Bliv abonnent
Annonce

Kommunerne får nyt værktøj til §3-natur

14. december 2010 kl. 19.11

Danmarks Miljøundersøgelser er nu klar med et redskab, der skal hjælpe kommunerne til at få et overblik over naturens tilstand.

Kommunerne har indtil nu kunnet benytte en metode til at registrere naturindholdet af deres §3-arealer, men med den nye kalibrering kan de også beregne naturens tilstand. Dermed har kommunerne fået et nyt værktøj til arbejdet med naturplanlægning.

Jesper Fredshavn, seniorrådgiver ved DMU, forklarer, at man ved at registrere en række strukturindikatorer på §3-arealerne kan give arealerne en karakter mellem et og fem. Strukturindikatorerne er for eksempel hvor stor en del af arealet, hvorpå der findes planter i en vis højde, forekomsten af træer, buske og forekomsten og fordelingen af vand.

"På det grundlag kan man nu beregne et strukturindeks, der er udtryk for hvor gode livsbetingelserne er på arealet. Strukturindekset udtrykkes i 5 tilstandsklasser, hvor klasse 1 og 2 er de bedste klasser og udtryk for en gunstig tilstand, og klasse 3 til 5 er mere ugunstige udgaver af naturtypen," siger Jesper Fredshavn i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at kommunerne på den måde kan skabe sig et hurtigt overblik over, hvilken tilstand deres §3-naturområder er i.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026