Debat

KL: Kommunerne kan løfte den grønne omstilling på affald og cirkulær økonomi

DEBAT: Som kommuner ønsker vi at understøtte og igangsætte den grønne omstilling og det bæredygtige samfund. Men det kræver, at staten hjælper os på vej, skriver Jacob Bjerregaard (S), formand for KL's miljøudvalg.

Fælles sorteringskriterier og bedre kommunikation skal gøre det nemmere for borgerne at sortere affald, skriver Jacob Bjerregaard (S).
Fælles sorteringskriterier og bedre kommunikation skal gøre det nemmere for borgerne at sortere affald, skriver Jacob Bjerregaard (S).Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Bjerregaard (S)
Borgmester i Fredericia og formand formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.

Danmark er forpligtet til at realisere de meget ambitiøse mål fra EU om 65 procent genanvendelse i 2035 fra husholdninger og tilsvarende erhvervsaffald.

Det er en dagsorden, vi er meget optaget af i kommunerne. Og det er vigtigt, at rammevilkårene er i orden.

Her har kommunerne en række konkrete ønsker til miljøministeren, som kan være med til at drive den grønne omstilling i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Tre nøgleinitiativer
Vi skal arbejde med klog affaldssortering gennem fælles sorteringskriterier og bedre kommunikation til borgerne, om hvordan de sorterer deres affald.

Det piktogramsystem, som vi har udviklet med Miljøstyrelsen, skal udbredes i hele Danmark – i husstandene, på arbejdspladser og i det offentlige rum.

Borgernes og virksomhedernes affald skal være en driver for omstillingen til den cirkulære økonomi og det bæredygtige samfund.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Emballager skal mærkes med piktogrammer, der gør det enklere at sortere. Det vil øge både sortering og mængder og sikre bedre kvalitet.

Virksomhederne skal frit kunne vælge de kommunale ordninger til for det affald, som ligner husholdningsaffald.

Det vil gøre vejen til EU-målene kortere og billigere, give større og ensartede mængder og gøre det nemmere for de mindre virksomheder at bidrage på miljødagsordenen.

Partnerskaber om genanvendelse af for eksempel plastemballager skal understøttes, så vi i KL og i kommunerne får bedre mulighed for at skabe innovative løsninger sammen med private virksomheder og andre aktører, så vi kan løfte både på genanvendelsen og det kommende producentansvar for virksomhederne. 

Affaldsenergi som bindeled
Borgernes og virksomhedernes affald skal være en driver for omstillingen til den cirkulære økonomi og det bæredygtige samfund. Derfor bør disse tre nøgleinitiativer indgå som særskilte initiativer i den kommende nationale affaldsplan med tilhørende finansiering. 

Dertil kommer, at affaldsenergien er det nødvendige bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi.

Affaldsenergi leverer billig varme for det affald, der ikke kan genanvendes, men som udgør et miljøproblem.

Affaldsanlæggene er derfor kritisk infrastruktur og vil, efterhånden som vi øger genanvendelsen, få karakter af miljøbehandlingsanlæg, der skal være under demokratisk styring.

Energien fra restaffaldet skal prioriteres før biomasse. Her er der behov for incitamenter til grønnere affaldsenergi og CO2-reduktioner.

Kommunernes ønsker til miljø og erhverv 
På den brede cirkulære dagsorden, som man i kommunerne arbejder med på tværs af miljø- og erhvervsområdet, ønsker vi først og fremmest, at man også i regeringen samarbejder og tænker på tværs af de to fagområder i Miljøministeriet og Erhvervsministeriet.

I kommunerne ønsker vi på erhvervs- og miljøområdet:

  • At cirkulære initiativer målrettet virksomheder koordineres med kommuner og erhvervshuse, der som ansvarlige for den decentrale erhvervsfremmeindsats kan vejlede og oplyse virksomheder om muligheder for at omstille til cirkulære forretningsmodeller
  • At kommunerne kan understøtte grøn og socialøkonomisk jobskabelse, blandt andet ved at koble disse til erhvervsfremmeindsatsen
  • At miljøtilsynet fortsat er forankret i kommunerne. At der i forbindelse med affaldstilsyn arbejdes for en kommunal model, der er effektiv og risikobaseret, for eksempel årlige "basis-tilsyn" og et koncept for klassificering af affaldet fra virksomheder med store affaldsmængder under forudsætning af den fornødne finansiering
  • At kommunerne får mulighed for at være markedsmodne i partnerskaber med virksomheder, borgere og det øvrige civilsamfund, så flere og flere affaldsfraktioner bliver økonomisk lønsomme
  • At der på finansloven afsættes midler til at understøtte partnerskabsinitiativet om cirkulære kommuner.

Et væsentligt bidrag til den grønne dagsorden
Cirkulære forsøg, erfaringer og klare målbare resultater med affald og ressourcer er der mange af, og de er overbevisende.

Kommunerne er allerede godt i gang. Hvis vi kan få indfriet de ønsker, som jeg her har skitseret, vil vi i kommunerne kunne give et væsentligt bidrag til at løfte den grønne dagsorden. 

Det er er ikke kostbare ønsker i kroner og øre, men vil kunne udvikle Danmark i retning af de ambitiøse klimamål, som der er bred enighed om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bjerregaard

Særlig rådgiver, skatteminister Jeppe Bruus (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00