore børn og børnebørn, uden sundhedsrisiko.

Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

Flere stoffer udledes i grundvandet
Men undersøgelser viser, at der alligevel findes miljøfremmede stoffer i grundvandet. Det er alt fra maling, plastic, træimprægnering, myggespray, koffein, rusthæmmere, olie, benzin, vaskemidler, blødgørere, pesticider, gødningsstoffer, medicinrester og meget andet.

Vi må erkende, at hvad end vi har gjort og gør på overfladen, vil det på et tidspunkt afspejle sig i grundvandet. Det springende punkt er – om det er sundhedsskadeligt?

Det er ikke overraskende, at vi finder miljøfremmede stoffer i grundvandet. Vi kan desværre regne tilbage og udlede, at vi kun har set begyndelsen. For der er mange flere stoffer på vej ned.

En oprydning venter
Vi ved, takket være myndighedernes arbejde, at der landet over er mange mere eller mindre kendte jordforureninger fra lossepladser, tankstationer, pesticidpåfyldningspladser, spild ved uheld eller tidligere tiders uheldige omgang med kemikalier.

Giftnævnets vejledning fra 1966 siger eksempelvis, ”at restbeholdninger af pesticider kan bortskaffes ved at tømmes ned i et 0,5 m dybt hul”. Sidenhen er vi heldigvis blevet klogere, men vi har en del ”oprydning” foran os.

Oprensning fra sådanne punktforureninger varetages af danske regioner. Desværre er det ikke et problem, vi fuldstændigt kan løse, for vi har ikke det fulde overblik over de mulige forureninger.

I næste omgang vil der i mange tilfælde ikke være noget, vi kan gøre for at undgå, at fortidens stoffer – og dermed fortidens synder – vil finde vej til grundvandet. Forskellige stoffer bevæger sig i forskellig hastighed, og det kan i flere tilfælde tage årtier.

Betyder det så, at vi skal lukke alle vandboringerne?

Grænseværdier bør genovervejes
Vi har siden 1980’erne haft det princip, at vi ikke vil have pesticidrester i grundvandet. Derfor er grænseværdien sat til den laveste mulige målegrænse, som dengang var 0,1 mikrogram per liter. Men er det stadig hensigtsmæssigt i dag?

Vi HAR de miljøfremmede stoffer i målbare mængder i grundvandet. Den logiske konsekvens er at genoverveje grænseværdierne og fastsætte dem ud fra en – selvfølgelig forsigtig – sundhedsmæssig risikovurdering.

Hvis vi fortsætter med de nuværende regler, vil det tvinge os til at lukke flere og flere vandboringer eller alternativt rense vandet. Begge dele er en omkostning, og så er det ikke engang sikkert, at det giver mening, hvis nye boringer også viser miljøfremmede stoffer.

Lad os erkende, at det ikke er destilleret vand, der kommer ud af vandhanen, og fokusere på, at vores vand med sikkerhed kan drikkes både af os, vore børn og børnebørn, uden sundhedsrisiko.