JA: Skovsalg er endnu en omgang politisk roulette

Af Carsten Ladegaard Jakobsen
Næstformand for JA (Jordbrugsakademikerne)

For cirka et år siden gav valgkampen medvind til en politisk ide om udflytning af statslige arbejdspladser. Selv om alle analyser viser, at det bliver meget dyrt og ikke har andet end symbolsk effekt, så er processen i gang, og intet tyder på, at den kan bremses. 

Nu er politikerne igen i gang med ikke-underbygget symbolpolitik. Denne gang om salg af statsskovene til at finansiere naturpakken. Mantraet er, at privat skovdrift er mere produktivt end statsdrevet skov. 

Det er chokerende, at politikerne på denne måde bliver ved med at foreslå drastiske tiltag uden at tænke sig om. 

Milevidt fra virkeligheden
Det viser en manglende forståelse for, at staten rent faktisk driver skove med mange flere formål end blot at producere træ. 

Enhver, der færdes i skovene, ved, at danskernes friluftsliv har langt bedre muligheder i statsskovene end i de private skove. Samtidig sikrer statsskovene lokale arbejdspladser i alle dele af landet. Altså en decentralisering af den offentlige administration. Netop som regeringen ønsker det.      

Jeg håber, at politikerne besinder sig, inden de realiserer endnu et prestigeprojekt uden reelt indhold.

Carsten Ladegaard Jakobsen
Næstformand i Jordbrugsakademikerne

Når Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, udtaler til Berlingske: "Vi tror, at private skovbrugere kan øge produktiviteten på den resterende del, der ikke skal udlægges som urørt skov," viser det, at miljøordføreren ikke har nogen som helst kontakt til skovbrugserhvervet. 

Hvis han havde det, ville han vide, at den statslige skovdrift drives fuldt ud så professionelt som den private. Den drives af forstligt uddannet personale på alle niveauer, som sikrer produktion og afsætning af træ og flis til konkurrencedygtige priser. 

Markedslogikken matcher ikke
Driften af statsskovene sker endvidere under hensyntagen til de vidtgående miljø- og publikumsmæssige hensyn, som statsskovbruget er underlagt. Og det er svært at se, hvem der har interesse i at sætte det over styr ved et salg. 

De mange hensyn må derfor tinglyses på arealet ved salget, hvilket vil betyde kraftig reduktion af salgsprisen – simpel markedslogik. Vores allesammens naturarv sælges derved til laveste pris. 

Hvis vi fortsat vil have glæde af vores skove efter en privatisering, så må de kommende private ejere af statens skove være forpligtet til at levere de ydelser, som borgerne efterspørger. 

Men med en sådan forudsætning vil det ikke være økonomisk rentabelt at privatisere skovene. 

Symbolpolitik er ikke nok
Det er ikke andet end ren symbolpolitik. Tør eksempelvis Liberal Alliance stå frem og kræve, at statsskovene fremover skal ophøre med at levere de rekreative faciliteter, som danskerne sætter pris på? 

Jeg håber, at politikerne besinder sig, inden de realiserer endnu et prestigeprojekt uden reelt indhold. Og jeg håber, at de øver sig i at værdsætte og påskønne den indsats, der udøves hver dag. 

I sidste ende er politikerne statens bestyrelse. I det private erhvervsliv kunne en professionel bestyrelse aldrig finde på at smide rundt med og offentligt nedvurdere det mest værdifulde, virksomheden ejer, nemlig dens medarbejdere.