Jæger: Lovlige våben er ikke noget problem

Af Jens Ulrik Høgh
Redaktør af www.mitjagtblad.dk

EU har siden terrorangrebene i Paris i november måned sidste år arbejdet ihærdigt for at gennemføre væsentlige stramninger i reglerne for legal våbenbesiddelse i Europa. 

Det sker, på trods at at terrorister og kriminelle ikke anvender legale våben. Argumentet for stramningerne er, at jagtvåben er farlige, og at der derfor er behov for yderligere sikkerhed omkring disse våben og deres mere end syv millioner europæiske ejere.

Reglerne er på plads
Jagtvåbnet er jægerens værktøj. Det er udelukkende beregnet til at slå vilde dyr ihjel med. Det siger sig selv, at en jagtriffel, der er konstrueret til at dræbe et stort vildsvin på 200 kilo med et enkelt velrettet skud, i rent teknisk forstand er dødsensfarlig. Er riflen ikke farlig, er den fuldstændigt ubrugelig. Jægeren skyder jo ikke efter et stykke vildt for at drille det, men for at aflive det så hurtigt og effektivt som muligt.

Det er derfor, at jagtvåben i EU er underlagt nogle af verdens strengeste våbenlove. Tag for eksempel Danmark. Her er jægerne eksaminerede og sikkerhedsmæssigt godkendte af politiet, inden de overhovedet kan indløse et jagttegn, som er en forudsætning for at anskaffe et jagtvåben. 

Alle våben bliver derpå registreret i en centralt våbenregister, og skulle ejeren nogensinde svigte samfundets tillid for eksempel ved at blive sigtet for vold eller spirituskørsel, så inddrages jagttegnet og våbentilladelserne automatisk. 

Der er tale om ren symbolpolitik for at dække over det skræmmende faktum, at EU står magtesløse i forhold til terroristers adgang til illegale våben.

Jens Ulrik Høgh
Redaktør af www.mitjagtblad.dk

Derudover har vi rigide regler for sikkerhedsmæssig forsvarlig opbevaring af våbnene i godkendte sikkerhedsskabe, sikker transport af våbnene mellem hjem og jagtmarker og så videre. Der er styr på det. Og det manglede da også bare!

Køkkenknive fylder mere i drabs-statistikken
Ikke desto mindre er stærke kræfter i EU fokuserede på at stramme reglerne for legale skydevåben. Det begrunder den polske EU kommissær Elżbieta Bieńkowska blandt andet med, at der i de seneste ti år er myrdet 100.000 EU-borgere i deres egne hjem med legale registrerede skydevåben. Udtalelsen faldt under en redegørelse for medlemmer af EU-parlamentets IMCO komite 24. maj.

Naturligvis er det et kæmpe problem, at ti tusind europæiske medborgere myrdes med legale våben i deres egne hjem hvert eneste år. Eller rettere: Det ville være et kæmpe problem, hvis det altså passede. Men det gør det ikke. Tallet er en løgn. En lodret løgn, og på trods af at kommissæren er gjort opmærksom på dette fra alle sider, er løgnen ikke blevet dementeret.

I løbet af de seneste ti år er i alt cirka 66.000 mennesker ifølge EU's egen statistik blevet myrdet i EU. Heraf er en tredjedel myrdet med skarpe objekter, mest køkkenknive. Bare næver, stumpe redskaber, reb og et mylder af fantasifulde metoder tæller også tungt i statistikken. Faktisk er det kun omkring 3 procent af mordofrene, som er blevet dræbt af legale, registrerede våben. Det svarer til cirka 2.000 mennesker på ti år eller kun omkring to procent af de 100.000 ofre, som kommissæren bruger som begrundelse for omfattende stramninger.

Illegale våben tager langt flere liv
I vores naboland Sverige er der forsket indgående i kriminalitetsstatistikken og hvilke våben, der anvendes til forbrydelser. Sveriges våbenlovgivning er lige så striks som den danske. Der er lige godt 600.000 legale registrerede våbenejere på den anden side af sundet, og de har godt 1,8 millioner våbentilladelser. 

Ifølge et studie udført af dr. Erik Lakomaa fra Handelshögskolan i Stockholm er der i perioden 2000-2010 faldet dom i 117 sager, hvor skydevåben har været indblandet i mord, mordforsøg, væbnede røverier og forberedelser til disse forbrydelser. I 27 af sagerne har våbnene kunnet findes i det centrale våbenregister. I 15 tilfælde var disse våben stjålet fra legale våbenejere, og i de sidste 12 tilfælde var de i hænderne på den registrerede ejer.

Der er med andre ord kun et enkelt tilfælde om året, hvor en registreret legal våbenejer ud af mere end 600.000 har anvendt et legalt våben til kriminalitet. Tilsvarende er der registret godt et tilfælde om året, hvor et stjålent legalt våben har været anvendt til kriminalitet. Omvendt har der været syv til otte tilfælde om året, hvor illegale våben, som aldrig har været registrerede, er dukket op i forbindelse med forbrydelser.

Tallene taler for sig selv
Under denne periode blev der registreret omkring 90 mord om året i Sverige. Cirka 90 procent blev begået af mænd over 15 år, som der ret eksakt er fire millioner af i landet. Det svarer til cirka to mord per 100.000 voksne mænd. 

Mere end 90 procent af de legale våbenejere er ligeledes mænd, altså i runde tal mere end 550.000 mænd med legale skydevåben. Hvis disse var lige så kriminelle som den mandlige gennemsnitssvensker, ville de stå for omkring 11 mord om året eller godt 120 i perioden 2000-2010. Dertil ville komme et betydeligt antal mordforsøg og væbnede røverier. 

Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at legale våben kun har været anvendt til kriminalitet af deres ejere i 12 tilfælde. Man skulle jo umiddelbart antage, at det var nærliggende for en våbenejer at anvende de våben, han har adgang til, hvis han overvældes af trang til at myrde nogen eller røve en pengetransport. Men det sker forbavsende sjældent.

Problemet findes i underverdenen
Forklaringen kan være den enkle, at legale våbenejere er betydeligt mindre morderiske end gennemsnitsbefolkningen. Mig bekendt findes der ingen officiel statistik over, hvor mange morddømte der havde våbentilladelser på gerningstidspunktet, men jeg er ganske overbevist om, at de legale våbenejere er endog voldsomt underrepræsenterede i mordstatistikken. Det tyder fraværet af legale våben i statistikkerne i hvert fald entydigt på. 

Det er tydeligvis heller ikke et væsentligt sikkerhedsproblem, at jagtvåben stjæles og havner i hænderne på kriminelle. Indsmuglede illegale våben fylder syv til otte gange så meget i den svenske underverden som stjålne legale våben. 

Det er der mange årsager til. En af de væsentligste er, at jagtvåben er af en helt anden type end de håndvåben og fuldautomatiske militærvåben, som de kriminelle foretrækker. 

Der er ingen som helst grund til at antage, at situationen i Sverige adskiller sig fra situationen i resten af EU. Legale våben er ikke noget problem, hvilket er bevist igennem årtier. Illegale våben, og i særdeleshed dem, der bruger dem, er et kæmpe problem, men det er i sagens natur vanskeligt at regulere adfærden blandt kriminelle med love og regler. 

Symbolpolitikken skal skjule magtesløsheden
At stramme reglerne for Europas legale våbenejere resulterer ikke i større sikkerhed. Vi får ikke færre terroraktioner i Europa ved at gøre det umuligt eller besværligt for Svend Andersen at sælge en kasse haglpatroner til sin jagtkammerat Anders Svendsen. 

Der bliver ikke myrdet færre europæere, fordi jægerne skal forny deres våbentilladelse hvert femte år i stedet for hvert tiende. Jægerne får alligevel alle tilladelser inddraget øjeblikkeligt, hvis de træder ved siden af. 

De mange kringlede forslag gør kun livet vanskeligere og dyrere for jægere og sportsskytter til ingen verdens nytte.

EU lægger lige nu en masse kræfter i at genere en af de mest lovlydige og sikre grupper i befolkningen. Det sker på baggrund af lodret løgn, og man har åbent erkendt, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse af de foreslåede stramninger. 

Der er tale om ren symbolpolitik for at dække over det skræmmende faktum, at EU står magtesløse i forhold til terroristers adgang til illegale våben.

Er registrerede jagtvåben farlige for andre mennesker? Nej, det er de faktisk ikke.