Debat

KL: En national jordfond skal have fast plads på finansloven

DEBAT: I arbejdet med at gøre landbruget mere klima- og miljøvenligt vil det være oplagt med en statslig jordfond, som kan bidrage til opgøret med den sektoropdelte tilgang til landskabet, skriver Jacob Bjerregaard.

Hvis vi anstrenger os lidt, kan vi få en tiltrængt landfornyelse til gavn for biodiversitet, vækst og udvikling i landdistrikterne, skriver Jacob Bjerregaard (S).
Hvis vi anstrenger os lidt, kan vi få en tiltrængt landfornyelse til gavn for biodiversitet, vækst og udvikling i landdistrikterne, skriver Jacob Bjerregaard (S).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Kraftige storme, oversvømmelser og tørke. Vi ser tydeligt problemer som følge af klimaforandringer i Danmark. Udfordringerne for klima og i lige så høj grad for miljø og biodiversitet kræver store indsatser og forandringer, i forhold til hvordan vi anvender landskabet.

Men i landskaberne kan man ikke løse klimaudfordringer isoleret uden at se på den samlede virkning med eksempelvis landbrug, biodiversitet og attraktive bosætningsmuligheder. Det kræver fokus på helhedsplanlægning, som er nøglen til, at kommunerne i samspil med landbruget kan bidrage til en klimaindsats i det åbne land, der både gavner natur og vandmiljø.

Historisk mulighed for at tilpasse
Landbruget står for en stadig større del af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser til atmosfæren. Faktisk er landbrugets udledning ikke faldet siden 2005. Med ambitionen om at være CO2-neutrale i 2050 peger pilen nu på de kulstofrige lavbundsjorde, der hurtigst muligt skal forvandles til en klimaindsats til gavn for natur, vandmiljø og borger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lige nu har vi en historisk mulighed for at tilpasse et helt landskab ud fra de stigende vandmasser og en målsætning om CO2-reduktion. Og hvis vi anstrenger os lidt, kan vi få endnu flere gevinster i form af en tiltrængt landfornyelse til gavn for biodiversitet, vækst og udvikling i landdistrikterne.

KL er glade for, at regeringen i sit forståelsespapir har lovet at tage initiativ til en jordreform. KL peger på, at det er vigtigt, at det bliver en jordreform, der styrker både det lokale demokrati og klimaet og dermed sikrer reel, bæredygtig landdistriktsudvikling.

Kommunerne har foreslået, at vi skaber en national jordfond med fast plads på finansloven.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Reformen er en større operation, det vil tage flere år at få på plads. Derfor foreslår KL også en jordfond, tværgående og uafhængig af enkelte ministerier, men fast placeret på finansloven.

Brug for langvarig finansiering
Hvis vi for alvor vil gøre op med den nuværende sektoropdelte tilgang til landskabet, skal vi bruge vores landskaber mere intelligent, så lokalsamfundet kan handle aktivt for en grøn omstilling, fordi det giver mening lokalt.

For det første er der brug for, at der kommer en sikker og langvarig finansiering ind i ordningerne. Kommunerne har foreslået, at vi skaber en national jordfond med fast plads på finansloven. Fonden skal arbejde for at frigøre de nødvendige arealer til et grønnere Danmark.

Midlerne er bedst brugt, hvis de bliver sat i en uafhængig statslig jord- og klimafond, der kan sikre et langsigtet og flersidigt fokus på tværs.

Dernæst er der brug for rammer og redskaber, der understøtter helhedsplanlægningen. Det er også tankegangen bag såkaldt multifunktionel jordfordeling, der indebærer, at man gennem frivillige aftaler ændrer den lokale jordanvendelse.

På den måde bytter involverede landmænd for eksempel jord for at opnå mere sammenhængende arealer, samtidig med at klimabelastende lavbundsjorde med lav dyrkningsværdi kan opkøbes og eksempelvis omlægges til skov, vandbeskyttelseszoner eller rekreative områder.

Derfor er regeringens pilotforsøg med multifunktionel jordfordeling også et skridt i den rigtige retning. Det samme gælder den nye pulje på 200 millioner kroner årligt over tre år som delvis udmøntning af en finanslovsaftale sidste år om at bruge i alt to milliarder kroner frem til 2030 på udtagning af lavbundsjorde.

Det er den grønne og rigtige vej at gå. Men der skal mere til. Midlerne får størst værdi foruden den sektoropdelte tilgang til landskabet.

Klimaudfordringer skal løses lokalt
Kommunerne har allerede taget det lokale klimalederskab på sig, drevet af et højt ambitionsniveau.

Det har vi, fordi det er lokalt, at konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes for alvor. Og det er lokalt, at udfordringerne kan løses konkret. Både når det handler om at sikre os imod klimaforandringerne, og når det kommer til at tage fat om problemets rod og nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Hvis vi for alvor skal muliggøre væsentlige skridt hen imod en fremtid med lavt udslip af CO2, skal kommunerne bidrage endnu mere. Vi har her fremlagt forslag til, hvordan det kan ske, uden at det bliver et spørgsmål om klima eller kernevelfærd, men både og.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bjerregaard

Særlig rådgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00