Kissmeyer: Vi skal både tage hensyn til Grønt Danmarkskort og landbruget

KLUMME: Grønt Danmarkskort skal sikre, at vi værner om naturens værdier og planlægger hensigtsmæssigt. Men vi skal også tilgodese de erhverv, der befinder sig midt i den. Det er desværre umuligt med den nuværende lovgivning, skriver Carsten Kissmeyer.

Jeg er stolt af den natur, vi har i Ikast-Brande Kommune. Vi er beriget af at have rigtig meget natur, som vi værner om.

I Danmarks Naturfredningsforenings seneste undersøgelse over kommunernes naturkapital bliver vi også rost for at have natur af regional og national værdi, og vi kommer ind på en flot 21. plads ud af 98 i undersøgelsen.

I Ikast-Brande Kommune er landbruget et betydeligt erhverv som i mange andre kommuner i vores del af landet. For at landbruget kan konkurrere i den globaliserede verden, er det afgørende, at landbruget har de bedste muligheder for at udvikle sig.

Med regeringens lovforslag om at ændre planloven tyder alt på, at det grønne Danmarkskort er kommet for at blive. Når det er tilfældet, skal vi sørge for, at det bliver et godt arbejdsredskab og ikke en hæmsko for vores erhvervsudvikling.

Grønt Danmarkskort er en overordnet plan, som omfatter den eksisterende natur – og den kommende. I lovforslaget står der, at det bliver kommunerne, som skal tegne kortene. Det giver politisk råderum, men det er også nødvendigt, at der med kortet følger virkemidler, hvis planerne skal føres ud i livet, og vi samtidig skal udvikle landbruget.

Nuværende lovgivning hjælper ikke landbruget
Her i Ikast-Brande Kommune har vi flere gange i samarbejde med lodsejere forsøgt at nedlægge små, isolerede og ligegyldige § 3-områder for at erstatte dem med natur i tilknytning til værdifulde naturområder. Og altid med en arealgevinst for naturen. Dog uden held. Loven giver ikke mulighed for det, selvom det understøtter tankerne bag et Grønt Danmarkskort og målet om at skabe mere sammenhængende og robuste naturområder. Det giver ikke mening.

Et andet eksempel er lavtliggende marker på tidligere eng- og mosejord, som er i omdrift. Mange lodsejere kæmper i disse år med stigende grundvandsspejl på grund af ændret nedbørsmønster og opdyrkede enge, der med tiden har sat sig og er blevet vandlidende.

Aftaler om at fordele jorden, hvor lodsejere kan bytte sig til mere robuste og sammenhængende marker og afhænde områder, hvor det ikke længere er rentabelt at dyrke landbrug, kan også være med til at realisere et Grønt Danmarkskort. Den nuværende lov faciliterer heller ikke denne tankegang.

Grønt Danmarkskort skal have klare regler
Ved at udpege arealer til Grønt Danmarkskort frygter lodsejerne, at der fremadrettet kan være konsekvenser for deres arealer. Og det er med rette. Hvem kan garantere, at en kommende regering for eksempel ikke finder på at beslutte, at læhegn i områder, der er udpeget som en potentiel økologisk forbindelse, ikke må nedlægges? 

Vi har i den grad brug for love og virkemidler, der både tager højde for naturen og skaber tryghed – og gode muligheder for planlægning – for landbruget. Sådan er det ikke i dag. Konsekvensen af den nuværende lovgivning er, at der ikke bliver udpeget områder til Grønt Danmarkskort, hvor det giver mening. Og det kan jo slet ikke være meningen. Vi skal have alle hensyn tænkt ind.

Forrige artikel Engelbreth Larsen: Når naturforvaltningen forarmer naturen Engelbreth Larsen: Når naturforvaltningen forarmer naturen Næste artikel Steen Gade: Biodiversitet eller natur, det billige skidt? Steen Gade: Biodiversitet eller natur, det billige skidt?
  • Anmeld

    Størup / Naturbeskyttelse.dk

    Det er ikke landbruget, der er truet - det er naturen!

    90 % af naturtyperne og 39 % af vores arter er truet, hvoraf en stor del er forsvundet lokalt, og en række er på vej til at uddø nationalt.

    Det, Carsten Kissmeyer så kan svinge sig op til, er en bekymring for, om landbruget kan få lov til at fjerne de sidste rester af beskyttet natur, læhegn m.v.

    Omsætning og produktivitet er tordnet i vejret i landbruget gennem de sidste 50 år, mens det er gået lige så stejlt ned ad bakke for de vilde arter.

    Det er ikke landbruget, der er truet - det er naturen!

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    natur

    Oraklet i dette Grønne Danmarkskort er åbenlyst denne erstatningsnatur. Man vil fjerne noget "dårlig" og erstatte det med noget bedre.
    Men hvem skal bestemme dette ?. Det er jo langt fra sikkert, at man får registreret alt flora og fauna i et område, som skal erstattes.
    Jeg ser det også for mig, hvad den nye natur skal bestå af, udplantninger og udsåninger af alt imellem himmel og jord. Nogle ligegyldige grønne korridorer eller græsmarker. Problemet med dette kort er, at det faktisk ikke er detaljeret nok, det skal kun udstikke nogle overordnede rammer.