Jagt på danske ulve splitter danskerne

Ulven har altid vakt mange følelser

Uenigheden overrasker ikke Jens-Christian Svenning, professor ved institut for biologi ved Aarhus Universitet. Han forsker i økologi og beskæftiger sig blandt andet med menneskets rolle i naturen.  

“Ulven er en art, der er notorisk for at dele vandene – til begge sider. Det kan man høre både fra politisk hold, men også hvis man følger med i den offentlige debat.” lyder hans reaktion på meningsmålingen.

Han forklarer, at mytologien om ulven også kan spille ind for holdningerne til Europas næststørste landrovdyr.  

“Der er mange, der er bange for den. De historisk negative følelser, som mange har til de store rovdyr, spiller også en rolle. Ulven er nok den art, som det fænomen er allermest udpræget for,” siger han.

Jens-Christian Svenning mener, at en af grundene til, at 38 procent af befolkningen støtter, at jagt på ulve skal tillades, kan være, at de fleste ikke ved, at man allerede må skyde de såkaldte ‘problemulve’. 

Det er ulve, som kommer for tæt mennesker, er til fare mennesker, dræber hunde eller gentagne gange dræber husdyr. 

Indtil videre har myndighederne dog ikke udstedt en eneste dispensation til at regulere problemulve i Danmark.

Flere ulve og flere angreb på husdyr

Antallet af angreb på får og lam og andre husdyr vokser i takt med, at der bliver flere ulve i Danmark. Det viser tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. I 2023 var der i alt 57 tilfælde, hvor en eller flere ulve angreb husdyr. I 2022 var tallet 32, mens der i 2021 blev registreret 16 ulveangreb. 
 
Hidtil har regeringen afvist enhver tale om at regulere ulvebestanden med henvisning til, at ulven var strengt beskyttet, og at spørgsmålet derfor ikke var aktuelt. 

Men EU har med en ændring i ulvens beskyttelsesstatus banet vejen for, at det inden længe kan blive en sag netop for de nationale regeringer og også den danske regering, om tiden er kommet til at tillade jagt på ulve. 

I første omgang har landene bag Bern-konventionen ændret ulvens beskyttelsesstatus efter fælles ønske fra de 27 EU-lande. Næste skridt for EU vil være en ændring i habitatsdirektivet.

Ny dansk vurdering er på vej 

I foråret lander en ekspertvurdering fra Aarhus Universitet på grøn trepartsminister Jeppe Bruus’ (S) bord, som skal give svar på det helt afgørende spørgsmål om, hvorvidt ulvebestanden nu har opnået såkaldt gunstig bevaringsstatus. 

Det er afgørende for adgangen til at tillade regulering af ulvebestanden, men det er langt fra sikkert, at eksperterne vil nå frem til den vurdering. En række forskellige faktorer spiller ind i vurderingen af, om der er tale om gunstig bevaringsstatus. Det gælder blandt andet, hvor geografisk udbredt ulvene er.

I dag lever ulvene udelukkende i Jylland.

Flere forskellige steder i Vestjylland, i Midtjylland, Sydjylland og i Nordjylland, viser den seneste status fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. I alt var der i oktober 22-42 voksne ulve og 38 hvalpe. 

Netop geografi spiller også en rolle for, hvad danskerne mener om jagt på ulve. 

Mens 46 procent af nordjyderne er enige i at tillade jagt på ulve, gælder det 30 procent af befolkningen i hovedstadsområdet. Der er dog en betydelig statistisk usikkerhed, når tallene brydes ned på regioner, så reelt kan nordjyderne og folk i hovedstaden ligge tættere på hinanden.