Nyvalgt SF'er i EU: Valgresultatet kalder på grøn forandring i EU

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg har stadig svært ved at få armene ned over resultatet af europaparlamentsvalget. Klimakrisen blev det altoverskyggende tema, og ikke kun i Danmark er en grøn bølge skyllet ind over Europa-Parlamentet.  

De to store partigrupper, EPP og S&D, har mistet deres absolutte flertal, og status quo er blevet udfordret af en grøn ungdom, der er træt af stilstand, og som kræver forandring. Vores europæiske grønne gruppe er vokset fra 52 til 75 medlemmer og er nu parlamentets fjerdestørste.

Vi er mange nye unge ansigter i den grønne gruppe blandt erfarne klimaforkæmpere, og vi ved, at klimakrisen er vores allervigtigste politiske opgave. Men på trods af at klimakrisen er den vigtigste politiske opgave, er der stadig grupper i parlamentet, som modarbejder den grønne omstilling.   

Klimainvesteringer betaler sig
Der er dem, som mener, at det bliver for dyrt at gennemføre så drastiske ændringer i den europæiske økonomi, som den grønne omstilling kræver. Virkeligheden er dog, at vi ikke har råd til at lade være. Rammer klimakrisen os først for alvor, så kan vi godt vinke farvel til økonomisk vækst og i stedet se vores økonomiske råderum blive brugt til at rydde op efter naturkatastrofer, oversvømmelser og tørke.

En af de første opgaver, det nye parlament står overfor, er at tage fat på det syvårige budget for EU. Det forrige parlaments udkast vidner desværre om alt for lave klimaambitioner. Situationen er alvorlig, og derfor foreslår vi i den grønne gruppe en klimaredningspakke.

Der er dem, som mener, at det bliver for dyrt at gennemføre så drastiske ændringer i den europæiske økonomi, som den grønne omstilling kræver. Virkeligheden er dog, at vi ikke har råd til at lade være.

Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Vi vil sætte 300 milliarder euro af om året til investeringer i den grønne omstilling. Samtidig vil vi øremærke 50 procent af EU’s budget til klimarelaterede udgifter og forskning. Skal vi nå i mål med Parisaftalen, har vi brug for et budget, der afspejler den krise, vi står overfor.

Landbrugsstøtten skal være grøn
En anden af de helt store klimakampe handler om EU’s landbrugspolitik, og den er allerede i fuld gang. Vi er midt i forhandlingerne om landbrugsstøtten, og det fremtidige landbrugsprogram skal vedtages i fællesskab af det nye parlament og Rådet.

I dag får EU’s landmænd støtte efter størrelsen på deres landbrug, og de landmænd, som ønsker at omlægge arealer til natur, bliver trukket i støtte. Der er behov for, at vi laver landbrugsstøtten om, så den i højere grad giver støtte til dem, der driver bæredygtige landbrug med respekt for vores natur, drikkevand og biodiversitet.