Kommunale aktører: Borgersamlinger fører til politisk mod og øget legitimitet

Gert Bjerregaard (V), Johan Galster m.fl.
Se liste over afsendere i faktaboksen
Vi står overfor store problemer: Krig, demografi og klimaforandringer, som tvinger os til at tænke den danske offentlige sektor anderledes. Ingen steder er det mere klart end i kommunerne. Vi, der arbejder i eller med kommuner, oplever meget konkret et krydspres mellem mangel på både hænder og penge og frustrerede borgere, der har stigende forventninger til hvad kommunen kan og skal levere.
I dette gab mellem forventninger og reelle muligheder er kommunerne nødt til at nytænke opgaveforståelsen og ændre relationen til borgere, foreninger og andre interessenter. Det åbner muligheder. En af mulighederne er at aktivere borgerne som partnere, der kan bidrage med nye ideer.
Men hvordan forenes borgersamlinger med kommunalpolitikerne på rådhuset, der skal træffe beslutningerne og stå til ansvar for dem?
Borgersamlinger som bindeled
Borgersamlinger er en metode, der i de seneste år er blevet populær i flere danske kommuner – med inspiration fra demokratiske lande verden over. Gert Bjerregaard (V), medlem af byrådet i Aarhus Kommune
Johan Galster, partner og demokratirådgiver i konsulentvirksomheden We Do Democracy, der blandt andet designer og driver borgerting, borgersamlinger og borgerpaneler
Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent
Laura Rosenvinge (S), medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
Lone Loklindt (R), 1. viceborgmester og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.
Tidens store udfordringer kalder på, at det repræsentative demokrati finder nye metoder til at inddrage borgernes stemme i beslutningsprocessen, samtidig med at kommunalbestyrelserne fastsætter den overordnede retning.
Når politikere igangsætter en borgersamling, skal den have rum til at arbejde uden politisk pres, og kommunalbestyrelsen skal respektere borgersamlingen ved at behandle dens endelige forslag.
Det er vores erfaring, at det er en værdifuld kobling: styrken fra det repræsentative demokrati, som giver os en struktur til at vælge repræsentanter til at træffe beslutninger. Borgersamlinger, som inddrager borgere direkte i beslutningsprocessen og bringer deres forskellige perspektiver og erfaringer i spil.
Ved at inddrage borgere gennem borgersamlinger opnås en styrket legitimitet og folkelig opbakning til de beslutninger, der træffes af politikerne. Når borgere har mulighed for at bidrage aktivt til beslutningsprocessen, føler de sig mere engagerede og ansvarlige for de resultater, der opnås. Dette kan medføre en øget forståelse for de udfordringer, som kommunen står overfor, og en større tilbøjelighed til at acceptere kompromiser og langsigtede løsninger.
Modige løsninger
Borgersamlinger giver en platform, hvor borgere med forskellige baggrunde og erfaringer kan indhente viden om et komplekst problem og dele deres perspektiver med andre borgere. Det sker i faciliterede processer, hvor der er tid til at komme omkring de svære dilemmaer.
En borgersamlings arbejde resulterer ofte i modige og velfunderede anbefalinger og forslag til kreative og innovative løsninger som videregives til politisk behandling.
Metoden skaber rum for refleksion og i praksis oplever deltagere i en borgersamling ofte, at deres holdninger flytter sig eller nuanceres undervejs i borgersamlingens forløb.
En borgersamlings arbejde resulterer ofte i modige og velfunderede anbefalinger og forslag til kreative og innovative løsninger som videregives til politisk behandling.
Borgersamlingens grundige arbejde bidrager derfor til at kvalificere, understøtte og i sidste ende give politikerne mod til at træffe svære beslutninger, når der skal tænkes nyt, som eksempelvis inddragelse af byrum, placering af energianlæg i det åbne land eller planer for mobilitet og trafik i byområder.
Komplekse problemer kræver ofte en dybdegående forståelse for at finde passende løsninger. Borgersamlinger giver mulighed for en mere detaljeret og nuanceret diskussion af problemernes årsager og virkninger. Det sker blandt andet igennem de eksperter, som tilknyttes borgersamlingerne.
Når borgere inddrages i denne proces, bliver de bedre informeret om de udfordringer, som kommunen står overfor, og de kan give underbyggede konstruktive input, som kombinerer et højere vidensniveau med deres daglige erfaringer og observationer.
Kræver økonomisk prioritering
Borgersamlinger bidrager til at opbygge tillid og styrke relationen mellem borgere og kommunalbestyrelser. Ved at give borgere en direkte mulighed for at bidrage til i beslutningsprocessen føler de sig hørt og respekteret.
Det er på tide at anerkende borgersamlinger som en afgørende nøgle til udviklingen af kommunernes arbejde med borgerinddragelse. Men det koster, og det skal vi turde at prioritere.
Dette kan resultere i en mere konstruktiv dialog og etablering af gensidig tillid mellem borgere og kommunalbestyrelser. Når kommunalbestyrelser demonstrerer en vilje til at lytte og gøre aktivt brug af borgernes input, styrkes det demokratiske fundament og den lokale forvaltning.
Borgersamlinger styrker legitimiteten, skaber folkelig opbakning, fremmer innovative løsninger og øger tilliden mellem borgere og kommunalbestyrelser.
Det er på tide at anerkende borgersamlinger som en afgørende nøgle til udviklingen af kommunernes arbejde med borgerinddragelse. Men det koster, og det skal vi turde at prioritere. Det kan man fx gøre ved, at der fra starten af hver valgperiode afsættes midler til borgersamlinger i kommunen.
Det, tror vi på, vil øge borgernes ejerskab til de svære beslutninger, som kommunerne kommer til at træffe i de kommende år. Og til kommunerne som institution, i det hele taget.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















