Jægere til Verdens Skove: Indhegnede reservater er ikke natur

REPLIK: I et indlæg på Altinget slår Kenneth Buk til lyd for et hegnet naturreservat i Nordsjælland med elge og vildsvin. Men det vil skabe en dansk natur, som er opdelt i ”A-natur” og ”B-natur”, hvor B-naturen overlades i produktionslandbrugets vold, skriver jægerne.

Af Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Kenneth Buk slår i et indlæg på Altinget på tromme for et hegnet naturreservat i Nordsjælland med blandt andet elge og vildsvin, bedre dynamik i skoven og grobund for forbedret biodiversitet.

I Danmarks Jægerforbund arbejder vi målrettet for mere og ”bedre” natur. Helt enkelt fordi naturen er det indlysende grundlag for vores medlemmers jagtpassion.

Danmarks udgangspunkt er anderledes end mange af de lande, hvor store hegnede områder med succes har været brugt som redskaber i naturbevarelsen. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande.

De indslag af vild natur vi har, består i høj grad af arter, der trives i kulturlandskabet med de mange indslag af ”lille natur” i form af for eksempel småskove, læhegn, vildtremiser og vandhuller, som blandt andet findes på grund af årtiers samspil imellem jægere og landbrug.

Man ofrer kvantitet for kvalitet
Danmarks Jægerforbund ønsker også flere områder med endnu vildere natur, hvor helårsafgræsning og al den dynamiske ”uorden”, som store dyr kan lave, skaber grobund for mange af de sjældne arter af planter og dyr.

Det ligger imidlertid Danmarks Jægerforbund stærkt på sinde, at vi ikke havner i en situation, hvor vi prioriterer disse lommer af menneskeskabt vildskab så højt, at vi sætter mange af naturværdierne i vores eksisterende kulturlandskab over styr.

Flere af frontfigurerne blandt de biologer, som har gjort sig til fortalere for store hegnede reservater af nyskabt ”vild natur”, betragter den danske natur som opdelt i ”A-natur” og ”B-natur”.

Desværre er de samme biologer tilsyneladende ikke fremmede over for tanken om at overlade ”B-naturen”, altså langt det meste af det danske landskab, fuldstændigt i produktionslandbrugets vold. Man vil med andre ord ofre kvantitet for kvalitet. I Danmarks Jægerforbund vil vi kæmpe for begge dele.

”A-natur” og ”B-natur”
Jægerforbundet er principielt imod høje hegn i naturen. Det er vi af den enkle årsag, at de høje hegn forhindrer den frie bevægelighed for arter, som allerede findes vildt i det danske landskab.

Det er meget muligt, at man med hegnet skaber mere naturlig dynamik inden for hegnet, men man formindsker dynamikken i hele landskabet, når man hegner de store vilde dyr ude af attraktive naturområder. Lukker man det åbne lands vildt ude af skovområderne med høje hegn, er forudsætningerne for bestanden i det åbne land forringede. Hegnet uddyber kløften imellem ”A-natur” og ”B-natur”.

Jeg ville finde det utroligt ærgerligt, hvis naturindholdet i det åbne land mindskes, fordi holdningen svinger i retning af, at det landskab, vi har, ”bare er B-natur”, som lige så godt kan blive effektivt opdyrket. For det er i det afvekslende danske kulturlandskab, at danskerne har de fleste af deres naturoplevelser.

Det er også i kulturlandskabet, at vore medlemmer – de danske jægere – først og fremmest har mulighed for at dyrke deres passion.

Brug lave hegn
Jægerforbundet har ingen problemer med hegn, der ikke forhindrer hjortevildtets bevægelighed. Altså hegn af den slags, der effektivt holder kvæg, heste og for den sags skyld vildsvin inde.

Når man følger med i udmeldingerne fra forsøgsområdet Molslab – hvor kvæg og heste står for helårsafgræsningen – går rewildingen af området strygende med lave hegn. Jeg ved godt, at det udelukker den forkromede ”vildmarkspakke” med elge, men da vi alligevel ikke overvejer brunbjørne og ulvekobler i de tænkte hegn, så har vi allerede accepteret, at hegnet ikke er den eneste menneskeskabte præmis.

Kenneth Buk giver i sit indlæg udtryk for, at jægere bør regulere i de store rovdyrs fravær. Det giver mening. Desværre læser jeg også, at han mener, at dette skal udføres af professionelle.

Altså skattebetalte skytter og det betyder, at områder, der kommer med i hegnet, er tabte jagtmuligheder for de danske jægere. Hvorfor ikke tænke jægerne ind i modellen for forvaltningen? Det vil pynte på økonomien og den inkluderende tilgang vil med garanti øge den lokale opbakning.

Der er masser af potentiale for vildere og mere artsrig natur i Danmark. Også med hegn (lave hegn) og helårsafgræsning. Men det kræver små kompromisser. En 99 procent løsning med folkelig opbakning har bedre chancer for succes end en ”forkromet” men gennemtvunget løsning.

Forrige artikel Rasmus Ejrnæs: Miraklet på Molslab kan vende biodiversitetskrise til fremgang Rasmus Ejrnæs: Miraklet på Molslab kan vende biodiversitetskrise til fremgang Næste artikel Videncenter: Vores genanvendelse af byggeaffald er langt fra målet Videncenter: Vores genanvendelse af byggeaffald er langt fra målet