
Jon Stephensen har undskyldt over for sin 19-årige partifælle, skriver han i en mail til Ritzau ifølge TV 2. Han skriver også, at han planlægger at vende tilbage til sin stol i Folketinget, når han er færdig med at holde orlov.
Mandag aften meldte Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, ud, at partiets kulturordfører, Jon Stephensen, er på orlov fra sit folketingsarbejde resten af folketingsåret.
Udmeldingen kom, i kølvandet på at TV 2 søndag kunne dokumentere, at en 19-årig kvinde fra Moderaterne havde modtaget en række grænseoverskridende beskeder fra Jon Stephensen. Her skrev han blandt andet: " ... du virker klog og er smuk med den lækreste krop.".
Konsekvensen, der altså er orlov, er dog ikke faldet i god jord hos alle. Til TV 2 har den 19-årige kvinde skrevet, at "det ikke må blive en billet til en miniferie".
Samtidig har 1.022 kulturfolk sendt et åbent brev til politisk leder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og resten af Moderaternes folketingsgruppe, hvor de fremsætter et mistillidsvotum til Jon Stephensen.
Det fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at reagere ved at sige, at han ikke ser det som sandsynligt, at Jon Stephensen vender tilbage.
"Som vores partileder har sagt i aftes og gentaget i dag, er vores forhold sat på pause. Om det nogensinde bliver genoptaget, er tvivlsomt," siger kulturministeren til TV 2.
Men Jon Stephensen understreger altså selv, at han har i sinde at vende tilbage:
"Jeg vil bruge den kommende tid og måneder på at kigge indad, selvransage for at blive den version af mig selv der skal til for at komme helet og styrket tilbage og genskabe tilliden til vælgerne, til mit parti Moderaterne og mine partifæller," hedder det i den mail, Jon Stephensen har sendt til Ritzau.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Projektchef og lektor: Vi skal løsrive os fra fortidens logikker for at skabe bæredygtige landskaber
- Ny region risikerer million-besparelse på beskyttelse af drikkevandet: ”Det er beskæmmende”















