Borgmester om kystsikring: Vi navigerer i et lovgivningsmæssigt farvand uden sejlrende

Som politikere tvinger klimaforandringerne os til at træffe beslutninger, der kan være kostbare og komplicerede – men helt nødvendige.

Vi tager ansvaret på os, men den ene lovgivning spænder desværre ben for den anden. Retningslinjer fra centrale myndigheder ville spare både tid og borgernes penge.

Danmark er velsignet med over 8.700 kilometer kyststrækning, og vi i Køge er en af de kommuner, der nyder ualmindelig godt af vores geografiske beliggenhed.

Naturen omgiver både vores historiske bymidte og vores skønne landsbyer, og kystlinjen giver os hele tre badestrande og masser af smuk udsigt.

To såkaldte EU-direktiver konflikter med hinanden

Marie Stærke (S)
Borgmester, Køge Kommune

Køge Bugt risikerer oversvømmelser

Det er noget, som vi værdsætter og brander os på. Nærheden til kysten betyder også, at vi ligesom de øvrige kommuner langs Køge Bugt er udpeget som risikoområde for oversvømmelser.

Så sent som i 2017 betød en stormflod, at vi måtte aktivere vores beredskab i stor stil med watertubes og sandsække, og fremskrivningerne viser, at oversvømmelser vil komme oftere og være mere omfattende.

Det tog vi bestik af allerede i 2016, hvor byrådet besluttede at sætte gang i et kystsikringsprojekt. Køge Dige skal beskytte 16.000 indbyggere, 7.500 ejendomme og værdier for op mod 3,9 milliarder kroner, herunder middelalderbyen Køge.

Projektet er ambitiøst og omfattende. For det er ikke kun de få med et hus i første eller anden række til vandet, der risikerer at bliver ramt. Det er store områder så langt som to kilometer inde i landet.

Den kystnære beliggenhed deler vi jo med mange andre danske kommuner – og vi har også haft god gavn af at udveksle erfaringer, selvom vi hver især står med vores specifikke udfordringer afhængig af den konkrete geografi.

To EU-direktiver i konflikt med hinanden

Men vi møder et betydeligt benspænd i form af lovgivning. To såkaldte EU-direktiver konflikter med hinanden.

På den ene side arbejder vi ud fra EU's oversvømmelsesdirektiv, som har til formål at "reducere risikoen for negative følger navnlig for menneskers sundhed og liv, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur".

På den anden side arbejder vi ud fra EU's habitatdirektiv og Natura2000, som skal sikre, "at EU's mest værdifulde og truede arter og naturtyper kan overleve på langt sigt".

I Danmark er 200 områder udpeget som Natura2000-områder – 97 af dem ligger langs kysten. Det er også tilfældet i Køge, hvor vi oplever at skulle navigere i et lovgivningsmæssigt farvand uden sejlrende.

Vi skal beskytte mennesker og værdier på den ene side og naturen på den anden – begge dele jo ædle ambitioner, men langt fra let, når det kommer til en konkret udformning af et dige.

Og desværre har der ikke været megen konkret vejledning at hente hos de centrale myndigheder. Det er muligt, at de også oplever det farvand svært at navigere i?

I hvert fald er meldingen fra Miljøstyrelsen, at vi må udarbejde det konkrete detaljerede projekt, før vi kan få tilladelse til overhovedet at kunne vedtage den nødvendige ændring af vores kommuneplan og en lokalplan forud for selve projektet.

Det komplicerer processen. At detailprojektere er en dyr affære – det koster eksperternes tid og borgernes penge. Og det altså med risiko for, at det bliver hældt ned ad brættet; at det er "en ommer".

Brug for vejledning til kommunerne

Man kunne drømme om en form for vejledning, så hver kommune ikke står på bar bund, når de skal navigere i hensynet til natur og dyreliv på den ene side og menneskeliv, kulturarv og andre værdier på den anden.

I skrivende stund begynder de første boremaskiner at snurre sig ned i undergrunden langs hele Køge Dige-strækningen, så de geologiske undersøgelser kan gøre os klogere på, hvordan diget skal udformes på de konkrete steder.

Vi håber på, at detailprojektet vil gå igennem, så vi inden for en overskuelig fremtid kan præsentere det fulde Køge Dige for det Digelaug, der bliver de endelige ejere af kystsikringen. Et laug, som alle, der opnår fordel af projektet, automatisk bliver medlemmer af og betaler til.

Økonomien er selvfølgelig en central del i så omfattende et projekt. Heldigvis har staten nu oprettet en pulje, som udviklere af kystbeskyttelsesprojekter kan søge.

Den pulje søger vi naturligvis – og håber også her, at vinden vil blæse vores vej, så vi kan beskytte os på den bedst mulige måde under hensyntagen til det dyreliv og den natur, der var her længe før, nogle tænkte på Køge eller klimaforandringer.