KL vil sætte turbo på klimatilpasning

UDSPIL: Med 48 konkrete forslag byder KL sig til forud for forårets forhandlinger om en klimahandlingsplan. Kommunerne vil blandt andet ruste sig til en fremtid, "hvor vandet vælter ind fra alle sider." 

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Vi er nødt til at tage alle håndtag i brug – store som små. Både når det handler om at nedbringe CO2-udslippet, men også så vi ruster os til en fremtid, hvor vandet vælter ind fra alle sider.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Klimakrisen er global, men løsningerne er ofte lokale.

Fakta
Her er et udpluk af anbefalingerne fra KL:
  • At der for landvindmøller etableres flere placeringsmuligheder. Det kræver, at der sker en ny national politisk afvejning af beskyttelseshensyn i forhold til skovplantager, herregårdslandskaber og afstandskrav til boliger langs motorveje.
  • At kommunerne gives muligheder for at opkøbe arealer (med evt. ekspropriationsmulighed) og planlægge for klima- og energilandskaber, med mulighed for bl.a. frasalg af arealerne til vindmølleopstillere.
  • At betingelser for at opføre og drive solcelleanlæg gøres ens for stat, regioner og kommuner, så der gælder samme støttemuligheder, og solcelleanlæg ikke skal udskilles i et særskilt selskab.
  • At kommunerne skal lave strategiske energiplaner. Det kræver, at staten lægger en klar og overordnet retningslinje for udviklingen af energiforsyningen i Danmark samt tilvejebringer de nødvendige ressourcer og et sikkert regelgrundlag herfor.
  • At staten genindfører tilslutningspligten til fjernvarme som et værktøj, kommunerne skal anvende til at fremme en CO2-reduktioner i energisystemet.
  • At staten sikrer stærkere incitamenter for virksomheder og forsyningsselskaber til at gøre brug af overskudsvarme fra produktion – og i øvrigt sikrer, at afgiftssystemet har en incitamentsstruktur, der understøtter CO2-reducerende tiltag.
  • At regeringen, sammen med kommuner og producenter, etablerer en kommunikationsplatform til støtte for et harmoniseret affaldssystem og det udvidede producentansvar med sigte på større og ensartede fraktioner til genanvendelse. Staten bør sikre finansiering af etableringen. 
  • At data for affald og cirkulær økonomi samles i en tidssvarende digital løsning. Der udvikles en fælles metode til analyse af materialestrømme, som kan give overblik over betydende strømme og mønstre af produktion og forbrug - og medvirke til at identificere potentialer og tab i genanvendelsen.
  • At staten og KL indgår partnerskabsaftale om affald, ressourcer og cirkulær økonomi for perioden 2020-26 som led i den kommende nationale affaldsplan.
  • At kommunerne får rammer og ressourcer til at udvide miljø- og affaldstilsyn og vejledning med det formål at fremme cirkulær økonomi, og dermed CO2-reduktioner, hos virksomhederne.
  • At man giver kommuner mulighed for at etablere regulatoriske testzoner, hvor virksomheder i samarbejde med offentlige myndigheder og forsyningsselskaber kan afprøve og teste CO2-reducerende løsninger og systemer i stor skala og i virkelige bymiljøer.

Kilde: KL

Næsten sådan kan man kækt sætte overskrift på KL’s nye store klimaudspil, der med 48 anbefalinger viser, hvordan den lokale klimaindsats kan styrkes og spille ind i forårets forhandlinger om en klimahandlingsplan.

”Kommunerne har gode muligheder for at bidrage til klimaindsatsen. Både som ejer af forsyningsvirksomheder, bygninger og naturarealer, men også som planmyndighed og det afgørende bindeled til borgere og virksomheder,” siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg i en pressemeddelelse.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00