Juraprofessor: Belejligt for politikere at presse energiø igennem uden forstyrrelser fra klagenævn

Så skete det igen.

I en anlægslov er der blevet indskrevet en bestemmelse, hvorefter tilladelser efter anlægsloven og et par relaterede love ikke kan påklages til anden administrativ myndighed (også kaldet administrativ rekurs).

Og det er ikke et hvilket som helst anlægsprojekt. Lovforslag L29 om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen blev vedtaget af Folketinget 25. november. Klimaministeriets eget faktaark beretter om en anslået anlægspris på 210 milliarder kroner inklusive møller med videre. I lovforslagets bemærkninger henvises der til, at en ”afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift samt grundet projektets særlige karakter”.

Klagemyndighederne har ofte en vis uafhængighed af det politiske niveau og kan dermed være mere ligeglade med politiske ønsker, end vi ser i andre dele af forvaltningen.

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

Det er forsinkelse og fordyrelse, der er i fokus. Energiøen i Nordsøen er sammen med Bornholms rolle som energiø i Østersøen en del af en bred politiske aftale af 22. juni 2020 om en handlingsplan for opnåelse af de danske klimapolitiske målsætninger.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, den slags bestemmelser om afskæring af administrativ klageadgang indsættes. I 2014 blev lov om Cityring tilføjet bestemmelser om afskæring af klageadgang. I loven om Hovedstadens Letbane (Ring 3) blev en tilsvarende bestemmelse indsat i 2016. I anlægsloven om Lynetteholmen er der indsat bestemmelser med en kombination af afskæring af den administrative klageadgang og en bemyndigelse til ministeren om at gøre det samme. En bekendtgørelse fra oktober er netop udstedt med henblik herpå.

Klagemyndighederne har ofte en vis uafhængighed af det politiske niveau og kan dermed være mere ligeglade med politiske ønsker, end vi ser i andre dele af forvaltningen.

Og det har klagenævn de seneste år vist med al tydelighed. Naturgasledningen Baltic Pipe har tidligere på året fået ophævet sin miljøtilladelse af Miljø- og Fødevareklagenævnet grundet manglende belysning af konsekvenserne for særligt beskyttede arter. Merpris ifølge statens Energinet: 600 millioner kroner. At Baltic Pipe har en geopolitisk baggrund og er aftalt med Polen, fik ikke klagenævnet til at ryste på hånden. Tilsvarende forkastede Energiklagenævnet i 2018 i første omgang grundlaget for havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd med store forsinkelser til følge.

Omkostninger for opstiller og samfund har ikke været små, heller ikke politisk. De to havvindmølleparker var en del af en politiske aftale om, at elproduktionen fra vindmøller i 2020 skulle udgøre 50 procent af elforsyningen. De to havvindmølleparker er stadig ikke etableret. I Baltic Pipe og Vesterhavs-projekterne var klageadgangen ikke afskåret.

Væk med usikkerheden

Det kan derfor ikke undre, at regering og lovgiver bliver betænkelige, når nu klagebehandling både kan koste på det økonomiske og politiske. Så med en snuptagsløsning fjerner man blot klageretten. Den grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse må man leve med, men det er dog sjældnere, at anlægsprojekter bliver indbragt for domstolene end for klagenævn.

Det kan virke belejligt for politiske beslutningstagere at kunne presse vedtagne projekter igennem uden forstyrrelser fra klagenævn. Adgangen til at klage over administrative afgørelser (mulighed for toinstansafgørelser) har imidlertid nogle åbenbare fordele, herunder retssikkerhedsmæssige.

Klagenævnene sikrer blandt andet, at lovfæstede hensyn til natur og borgere ikke tilsidesættes, at forvaltningsmyndigheder har belyst alle relevante forhold tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. Desuden foretager et klagenævn i reglen en fuld prøvelse, mens domstolene ofte begrænser sig til en legalitetsprøvelse. Klagenævnenes medlemmer er da ofte også juridiske specialister på de relevante områder (eller bliver det gennem arbejdet), ligesom klagenævnenes juridiske uddannede medlemmer typisk også er suppleret med andre relevante fagligheder.

Mon ikke det at have et klagenævns damoklessværd hængende over hovedet indebærer et incitament til at være ekstra omhyggelig med sagsbehandlingen i første omgang?

Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, SDU og formand, Taksationsmyndigheden

En tur gennem et klagenævn vil ofte kvalificere en afgørelse (uanset om den underkendes eller stadfæstes), måske så meget, at en domstolsprøvelse ikke bliver nødvendig.

Begrundelse ikke uden svagheder

Mon ikke det at have et klagenævns damoklessværd hængende over hovedet indebærer et incitament til at være ekstra omhyggelig med sagsbehandlingen i første omgang? Dog næppe altid som de ovennævnte eksempler vedrørende Baltic Pipe samt Vesterhav Nord og Syd måske kunne indikere.

Den politiske begrundelse om ikke at forsinke projektet er heller ikke uden svagheder. Udgangspunktet er således, at projektet ikke skal sættes i stå under klagesagsbehandlingen, medmindre klagemyndigheden beslutter andet. Det samme gælder imidlertid ved domstolene.

Afskæres klagenævnsprøvelsen, er der kun domstolene tilbage. Bliver det bedre? Og for hvem? Vi kan nu afvente sagen om Lynetteholmen. Der er givet fri proces.